"Jeg var så bange, at jeg ikke kunne huske nummeret til alarmcentralen"
Nogle gange skal de grumme historier bare ud i lyset...
Nu vil jeg fortælle dig en historie, der ikke har en morale. Ingen gode råd. Ingen skarp vinkel. Det er vel mit behov for at fortælle. Mit behov for gennem åbenhed at opløse skammen.
LÆS OGSÅ: Min kæreste er blevet så aggressiv
Historien er desværre relevant. For uhyggeligt nok har alle mine veninder oplevet enten vold, voldtægt, stalking eller ”bare” en listepik. Det er en grum statistik – også fratrukket, at jeg bevægede mig i nogle hårde miljøer som ung.
Det var den dag, hvor Joachim og Alexandra blev gift. Gaderne var tomme den novemberaften, for folk så fine kjoler i fjernsynet.
Men meanwhile i Aalborg var jeg taget til fest med min kæreste. Han virkede ret normal. Ingen hugtænder, ingen dæmoniske øjne eller rygmærke. Faktisk havde han ikke omgang i nævnte hårde miljøer.
Jeg var 19 år, var så småt begyndt at eksperimentere med sex og tog ikke tingene så tungt – heller ikke vores forhold og mit engagement i det, som var ved at blive lunkent.
På vej ind til byen stoppede han og bad de andre gå foran. Vi ville indhente dem, sagde han. Han skulle lige snakke med mig inde i en baggård.
Kæmp, flygt eller frys. Det er de arketypiske måder at reagere på i en krisesituation. Jeg er åbenbart ”kæmp”. For da det første knytnæveslag faldt, så tog jeg intuitivt et skridt mod ham og råbte ”hvad fanden laver du!?”. Da de næste faldt, så slog rationalet til: Jeg kunne ikke komme ud af det her. Noget sagde mig, jeg skulle holde mig på benene og ikke græde: Min frygt og min underlegenhed provokerede ham nemlig til flere slag.
Efterfølgende tog han mig hårdt i armen og førte mig gennem de tomme gader til hans lejlighed, mens han rasede over, jeg havde talt for længe med én af hans venner til festen. Deroppe lænkede han mig fast til sin seng, fandt nogle jagtknive frem og førte dem op til min hals.
Nu kunne han lige så godt slå mig ihjel, for jeg ville alligevel gøre det forbi og fortælle om det her til politiet. Som en lille serviceinformation ville det gå så hurtigt, at ingen nåede at høre mine skrig, sagde han. På det tidspunkt var jeg en dirrende, bange klat gelé, der gang på gang lovede, det ikke kom videre. Åbenbart en fornuftig taktik, for han lagde sig til at sove ved siden af mig.
LÆS OGSÅ: ”Skal jeg gå i krig med min eksmand?”
Jeg var stadig lænket, og han havde stadig knivene inden for rækkevidde. Da hans vejrtrækning blev tung, lænede jeg mig ind over ham og fandt nøglen til låsen til lænken. Jeg husker ikke turen gennem gaderne ind til mine venners faste værtshus. Husker bare, de ikke var der, og jeg lakonisk bestilte en stor fadøl og en pose is til mit svulmende øje.
Da jeg fattede, hvad der var sket, fortalte jeg mig selv, at jeg skulle have gjort det forbi længe inden festen. Ikke møde op i en ny, udfordrende kjole. Det var min skyld: Jeg havde leget med ham!
Mit selvbillede som menneskekender krakelerede. Hvordan kunne jeg ikke se det her komme?!
Jeg kom først på bedre tanker, da han dagen efter sparkede løs på min dør for at komme ind og forklare sig. Helt uden anger. Jeg var så bange, at jeg ikke kunne huske nummeret til alarmcentralen.
Han fik 40 dage i fængsel, og jeg fik ca. 1.500 kr. i erstatning. Dem brugte jeg blandt andet på den bytur, hvor jeg mødte min store ungdomskærlighed: En på overfladen rå, tatoveret type, som jeg kunne krybe ind i armhulen på. Klassisk …
Han var med til at genetablere min følelse af empowerment: Jeg er sgu ikke et offer.
Men jeg får stadig kuldegysninger, når jeg passerer en baggård i mørket. Og jeg tager stadig mig selv i at tænke, jeg havde en del af skylden.
Har du brug for nogen at tale med?
Hvis du lever i et voldeligt forhold, kan du søge hjælp – også anonymt – flere steder.
Kontakt f.eks. Danner for at få gratis råd og hjælp eller Lev Uden Volds nationale hotline, hvor du kan ringe gratis og anonymt på 1888 døgnet rundt.
Læs mere om ALT.dks fokus på vold mod kvinder på emnesiden: Vold - #talhøjtomvold
ALT for damernes klummeskribenter
Sine Gerstenberg
Født 12/4 1980
Selvstændig konsulent/skribent, gift og mor til tre, superløber og superlæser.
Stephanie Caruana
Født 9/9 1974
Forfatter og freelanceskribent, single og mor til to, film- og bogelsker/-anmelder.
Mette Kirstine Goddiksen
Født 7/3 1976
Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.
Søren McGuire
Født 23/8 1979
Journalist, gift og far til tre, den yngste far på villavejen med den største Willie Nelson-samling.