Katrine Engberg
Foto: Privat Katrine Engberg, 43 år, krimiforfatter.

Katrine Engberg: Her er mine tre bedste ferietips til Bornholm

Hvis du hører til dem, der går all in på ­sommerferie i Danmark, så er der med ­garanti inspiration at hente lige her, hvor forfatter Katrine Engberg deler ud af sine bedste sommerferietips til Bornholm.

Sommerhushygge med inderkredsen

– Hvorfor forlade Danmark i den sæson, hvor det er allerdejligst? Vi tilbringer ferien i sommerhus ved
Nykøbing Sjælland og på nordkysten af Bornholm kombineret med småudflugter på vores lille båd.

Sommeren skal nydes med…

– Min mand og barn, min svigerfamilie og vores bedste venner, som alle har sommerhus i samme område. Børnene løber selv frem og tilbage mellem ­husene, og vi skiftes til at grille og køre til fiskehandleren.

nykøbing sjælland
Foto: Privat.

Jeg glæder mig til…

– At bade i havet, spise nye kartofler, drikke kold hvidvin og høre børnene lege i aftenmørket. Det bedste ved ferie er at glemme, hvilken ugedag det er, drikke vin til frokost, sove middagslur, få saltvandsdreadlocks, læse en masse bøger og selvfølgelig at kysse min mand og min søn titusinde gange om dagen.

stråhat
Hat, & Other Stories, 235 kr.

Jeg skal pakke…

– Badedragter, bikinier, sommerkjoler med print, flade sandaler, en stråhat og store guldøreringe.

Kort-over-Paradis-KNUD-ROMER-JØRGENSEN
Kort over paradis, Knud Romer, Lindhardt og Ringhof, 300 kr.

Jeg skal læse…

– De nye krimier fra Lina Bengtsson og Camilla Läckberg, Knud Romers ”Kort over Paradis” og Merete Pryds Helles ”Vi kunne alt”.

Mine 3 bedste ferietips til Bornholm

katrine engberg
Foto: Privat.
  • Tag til koncert på Gæsten i Allinge.
  • Spis på Danmarks smukkeste restaurant, Kadeau Bornholm.
  • Køb det fineste keramik hos Lov i Listed.
Se, hvad vi ellers skriver om: Sommer, Sommerhus, Bøger og Kendte