Kører du i ring i dit kærlighedsliv? Sådan bryder du mønstret
SPONSORERET indhold

Kører du i ring i dit kærlighedsliv? Sådan bryder du mønstret

Gentager du også konstant uheldige mønstre i dit kærlighedsliv? Og har du en lidt for fasttømret idé om, hvordan du er, og hvorfor du ikke kan finde den "eneste ene"? Så læs med her, hvor klummeskribent Marie-Louise Bregendahl guider dig til at bryde de negative mønstre, der kan spænde ben for dig i jagten på kærlighed.

Af:: Marie-Louise Bregendahl Foto: Mathilda Yokelin
19. maj. 2020 | Livsstil | ALT.dk

Forestil dig, at du "bare" kunne gøre noget andet i dit kærlighedsliv, end du plejer.

Det ville være fedt, ikke? Hvis du ”bare” kunne vælge en mand, der prioriterede dig højt, og som du kunne regne med uanset hvad.

Problemet er, at det kan du ikke ”bare”, hvis det ikke er det, du plejer at gøre.

Også selvom du ønsker det mere end noget andet.

For du har ubevidst indprentede tanker, følelser og handlinger omkring din måde at være i kærligheden på, som skal skilles fuldstændig ad, før du når til "bare".

Men du kan nå dertil, hvor du har den fuldstændige frihed omkring dine valg i kærlighed, og hvor du er med til at skabe det, i stedet for at det skaber dig.

Gentagelse er både din ven og fjende

"The insanity principle" hedder det på engelsk: Når du gør det samme igen og igen - og alligevel forventer et nyt resultat.

Som når du f.eks. bliver ved med at gå på date med en mand, som er helt opslugt af sit arbejde, men alligevel bliver ved med at forvente, at han skal finde mere tid til at være sammen med dig, selv om det endnu ikke er sket.

Eller når du gang på gang har oplevet, at din kæreste glemmer jeres årsdag, men du stadig forventer blomster næste gang, den dag kommer, OG endda stadig også bliver skuffet, når han ikke husker det.

Og grunden til at du mest af alt “krydser fingre” for, at der sker noget nyt næste gang, er, at du i bund og grund gentager dine dårlige kodninger som allerede har ødelagt dit kærlighedsliv.

Insanity-princippet betyder altså, at du gang på gang forventer et nyt resultat, uden at du egentligt gør noget nyt for det.

Måden at komme videre på, og reelt skabe et nyt slags forhold, er ved at gentage gode styrkende vaner og overbevisninger.

Derfor er det ikke nok, at du ønsker at skabe forandring i dit kærlighedsliv (det har du sikkert ønsket før). Hvis du ikke kender de rigtige redskaber og strategier til at ændre dine mønstre for good, kommer det næppe til at ske.

Og netop mønstrene er afgørende. For når du har gjort det samme nok gange - også selv om det sker ubevidst - så har du skabt et mønster. Et mønster, som du jo så gentager gang på gang - med det samme resultat til følge.

Alle mønstre vi har i vores liv - også de ubevidste - handler i bund og grund om at undgå smerte og ubehag og/eller opnå nydelse.

Så når du f.eks. gentagende gange bliver ved med at håbe og krydse fingre for, at din date vil sætte mere tid af til dig, UDEN at du egentlig har fortalt ham om det behov, så er det et forsøg på at undgå den smerte eller det ubehag, som det vil give dig igen at blive afvist eller starte forfra i et nyt forhold.

Gentagelse kan også være løsningen

Når du er fanget i et mønster, har du brug for redskaber til at sætte en kæp i hjulet på dit dårlige mønster, så du kan stoppe det og skabe et nyt og mere hensigtsmæssigt mønster.

Det har jeg selv set i mine udviklingsforløb for kvinder, hvor vi netop arbejder med at skabe disse nye mønstre og vaner.

Eksempelvis havde jeg en kvinde midt i 30’erne, som havde brugt det meste af sit liv på at tro på den “sandhed”, hun havde skabt tidligt i sit liv – om at hun var kedelig og forkert, og at ingen mænd derfor ville være sammen med hende.

Den tanke og følelse gentog hun igen og igen - og derfor begyndte hendes hjerne også at “lede efter” måder, hvorpå denne “sandhed” kunne blive bekræftet af mænd.

De mænd, hun mødte, havde altid noget mere spændende, de skulle, før de havde tid til hende, og de endte også altid med at gå fra hende og vælge en anden - to scenarier, der passede fint ind i, at hun fik bekræftet, at hun faktisk var kedelig og forkert.

Og hun turde ikke sige til dem, at hun var såret og ked af det, fordi den smerte ville hun gerne undgå at mærke.

Gennem forløbet hev vi først den “sandhed” frem, som hun levede sit liv efter (at hun var forkert og kedelig).

Så overskrev vi denne gamle udtjente sandhed med nye sandheder, som hun kunne bruge til at gå frem mod det, hun egentlig gerne ville have i kærlighed (at hun var interessant og én, som mændene flokkedes om), og til slut skabte vi nye vaner, som støttede hende i at gentage netop den nye sandhed i stedet - så den blev cementeret i den kvinde, hun var.

Så enkelt og alligevel så svært, I know. Men det er en effektiv måde at ændre dit kærlighedsliv 180 grader på kort tid.

Hun mødte en dejlig mand, som var et godt match for hende. Nu skal de have barn om lidt, og hun lever stadig efter sin nye sandhed og overbevisninger.

Her er fire bud på enkle "kæppe", som du kan bruge i forsøget på at bryde uhensigtsmæssige mønstre i dit kærlighedsliv:

Anbefalet til dig