Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Kræft og kærlighed
Foto: Camilla Stephan Gitte fik konstateret kræft og fandt kærligheden.

Kræft og kærlighed

Gitte fik konstateret brystkræft - dagen efter fandt hun kærligheden

Kærligheden kommer, når man mindst venter den. For 43-årige Gitte dukkede den op dagen efter, hun var blevet diagnosticeret med brystkræft. Trods kemokure, strålebehandlingen og tabt hår spirerede følelserne frem mellem Gitte og Martin. I dag er knuden i brystet væk, men kærligheden består.

Gitte var nervøs, da hun trykkede på "send". Beskeden var til Martin, som hun to uger forinden havde mødt online. Hun havde aldrig set ham eller hørt hans stemme, alligevel var der gennem ordene opstået en stærk forbindelse mellem de to. Beskeden, som nu røg gennem cyberspace, kunne ødelægge alt.

– Vi havde været så ærlige overfor hinanden, så jeg blev nødt til at skrive til ham, at jeg havde fundet en knude i mit bryst. Jeg måtte stå ved mig selv og sige: "Her er jeg, jeg har måske kræft", selv om der var en risiko for, at han ville trække sig. Jeg prøvede at beskytte mig selv ved at sige, at vi jo heller ikke havde mødt hinanden endnu, siger 43-årige Gitte Staun Gabel, der arbejder i et forsikringsselskab og bor på Frederiksberg sammen med sin 17-årige søn.

I Aalborg læste Martin Gittes besked. Den skræmte ham ikke, for han havde oplevet kræft i sin nærmeste familie. Han havde allermest lyst til at tage det første fly til København for at tage Gitte i hånden og berolige hende.

– Det faldt mig slet ikke ind at droppe kontakten, for det, vi havde sammen, var så unikt. Jeg tænkte, at eventuel sygdom måtte vi klare sammen, og jeg skrev til hende, at jeg havde nogle erfaringer at byde ind med, da jeg før har haft kræft inde på livet, siger 46-årige Martin Finderup Andersen, der er leder af et skole-dagtilbud.

Gitte var glad og lettet over beskeden, men også bekymret, for hvordan ville denne mand, som hun slet ikke havde mødt, reagere, hvis hun skulle igennem et langt behandlingsforløb og tabte håret? Der var 14 dage til, de havde planlagt deres første møde den 22. april 2016.

LÆS OGSÅ: "Det har overrasket mig, hvor alene man er med en kræftdiagnose"

Under de blomstrende kirsebærtræer

Gitte havde ikke sovet hele natten. I stedet havde hun drukket rødvin med sin veninde, og sammen havde de grædt og prøvet at forstå, at den knude, Gitte havde fundet i sit bryst, var kræft. Det var dagen før hendes første møde med Martin.

Nu ringede han på døren.

– Jeg var bange for, at alt det, vi havde bygget op, ville falde sammen. Samtidig lignede jeg en hængt kat og var bekymret over min sygdom, fortæller Gitte.

Martin havde ikke de samme bekymringer. Han var blevet skilt efter 20 års ægteskab og var klar til seriøst forhold med en kvinde igen, og den kvinde kunne meget vel være Gitte.

– Vi var kommet så langt på skrift og havde været meget ærlige overfor hinanden, så jeg var sikker på, der var gode chancer for, at det ville gå godt, når vi mødtes, fortæller Martin, der er far til tre børn på 13, 17 og 21 år.
Gitte og Martin gik en lang tur på Langelinie og endte på en bænk under de blomstrende kirsebærtræer.

– Det var som om, vi havde kendt hinanden altid, som om vi var vokset op sammen, for vi havde de samme værdier og kom fra samme slags miljø. Martin var meget ærlig og god til at sætte ord på sine følelser, og det var noget af det, jeg faldt for, siger Gitte.

Den fredag blev de kærester, og om mandagen blev Gitte opereret.

LÆS OGSÅ: Esbens kæreste fik kræft som 24-årig: "Nu er det min tur til at gøre noget for hende"

Nærhed og fortrolighed

Gennem sommeren hoppede Gitte ind og ud af rollerne som patient og kæreste. Hun var efter operationen gennem et længere forløb med kemo- og strålebehandling, samtidig var hun ved at lære et nyt menneske at kende.

– Jeg gennemlevede en ret alvorlig sygdom, og jeg var meget påvirket af behandlingen, men samtidig havde jeg den her lykkefølelse strømmende gennem kroppen. Jeg følte virkelig, at Martin var sendt for at hjælpe mig, men han ynkede mig ikke. Han gav mig kampgejst, siger Gitte.

På grund af afstanden sås parret i weekender og ferier, men da Gitte var sygemeldt fra sit job, kunne hun være flere dage ad gangen i Aalborg.

– Når man tænker på, hvor kort tid vi har været sammen, så er vi kommet utrolig langt i vores forhold. Vi har haft så mange oplevelser sammen, og vi har fået en nærhed og fortrolighed, som normalt tager længere tid at opnå, siger Martin.

En uge indlogerede parret sig i den gamle teenageafdeling hos Gittes forældre, der også bor i Nordjylland. Gitte smurte madpakken, når Martin tog på arbejde om morgenen.

– Det handlede om at leve så almindeligt som muligt og ikke lade sygdommen fylde det hele. Gitte var mere træt under behandlingen, men det planlagde vi bare efter, fortæller Martin.

LÆS OGSÅ: Sofia fik brystkræft: “Det er vigtigt også at fortælle den gode historie”

Skaldet og forelsket

I løbet af sommeren mistede Gitte også sit lange hår, som havde fulgt hende i mange år.

– Jeg havde det rigtig svært med at tabe håret, for der sidder meget kvindelighed i det. Samtidig kunne jeg ikke gemme mig bag håret, jeg kunne ikke engang tage mascara på, for jeg havde næsten ingen øjenvipper. Jeg var tvunget til at være helt nøgen overfor Martin og kunne ikke forstille mig.

Martin smiler: – Du er stadig Gitte, selv om du ikke har noget hår.

Hun nikker og gengælder smilet: – Er der noget mere bekræftende, end at en mand er forelsket i dig, selv om du ikke har noget hår?

I dag er Gittes hår vokset ud og klippet i en smart korthårsfrisure. I november var hun færdig med den sidste omgang stråler og er tilbage på sit arbejde.

– Jeg har aldrig været bange for, at jeg skulle dø af sygdommen, for prognosen var god, men jeg er nervøs for, at kræften skal vende tilbage, siger Gitte.

Hun oplevede et tomrum, da kemobehandlingen var ovre.

– Jeg blev lidt deprimeret, for så længe jeg var i behandling og blev fulgt tæt af lægerne, var jeg egentlig tryg og følte mig beskyttet mod kræft. Nu skulle jeg til at stå på egne ben, fortæller Gitte.

Men hun står ikke alene. Selv om der er 410 kilometer mellem parret, taler de dagligt i telefon sammen, og når deres respektive hjemmeboende børn er videre i livet, regner de også med at flytte sammen.

– Jeg synes, det har været imponerende at møde et menneske som Martin, der bare har kastet sig ud i det, selv om jeg var syg. Jeg tror, mange mænd var løbet bort, hvis de havde mødt en kvinde, der lige havde fået brystkræft, siger Gitte og smiler til sin kæreste.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kræft, Brystkræft og Kærlighed