Cecilie Nørgaard bor på en alternativ måde: "Det giver mig en følelse af frihed"

Hvad fylder mest hos dig, når du tænker tilbage på 2016?
"Ulykker, kriser, flygtningestrømme, usunde politiske miljøer, død, frygt, små sko, smålighed og folk, der ikke åbner deres hjerte og hjem. Det har været et menneskeligt udfordrende år, synes jeg. Og så er mega mange af mine store idoler døde i år. Prince var den vigtigste for mig, men også Leonard Cohen, David Bowie og arkitekten Zaha Hadid. "

Hvad håber du, vi kommer til at tale mere om i 2017?
"Jeg gad helt vildt godt, at vi snakkede meget mere om kærlighed, magi, mirakler og livets mystik. Om rummelighed, åbne arme, fællesskab og solidaritet. Noget mere opløftende."

Hvad skal du lave i januar?
"Jeg har haft travlt i 2016, så januar 2017 skal indfri en ny æra, hvor jeg skal se mine venner meget mere igen. Jeg har bl.a. en flaske portvin fra mit fødeår 1975, som jeg fik af min gode ven i 40-års fødselsdagsgave, som vi skal drikke i fællesskab og ordne verdenssituationen hen over."

LÆS OGSÅ: Kirsten Stendevad: “Vi har så utrolig travlt med at gøre tingene på den maskuline måde”

Hvordan står det i din optik til med ligestillingen i Danmark?
"Væsentlig dårligere, end vi går og tror. Jeg mener faktisk, at uligheden er ret insisterende, på trods af at vi har haft formel ligestilling i mange år på alle mulige områder. Der er stadig et løngab mellem, hvad mænd og kvinder tjener for samme arbejde, og det er et kæmpe ligestillingsproblem, at kvinder er bedre uddannede end mænd, men stadig ikke er proportionelt repræsenteret i ledelser og bestyrelser. Der hvor magten er. Og så ligger mænds ligestilling mig også meget på sinde, fx i forhold til barsel."

Hvor ser du de største udfordringer inden for ligestilling herhjemme?
"Den største udfordring er mangel på anerkendelse af den uligestilling, der stadig eksisterer. De fleste af os går jo og siger, at her i Danmark har vi ligestilling, og den sag har vi fikset i 70'erne. Det er en almindelig udbredt hverdagsforståelse, en del af vores national­identitet, at vi er ligestillede i Danmark. Men det er en decideret sovepude i forhold til at gøre noget ved problemerne."

'Hen' eller 'han/hun'?
"Han, hun, hen, eller hvad den enkelte ellers måtte opleve som passende. Kønsneutralitet er et meget underligt og misforstået ord. Jeg tror, at vi alle sammen bliver lidt slappe indeni, når vi hører eller siger det højt. Det er der jo ikke noget eller nogen, der er. Vi har et biologisk køn, men jeg synes, at vi underkender, hvad det kulturelle køn betyder. Det handler jo ikke om, at mennesker skal være ens, men om at vi skal kunne være drenge og piger, mænd og kvinder, eller hvad man ellers måtte opfatte sig som, på forskellige måder."

Hvad så du gerne, at vi alle sammen blev lidt bedre til ift. at give kønnene lige muligheder?
"Jeg er vildt optaget af at skabe plads til menneskelig mangfoldighed og forskellighed. Vi bliver ved med at sige, at drenge klarer sig dårligere i skolen, fordi de er vilde af natur og ikke kan sidde stille, eller at grunden til, at piger trives dårligere og oftere har psykiske lidelser, er, at de er mere sårbare og skrøbelige af sind. Forklaringerne bliver ofte hentet i biologien, men det er der ganske enkelt ikke forskningsbelæg for. Det er noget vrøvl."

LÆS OGSÅ: Stine Fischer: “Det keder mig, at vi alle skal være ens og have samme værdier”

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig?
"Sommerfugledalen af Inger Christensen, Gender Trouble af Judith Butler, Siddhartha af Hermann Hesse og Sit eget værelse af Virginia Woolf. Nike af Casper Eric og Mellem verden og mig af Ta-Nehisi Coates er blandt de bedste bøger, jeg har læst i 2016."

Hvorfor bor du på en husbåd?
"Det inkarnerer mit behov for at være tæt på vandet, en følelse af frihed, noget lidt rebelsk og uborgerligt og den mentale medicin i at kunne lade øjet strække sig. Om end det sidste lyder ret cheesy."

Danmark kunne godt bruge lidt flere ...
"Fatherfuckers, der står op for deres ret til at være mænd på præcis den måde, de har lyst til at være det – og ikke ligger under for gamle forventninger til det at være mand."

Hvad er det vigtigste, du har lært i dit liv?
"At holde fast i at kæmpe for det, jeg tror på. Jeg har brugt mange år på at være festens partykiller ved at fortælle, hvad jeg laver. De sidste par år har det vendt, og i dag er de fleste optaget af spørgsmål, der handler om køn og diversitet."

Hvad ville du være, hvis du ikke var kønssociolog?
"Gartner, duftskaber, vinbonde, biodynamisk landkvinde eller i spidsen for en NGO."

LÆS OGSÅ: Klumme: “Hvorfor tror nogle mænd stadig, at kvinden passer ilden, mens de er ude at jage?”

LÆS OGSÅ: Emilia van Hauen: “Alt det, som kvinder altid har været gode til, bliver efterspurgt i dag”

LÆS OGSÅ: Liselotte Lyngsø: “Det feminine tog kører ikke bare af sig selv”