Kunstneren Cathrine Raben Davidsen: ”Jeg prøver ikke at deale med mine kritiske tanker”
Foto: Andreas Houmann

Kunstneren Cathrine Raben Davidsen: ”Jeg prøver ikke at deale med mine kritiske tanker”

Giv Cathrine Raben Davidsen en halv times yoga, en kop kaffe, som hun kan drikke stående, og et par trådløsehørebøffer med en vietnamesisk munk, der taler til hende. Såkommer der gang i inspirationen.

Er du vækkeurs-typen, eller vågner du af dig selv?
"Vækkeuret ringer klokken seks. Så dyrker jeg en halv times morgen-yoga på yogamåtten nede i køkkenet, og så får jeg mig en kop kaffe og svarer på mails, mens jeg har hele huset for mig selv. Det er dejligt. Klokken syv kommer min mand Jens, der er øjenlæge, og Noah på 14 og Ingrid på ni ned og spiser havregrød med frugt med mig."

Og så er det hen på atelieret?
"Ja, fra klokken otte til klokken fire er jeg her. Aldrig om aftenen og aldrig i weekenderne. Jeg har skullet præstere og producere meget på kort tid til udstillingen Kenosis på Horsens Kunstmuseum. Det er et kæmpe pres, som ikke er særlig sjovt. I morgen kommer de fra kunstmuseet og skal se værkerne for første gang. Jeg er spændt på at se, hvad de siger."

Hvordan er dagsformen?
"Jeg har arbejdet på værkerne siden januar og her i atelieret de seneste to måneder, så jeg er ved at være brugt op. Jeg er meget selvkritisk. Jeg prøver ikke at deale med mine kritiske tanker, men i stedet tænke positivt. Hver morgen, når jeg cykler på arbejde, ringer jeg til min mor og prøver at sige til hende og mig selv: "Det skal nok gå. Jeg må ikke gå i panik ..." Hun er ved at dø af grin. Man må altså heller ikke tage sig selv for seriøst."

Hvordan får du kickstartet inspirationen i atelieret?
"Jeg starter med at tage mine hørebøffer på. Jeg hører lydbøger, bl.a. Susan Sontags Regarding the Pain of Others, som har inspireret mig til de værker, jeg er ved at færdiggøre. Jeg kan også godt lide at lytte til den vietnamesiske munk og fredsaktivist Thich Nhat Hanh og har hørt hans foredrag 100 gange. Det giver mig ro og nærvær. Hvis jeg er i humør til musik, kan jeg godt lide Ben Howard, Low Roar eller James Vincent. Jeg kan ikke arbejde i stilhed. Det er jo rimelig ensomt at stå her alene, og det er ikke for børn ikke at være i kontakt med nogen en hel dag. Jeg arbejder på mange forskellige værker ad gangen og giver ikke mig selv lov til at arbejde mere end en halv dag på det samme maleri. Nogle værker kan jeg lave færdig i løbet af et par timer, andre kan jeg bruge flere måneder på."

Men du skal jo også huske at få noget at drikke og spise?
"Jeg sidder overhovedet ikke ned og drikker kaffe. Eller spiser for den sags skyld. Det bliver til en rugbrødsmad eller knækbrød med ost og en kop kaffe i hånden. Nogle gange, når jeg har vores hund Kalle med, går vi en tur ned til vandet og sætter os. Men jeg er så superkoncentreret, at jeg helst bare vil arbejde."

Hvad skal der ske, når du er færdig med værkerne til udstillingen på Horsens Kunstmuseum?
"Så skal jeg holde ferie med min familie. Det er det bedste, jeg ved. Vi skal til USA og køre rundt, og vi skal se Grand Canyon."

LÆS OGSÅ: "Det var ikke min drøm at møde en gift mand, men det gjorde jeg, og derfra gik det meget hurtigt"

LÆS OGSÅ: "Jeg har beskæftiget mig med det her emne i næsten 10 år, så det ligger mig meget på sinde"

LÆS OGSÅ: Østers til morgenmand med Nabiha

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview