Klumme: Min mand lod sig sterilisere - og er maskulin med kæmpe M

Min mand daskede ved siden af mig i løse joggingbukser. Han talte om gamle revysangerinder og ukendte hovedstæder som det Wikipedia, han er over alt fra Superligaen til Se og Hør-gossip. Jeg bar to tunge indkøbsposer. Han bar ingenting.

Og der slog det mig: Jeg har sgu giftet mig med en rigtig mand!

Næ. Det virker vel ikke særlig mandigt at lade sin kvinde slæbe alene, mens man prøver at komme i tanke om Birthe Kjærs fødeår, men han var lovligt undskyldt. Han var lige blevet steriliseret og måtte derfor ikke bære over to kilo.

Før vi startede bilen for at tage ind på hospitalet, spurgte jeg ham, om han var bange. Fremmede mennesker skulle trods alt snitte i hans testikler lige om lidt. Mere sårbart bliver det altså ikke. Svaret var også ja. Årsagen mere overraskende.

LÆS OGSÅ: Klumme: Er det blevet en hobby at fastholde snakken om ens ulykke? 

Han var nemlig mest bange for, at de af én eller anden grund ikke ville foretage indgrebet, for han syntes, jeg havde været gennem en hel række af mislykkede præventionsmetoder – og nu skulle jeg ikke udsættes for mere. Hvor følte jeg mig passet på.

Og så til dét, man godt kan kalde et sidespring – men meningen kommer senere:

I øjeblikket nørder jeg enormt meget med mord gennem podcasts som ”Mørkeland”, ”The Ted Bundy Tapes” osv. En gennemgående ting ved mordere er, at de ikke har problemer med at finde velvillige kvinder. Det mystificerer de fleste, og jeg har engang fået en forklaring på det: Nogle kvinder anser dem for rigtige mænd, der kan beskytte dem, fordi de er i stand til at begå vold og slå ihjel. Det er dyriske, primitive instinkter, der får nogle kvinder til at vælge den mand, som tilsyneladende bedst kan beskytte hulen mod indtrængende rovdyr. Samme kloge menneske fortalte mig i øvrigt, at da vi var naturfolk, var psykopater meget praktiske at have med i stammen, fordi de kæmper for overlevelse indædt og med tunnelsyn. Men kampgejsten, afstumpetheden og de effektive forsvarsmetoder kan lige pludselig kan blive rettet mod de nærmeste. Huha. I en light-udgave er der kvinder, som er ”besat af bad boys”. De dater målrettet kun bandemedlemmer og mænd, der sniffer kilometervis af coke, slår på tæven og scorer masser af damer. Jeg har selv været der, da jeg var yngre. Har ikke noget at lade nogen høre – men… Hvor trænger vi til et opgør med den traditionelle opfattelse af, hvad en rigtig mand er. Her kommer min ind i billedet.

LÆS OGSÅ: Klumme: "Jeg blev uvenner med en nær veninde og anede ikke, hvordan jeg skulle håndtere det"

Han kan ikke jage bjørne ud af vores grotte, medmindre han altså keder dem ihjel med sin geografividen, og jeg vil tro, jeg kan drikke ham under bordet. Men han er vidende, og han er brølstærk mentalt, hvilket alt andet lige må tælle mere end fysisk styrke i 2019.

Han er i absolut kontrol over sine følelser og er for eksempel aldrig jaloux. Var der nogen, der kiggede på dine ben i aften? Godt! Jeg er stolt af dig! Det er et normalt spørgsmål fra hans side, hvis jeg har været alene i byen. Han under mig komplimenterne. Han kan rumme usikkerheden.

Efter sterilisationen tog han det med oprejst pande, da en masse såkaldt rigtige mænd jokede med, han var kastratsanger og nok ikke så viril mere. Han er modig og står ved sig selv. Han behøver ikke tæske rundt og kæmpe med fiktive bjørne for at være en mand.

Han favner sit mod og sin sårbarhed, yin og yang. Kan både råbe ukvemsord på stadion og omvendt nyde en pink drink uden at føle sig som mindre mand af den grund. Han tager sit ansvar samt uselviske, svære beslutninger for at beskytte sin flok.

Dét er maskulint, så det driver.