"Kvinde kend din krop" ændrede 16-årige Saras kropsopfattelse for altid

Amager 2013
”Så kan du lære at finde din egen navle,” griner Saras far, og hele stuen griner med, da Sara åbner gaven fra tante Vibeke. Det er juleaften. I en gavepose, som indtil for nyligt har ligget under det store træ i stuen, har Sara fundet en bog: ”Kvinde kend din krop”, står der med orange typer. På omslaget er fire nøgne kvinder og en lille nøgen pige. De kigger ud mod en skov med balderne vendt mod Sara og familien. Hun mærker varmen i kinderne. Faren ved godt, at det ikke er navlen, man lærer at finde i bogen. Hele familien stirrer på hende. Alligevel kan hun ikke lade være at se nysgerrigt på den ældste af kvindernes rynkede balder. Sådan nogle gamle balder har Sara aldrig set før.

LÆS OGSÅ: Klumme: Kære kvinde, din kusse er helt normal

I 2013 er Sara 14 år og går i 8. klasse. Hun går i sort tøj og hårspidserne er malet pink, så det ser ud som om, hun har dyppet dem i en spand maling. Tante Vibeke er den sejeste tante, man kan tænke sig. Hun finder sig ikke i noget.

Efter at Sara har fortalt Vibeke, at hun er begyndt at gå op i feminisme, er de kommet tættere på hinanden. Nu har de dét tilfælles.

”Kun en pige”
Det med feminismen tager fart i skolen på Østerbro, hvor Sara går. En dreng siger altid om pigerne i klassen:

”I skal ikke høre på hende. Hun er kun en pige.”

Så nu er Sara feminist og har lige fået ”Kvinde kend din krop” af verdens sejeste tante.

Det er heldigt, at det er juleferie. For hver dag sidder Sara alene hjemme i det lille hus på Amager og læser i bogen. Hun kunne ikke drømme om at læse i den offentligt. På værelset, som er så lille, at der kun er plads til en dobbeltseng, lukker Sara sig inde og kigger på de overvældende billeder.

Mens Sara bladrer forbi den ene behårede kusse efter den anden på bogens blanke sider, kommer hun til at tænke på, da hun var 11 år og gik til ballet:

”Adr!” sagde de andre piger til hende, ”Du har hår under armene.”

Sara, som var tidligt udviklet, gik hjem til sin mor og fik dem fjernet. Og så fik hun udslæt.

Hun bladrer videre. Side op og side ned hænger bryster to og to. Enkelte hænger alene. Store og små. Skæve og asymmetriske, nogen mere end andre. Sara har tænkt, at hun er nødt til at få større bryster, når hun bliver ældre. Dem, hun har, passer ikke til hendes brede hofter.

”Hvordan kan man skamme sig over sådan nogle?,” tænker hun ved synet af brysterne i bogen og kan på en måde bedre lide sine egne.

LÆS OGSÅ: 19 ting, der vil gøre dig nostalgisk, hvis du voksede op i 90'erne

Tilbage til det kvindepolitiske
Da den femte udgave af ”Kvinde kend din krop” udkommer i 2013 vækker halvfjerdsernes kvindepolitiske førsteudgave genklang i bogen. Siden 1975 er bogen blev genskrevet og genudgivet flere gange. Gennem årene bliver det kvindepolitiske motiv, som var udgangspunktet, mindre og mindre synligt. Indtil 2013, hvor udviklingen vender. Feminisme, kritik af snævre kropsidealer og arbejdsliv er centrale temaer, som i den grad trækker tråde tilbage til halvfjerdserudgaven.

"Da vi skulle skrive ’Kvinde kend din krop’ kiggede vi i indholdsfortegnelsen fra 1975. Vi ville se, hvilke ting vi har fået styr på siden. Selvfølgelig er der problemer, vi har løst, men der er også rigtigt mange, som stadig er aktuelle,” mener Charlotte Lund, som sammen med fem andre kvinder er redaktør på den seneste udgave.

I 2012 offentliggør Sex og Samfund for eksempel en undersøgelse, som viser at næsten en tredjedel af folkeskolens ældste klasser er utilfredse med deres kønsdele.

”Er det så de unge eller idealerne den er gal med?,” spørger Charlotte Lund og resten af redaktørholdet hinanden.

”Idealerne,” bliver de enige om, og kimen til ”Kvinde kend din krop” anno 2013 er lagt.

Startskuddet til håndbogens femte udgave bliver ”Kussomaten.” En fotoboks, som består af en stol med hul i sædet og et kamera, hvor kvinder kan få foreviget deres kønsorganer. Billederne optræder side om side i den nye generations ”Kvinde kend din krop”.

