Køkkenhave
SPONSORERET indhold

14 tips til en vellykket køkkenhave

Vil du høste grøntsager i din egen have ­sommeren ­igennem, er det nu, du skal begynde at så. Få masser af tips til at ­komme godt i gang med køkkenhaven.

Af:: Bente Halkjær Foto: Tia Borgsmidt
30. mar. 2020 | Bolig | Hendes Verden

Fang ukrudtet

Køkkenhavens grøntsager klarer sig bedst, når de ikke skal dele vand og næringsstoffer med ukrudt, som også kan skygge for grøntsagerne – der er altså ingen vej uden om at luge mellem rækkerne. Har du alligevel overset et lille skud i udkanten af køkkenhaven, kan du lige så godt nyde det og bruge blomsterne i skønne buketter. Her pynter en hvid røllike op ad kastanjehegnet. Blomsterne er fine og har lang holdbarhed i en vase.

Squash med blomster

Squash er en livlig plante, der vokser sig temmelig stor hen over sommeren og sætter masser af både blomster og velsmagende frugter. Høst squashene, inden de bliver alt for store – så er smagen bedst.

LÆS OGSÅ: Kirsebærtræ i haven: Frugttræet med de lækre bær

Grønt i grønt

Her komplimenterer porrer og dild hinanden på fineste vis. Dild kan sås flere gange i løbet af sæsonen, så du hele tiden har til madlavningen. Du kan også vente på plantens smukke skærme, der kan bruges til syltning eller i buketter.

Pynt med sommerblomster

Har du rester af blomsterfrø, så så dem i køkkenhaven, og få et fint farvespil i det grønne. Her er det mamelukærme, der udvikler de yndigste blomster. Længere nede ad stænglerne er der modne frø, som kan høstes og gemmes til næste forår.

LÆS OGSÅ: Knyt din egen hængekøje

Sprøde blade

Det er herligt at være selvforsynende med knasende salat, og planten er så hurtigtvoksende, at du kan sagtens så flere gange i løbet af en sæson.

Genialt genbrug

Gamle vinduer kan sagtens genanvendes, for eksempel som her, hvor de er forvandlet til en pæn og praktisk mistbænk – også kaldet en drivkasse eller et varmebed, hvor du kan dyrke grønt til høst tidligere, for eksempel kartofler, salater og jordbær. Her er det rucola, der pynter i mistbænken.

LÆS OGSÅ: Sådan får du de smukkeste tulipaner i haven

Anbefalet til dig