Kendrick Lamar og Lily Allan på scenen til Glastonbury-festivallen.
SPONSORERET indhold

”Vil I høre en hemmelighed, piger? Jeres kroppe var dømt til at blive kontrolleret, siden I blev født”

Fra en af verdens største festivalscener kommer en lang række verdensstjerner med stor kritik af den amerikanske abortlov.

Af:: Julie Bruun Lund og Emma Fjalland Lund Foto: Getty Images
27. jun. 2022 | Livsstil | ALT.dk

”I dag er en virkelig, virkelig mørk dag for kvinder i USA…”

Superstjernen Billie Eilish har indtaget den store engelske festival Glastonbury med et stort sceneshow – og et budskab. Sammen med en række andre internationale stjerner som Lorde, Olivia Rodrigo, Billie Joe Armstrong, Lily Allan, Phoebe Bridgers og Kendrick Lamar hyldede hun under festivalen kvinders rettigheder – og afskyede den amerikanske højesterets beslutning om at omstøde abortlovgivningen Roe v. Wade fra 1973.

En afgørelse, der fandt sted i fredags, da festivalen var godt i gang. Og den gik ikke ubemærket hen.

”Fuck Amerika. Jeg giver fucking afkald på mit statsborgerskab,” lød det fra Green Day-forsangeren på festivalen, der har mere end 200.000 gæster, mens Phoebe Bridgers under sit show fik publikum til at råbe ”Fuck højesteret” i kor, det skriver blandt andet det amerikanske magasin Vanity Fair.

Den populære newzealandske sanger Lorde er ligeledes ikke tilfreds med omstødelsen af loven og valgte at ændre på teksten til et af sine store hits:

”Velkommen til sorg. Temperaturen er uudholdelig, indtil du står over for den. Vil I høre en hemmelighed, piger? Vil I høre en hemmelighed, piger? Jeres kroppe var dømt til at blive kontrolleret og objektiviseret, siden I bliver født. Den rædsel er din fødselsret,” sang hun blandt andet.

"Her er en anden hemmelighed – du besidder styrke, gammel visdom. Visdom, der har drevet enhver kvinde, der kom før dig. Den visdom er din fødselsret. Jeg beder dig i dag, gør den visdom til dit livsværk, for alt afhænger af det.

Og Kendrick Lamar lukkede festivalen med en kraftfuld bøn for kvinders rettigheder, skriver BBC.

Som en Jesus-figur med en krone af torne på hovedet og blod løbende ned over sit ansigt afsluttede Kendrick Lamar sin koncert med sangen ’Savior’, hvor han gentog sætningen: ”De dømmer dig! De dømmer Kristus! Held og lykke til kvinders rettigheder!”

Anbefalet til dig