”Vi vil udvide rammerne for, hvordan en kvindekrop må se ud. Vi gider ikke ligne kvinderne fra reklamer, musikvideoer og film. Ikke hver dag i hvert fald,” står der i forordet, ”Vi vil være frie”.

Thy 1975
På sit værelse i Thy sætter Nuka sig til rette på skibsbriksens brune fløjl. Fra anlægget på den lille grønne reol strømmer Savage Rose og Annisettes mørke stemme. Nuka har købt en bog. Hendes mor og far ved ikke noget om det, og det skal de heller ikke. Fra omslaget kigger en regnbuefarvet tegneseriekvinde ud. Hendes krop er dækket af forskellige billeder: en sol, en bus, aviser, kvinder hos lægen, på cyklen og jobbet.

Hun bladrer bogen igennem og standser ved et billede. En nøgen kvinde sidder overskrævs på en mand. Nuka rødmer. Hun vidste ikke, at det var porno, hun havde købt.

Mellem sider med informationer om kvindesygdomme og seksualitet står, sidder eller ligger den ene nøgne kvinde efter den anden. En serie billeder af en kvinde, der undersøger sit underliv med et instrument, fanger Nukas opmærksomhed. Instrumentet ligner et næb, og der står, det er et ”speculum”. Speculumet kan bruges til at åbne kvinden skede, så hun selv kan undersøge, om hun er sund og rask.

”Hold da op, hvor avanceret,” tænker Nuka, ”Næsten helt medicinsk”.

Kvinderne i bogen er modige og meget forskellige. Tænk, at de tør lade sig fotografere nøgne. Tænk, at kroppen forandrer sig så meget, når man bliver gammel. Det vidste hun ikke. Ikke engang sin egen mor har hun set nøgen særligt tit.

En ting er i hvert fald sikkert; Nuka skal ikke nyde noget af at blive fotograferet uden tøj.

”Jeg er også alt for tyk,” tænker hun.

LÆS OGSÅ: Derfor er det blevet sværere at finde ægte kærlighed

Pessar og ”Kvinder i Thy”
I ”Kvinde kend din krop” skriver de om prævention. Nuka læser det med stor alvor, for sådan noget snakker hun ikke med sine forældre om. Hun må selv sørge for at blive oplyst.

Ikke lang tid efter, at hun har købt bogen, bliver hun kærester med Karsten. Han kan lide Nuka, som hun er. De har læst om et præventionsmiddel, der hedder ”pessar”. Sådan et vil Nuka have. Karsten og hende stoler ikke på kondomer.

Nuka samler mod og går til lægen. Ikke fordi hun har lyst. Forældrene bruger den samme læge, og så har han en datter på Nukas alder.

”Bare han ikke fortæller sin datter, at jeg skal have pessar,” tænker Nuka, mens hun med klamme håndflader tager plads i det røgfyldte venteværelse.

Senere bliver Nuka en del af bevægelsen ”Kvinder i Thy”. I ”Kvinde kend din krop” har hun lært, at selvom hun er kvinde, så kan hun godt have sin egen mening. Så nu arrangerer hun Kvindernes Internationale Kampdag med kvindebevægelsen i Thisted. På Borgerskolen laver de boder, hvor man kan købe hjemmebag, badges og klistermærker. Pengene går blandt andet til Grevinde Danner-stiftelsen, som hjælper voldsramte kvinder.

De er meget engagerede. Folk i Thy synes de er underlige med alt deres hønsestrik, kvindetegn og bannere.

 

1976. Nuka (midt), Nukas bror (venstre) og Nukas kæreste, Karsten.

Magten ud af lægens hænder
”Det er på tide at du selv finder ud af, hvad der er rart og godt for lige bestemt din krop,” lyder opfordringen i den første udgave af håndbogen.

”Lægevidenskaben er mændenes videnskab. Næsten alle lægebøger er skrevet af mænd, også dem der behandler kvindesygdomme,” fortsætter kritikken.

”Kvinderne bag bogen ville rive kvindekroppen ud af lægernes hænder. De ville have magten over deres egen krop. Så det var også et opgør med eksperter og autoriteter,” forklarer Bente Rosenbeck, professor ved Center for Kønsforskning, om perioden, hvor kvindelige læger er et særsyn.

”Kvinde kend din krop” er først tænkt som en pjece om selvhjælp for kvinder. Men i kølvandet på 70’ernes Rødstrømpebevægelse finder kvinderne bag bogen ud af, at det kræver en tyk bog, når der skal rådes bod på alt det, de ikke ved om sig selv og deres kroppe.

