Hvornår har du sidst spurgt dine veninder, hvad de drømmer om?

Forleden sagde jeg det, jeg ellers ikke tør.

Jeg løftede sløret for en drøm, jeg har arbejdet på i det skjulte. Min søster, som på mange måder er mit sandheds-spejl, udbrød med det samme:

”Jeg tænkte det fandme nok! Du går altid og brygger på noget, som man ikke får lov at høre om, før du allerede har gjort det.

Hun anklagede mig altså for bevidst at holde mine største drømme og ambitioner hemmelige, og min første reaktion var: Helt ærligt, jeg er altså et ret åbent menneske!

Men nu har jeg set efter - og det er rigtigt. Der er et mønster. Jeg kan nemlig sagtens være fortrolig med mine veninder uden at tale om mine drømme, uanset hvor meget de fylder. Jeg holder dem hemmelige for at beskytte mig selv mod følelsen af fiasko.

Jeg taler derfor mest med mine veninder om vores egne dagligdagsproblemer og selvfølgelig de problemer, der tilhører andre (ah, det er så evigt syndigt og befriende på samme tid!) - når vi altså ikke er travlt optagede af at analysere og reparere på eksistentielle kriser af varierende grad. Det er samtaleemner, som vi er blevet rigtig gode til og føler os trygge i.

Men hvad nu hvis alt det, vi ikke taler om, netop er nøglen til at løse vores eksistentielle kriser? Hvad hvis vi besluttede os for at forholde os til og turde at tale om, hvordan det her liv kunne føles endnu vildere, lettere og mere glædesfyldt for hver enkelt af os? Hvad ville der så komme frem i dig? Hvad drømmer du om at skabe? Bidrage med? Hvilket aftryk vil du efterlade, hvis der ingen begrænsninger var, ingen skam eller frygt for ikke at lykkedes?

Det, som popper op i mit hoved, gør mig bange. Bange for at det slet ikke kan lykkes for sådan en helt almindelig type som mig. Jeg har dog med tiden lært, at det skyldes, at selv ikke de største og smukkeste drømme tør at gå alene til fest. Når drømmen banker på, har den altid inviteret frygten med. Så selvom det kun er drømmen, der står på min mentale gæsteliste, må jeg lukke begge ind. Frygten vil altid snige sig med, når der er noget på spil. It´s all or nothing.

Jeg går gerne forrest og starter med at åbne drømme-dansegulvet med et par personlige fortællinger. For selvom jeg har holdt mine inderste drømme hemmeligt, indtil de var prøvet af, så har min søster ret, det har ikke afholdt mig fra at handle på dem. Nogle af mine forsøg har jeg dog gemt så langt væk i fiasko-forlegenhedskassen, at det vil være ny viden for selv mine nære venner at læse eksemplerne her;

Jeg har danset røven ud af gymnastikbukserne foran girlboss Toniah Pedersen (som bl.a. har koreograferet for selveste Backstreet Boys, Sugababes m.fl.), da jeg i mit sabbatår gik til audition på en 1-årig danseuddannelse. Det var otte lange timer, hvor jeg konstant var to takter bagud, og jeg husker det som om, at jeg var en af de eneste, der blev afvist. Jeg har også skrevet en jobansøgning til arbejdet som gadeplansmedarbejder, som jeg i et kreativt rush udformede som et kækt digt. Arbejdspladsen troede så godt nok, at det var en rap, men uanset stilmæssig fortolkning blev jeg sgu kaldt til samtale! Jeg har skrevet til den søde bartender fra Mikkeller, som viste sig at have en kæreste. Jeg har efterspurgt en campingvogn på Bornholm for at udleve drømmen om mit eget lille campingslot med havudsigt en hel sommer, og jeg fik den og havde den skønneste sommer. Jeg har på min mors opfordring stillet op i en lokal skønhedskonkurrence uden at komme i nærheden af at få en placering. Det har vi i min familie sådan cirka aldrig talt om lige siden. Jeg har sendt en klumme til ALT.dk, for lige nu er det en drøm for mig at skrive mere og få det ud i verden, og ja, det er den, du læser lige nu.

Jeg har altså kastet mig ud i lidt af hvert med blandede udfald, men konklusionen er, at intet af det ville være lykkedes, hvis ikke jeg havde taget chancen. Samt at andre forsøg kunne have haft langt bedre chancer for at lykkedes, hvis jeg havde haft modet til at turde dele det med mine nærmeste. Og så står der alligevel jobsamtale, klummeskribent og campingvogn på listen over opnåede ting. De oplevelser vinder til hver en tid over de fejlslagne forsøg. Jeg tror desuden ikke på fejl, men på at jeg, såvel som verden, er bedre tjent med, at jeg hverken blev gadeplansmedarbejder, skønhedsdronning eller danser. Alt det, var der nogle andre, der skulle. Jeg håber, at de turde åbne døren, når drømmen og frygten for at fejle bankede på hos dem.

Hvis du er kommet helt hertil i teksten, så må det være fordi, at der er noget her, som vækker genklang i dig. Udnyt det. Slut dig til mig, og beslut dig for at få talt om og spurgt ind til alt det, som vi ikke taler om.

Jeg har det sidste stykke tid øvet mig i det, og jeg er blevet blæst bagover af inspiration, kærlighed, respekt for og ny viden om mine venner. Nogle af deres drømme er åbenbart at gå ind i politik, blive model, flytte hjem på landet, begynde at male og springe ud på de sociale medier, som ekspert på det område, de nørder til hverdag. I didn´t know!

Det viser sig altså, at jeg har det vildeste hold af damer med deres egne store drømme omkring mig! Det betyder også, at jeg ikke længere må nøjes med at finde badass-girlboss inspiration på Instagram (for tiden fangirler jeg blandt andet Emma Holten, Avalon Kahn, Ulrikke Falch og Tine Høeg), men at jeg kan støtte og følge mine egne veninder i virkeligheden. Det er for stort!

Det, at vi har turde at åbne op for at tale om vores inderste drømme, har tilføjet endnu mere mening og energi til vores relationer. Nu mødes vi om at skabe drømme og ikke kun avocadomadder og kaffe. Vi skal til at skrive sammen, vi deler netværk, udtænker strategier, starter på kurser, deler boligopslag og alt det, der gør, at vi kan støtte hinanden i at nå tættere på det, vi drømmer om, alt imens vi inspirerer hinanden til at vove endnu mere, fordi vi netop tør at dele, og ikke lader frygten for fiaskoen veje tungere end drømmen.

De modigste damer er altså lige her, de er overalt, og de er helt sikkert også lige der, hvor du er - hvis I tør at tale om det?