Klumme: Sådan tackler du andres brok
SPONSORERET indhold

Klumme: Sådan tackler du andres brok

Danskerne brokker sig som aldrig før - men hvordan håndterer man andres brok?

Af: Ann-Alicia Thunbo Ilskov Foto: Ann-Alicia Thunbo Ilskov
01. maj. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

Vi danskere er et folkefærd, som ikke er bange for at lægge fingre imellem. Er vi trætte af noget, sure over andres opførsel eller har vi fået dårlig service i en butik, så er vi lynhurtige til at finde brokke-hatten frem. Vi elsker at brokke os og overbevise hinanden om livets uretfærdigheder. Jeg har selv lyttet til meget brok i mit liv og har derfor også ofte følt, at mine egne negative holdninger skulle ud, men er det nu også så sundt, at lad skakten til kloaken stå åben på vid gab, hele tiden?

De første par gange jeg deltog i TV- eller Radiospots, var jeg altid meget nervøs, for at sige de rigtige ting. Når man laver live TV eller radio, så skal det hele fyres af korrekt, første gang. Nogle gange kom jeg til, at bruge en mærkelig retorik eller sagde, at man skulle bruge et bestemt middel til, at fjerne bestemte pletter med. Ret hurtigt efter udsendelserne, væltede det altid ind med mails fra opmærksomme lyttere, både gode og dårlige. I starten tog jeg de kritiske mails meget ilde op. De negative kommentarer omkring mine råd eller mit ordvalg, påvirkede mig enormt meget. Jeg kørte altid hjem og var ofte i dårligt humør efter at have været på live. En dag talte jeg med en kendt radiovært om det. Så grinede han og sagde,

"Ved du hvad, vi får brokke-mails hver eneste dag! Danskerne elsker at brokke sig og det sjove er, at det næsten altid er de samme tyve personer, der skriver ind og brokker sig. Det er som om de bare sidder derude og venter på at vi laver en lille fodfejl - Det kan vi altså ikke tage os af. Vi har over 600.000 lyttere og det er jo positivt i sig selv."

Jeg blev simpelthen så opstemt af hans kommentar og alligevel også lidt bedrøvet. Hvorfor er det, danskerne brokker sig så meget? Hvorfor føler vi en eller anden pligt til, at skrive ind og klage, hvis vi hører nogen i medierne fx. har en anden mening end vores egen? Er vi for snævertsynede og har vi så svært ved, at udvise empati og forståelse, for noget der er anderledes, end det vi selv oplever i vores egen lille andedam?

Flere forskere har gang på gang fortalt, om hvordan negativitet avler negativitet. Hvis vi hver dag udsættes for mere end 30 minutters brok, kan vi decideret tage skade af det. Det sænker vores mentale udvikling og er med til, at slukke for kreativiteten. Der går lidt for meget konvergent tænkning i den nogle gange. Vi ser udfordringer og hindringer alle vegne i steden for at åbne op og se mulighederne i, at få udvidet horisonten.

Selvfølgelig er brok på sin plads nogle gange. Der er tider hvor man lige skal "tømme skraldespanden" og det er helt i orden. Men giv dig selv en god vane. Vælg dine ord med omhu og riv plastret af i et hurtigt tav. Lad være med, at dvæle ved det negative i længere perioder. Det gavner ingen omkring dig og slet ikke dig selv. Er du modtager af kritikken, kan det som sagt være svært at bearbejde det, så her kommer fem gode råd til hvordan du håndterer kritikken.

1) Tag det ikke som en kritik af din person, hvis det "blot" er præstationsrelateret.

2) Brug det konstruktivt, til at forbedre din person eller præstation.

3) Se på afsenderen, før du går helt ned over kritikken (hvem er de og hvad er deres baggrund - hvor meget magt skal deres ord, have over dit liv?)

4) Tag kritikken til dig og spørg ind til den, så du ikke misforstår den og gør den værre end den er.

5) Tænk på, at du kun får kritik, fordi andre er opmærksomme på det du laver eller på dig og det, er i sig selv, positivt.

LÆS OGSÅ: Derfor kom vi i krig med naboen