Men bogens erklærede mål er ikke alene at formidle viden til kvinder om deres krop. Kvindernes selvhjælpsbog er et politisk projekt:

”Du må gøre det private offentligt så vi sammen kan hjælpe hinanden. Du vil finde ud af det er politiske problemer og ikke kun problemer for dig alene,” står der som den afsluttende opfordring i bogens forord.

"Kvinderne mødtes i grupper, hvor de i fællesskab, satte deres personlige problemer ind i en samfundsmæssig kontekst,” beskriver Rosenbeck, ”Et primitivt eksempel er, når en kvinde altid tager opvasken derhjemme. Hvis hun deler det med andre kvinder, kan de i fællesskab sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er rimeligt.”

Siden den første udgivelse i 1975 er håndbogen blevet læst af utallige kvinder. Fem nyskrevne udgaver er det blevet ti. En for hvert årti. Hver kvindegeneration sin egen udgave.

Kvindebevægelse anno 2015
40 år efter, hun første gang havde ”Kvinde kend din krop” i hænderne, reflekterer Nuka over perioden:

 

Kvindebevægelse anno 2015 40 år efter, hun første gang havde ”Kvinde kend din krop” i hænderne, reflekterer Nuka over perioden:

”Kvinderne skulle klare alting selv. Det sidder stadig i mig. Jeg har været igennem en proces for at aflære det. For der er jo ikke noget i vejen med at hjælpe hinanden,” forklarer hun og konkluderer:

”Vi skulle have skabt mere fællesfront, i stedet for at ekskludere mænd."

Alligevel ser hun tilbage på halvfjerdsernes kvindefællesskaber med taknemmelighed:

"Selvom vi snakkede om åndsvage ting indimellem, så betød kvindefællesskaberne, at jeg kom til at tænke anderledes. Hverken min datter eller svigerdatter har været en del af sådan nogle fællesskaber, men det kunne måske få de unge kvinder i dag til at åbne munden og engagere sig mere i deres rettigheder."

Nuka mener ikke, at tiden er løbet fra ”Kvinde kend din krop”. Tværtimod kan bogen være med til at minde om ikke at tage det, man fik tilkæmpet i sig i halvfjerdserne, for givet:

”Unge kvinder i dag er ikke vokset op med oprøret og trangen til at kæmpe for deres rettigheder som kvinde. De har glemt, hvad vi kæmpede for.”

En forårsdag sidder 16-årige Sara i en baggård på Nørrebro med røde læber og næsering. Hun er dét, Nuka savner hos yngre kvinder. Selvom det ikke er længe siden, har meget ændret sig efter, hun læste ”Kvinde kend din krop” for første gang. I dag er det for eksempel ikke noget problem for hende at læse i bogen offentligt.

Bogen har givet hende et andet forhold til sin krop. Engang var hun flov, når bare hun gik i shorts. I dag føler hun sig så godt tilpas i sin krop, at hun kan nøgenbade med sine venner om sommeren.

Hun har også lært en masse om feminisme i håndbogen. Og hun er ved at uddanne sig til instruktør i feministisk selvforsvar. Her lærer hun, hvordan kvinder kan forsvare sig psykisk, fysisk og verbalt, hvis de oplever krænkende tilråb eller tilnærmelser i det offentlige rum.

Behovet for en kvindebevægelse er ifølge Sara ikke død i år 2015:

"Søsterskab er vigtigt," forklarer hun og lyder som en fra en anden generation, ”Det er særligt vigtigt for kvinder, fordi vi får at vide mange steder fra, at vi ikke betyder noget. Det sker i medierne, men det sker også indirekte, når kvinder er underrepræsenterede i politik og andre steder.”

Det er der råd for, mener Sara:

"Man kan være et forbillede for alle de kvinder, der er i ens liv. Man kan inspirere dem til at gøre noget. Man kan give dem en følelse af, at de kan gøre en forskel. Man kan fortælle dem, at de betyder noget.”

Artiklen er blevet til på baggrund af interviews med Sara og Nuka Hove i foråret 2015. 16-årige Sara har ønsket at være anonym i artiklen på grund af emnets personlige karakter. Navnet er derfor opdigtet, men kendt af skribenten.

LÆS OGSÅ: "Den perfekte barm er den, hvor det ene bryst er lidt større end det andet"

 

LÆS OGSÅ: "Åh, det er hende der, der altid skal tidligt hjem"

LÆS OGSÅ: Blog: Her er mit fristed fra "bikinikroppen"