Protesten kommer også til København
SPONSORERET indhold

LIGE NU: Derfor deler kvinder billeder af deres sko

En demonstration mod USAs nye præsident, Donald Trump, spreder sig verden over og rammer også Danmark.

Af: Agnete Finnemann Scheel Foto: Alt.dk
20. jan. 2017 | Livsstil | ALT.dk

Twitter er lige nu fyldt med billeder af sko. Små sko, store sko, slidte sko og sko med glimmer.

Sammen med billederne fortæller kvinder, hvorfor de demonstrerer lørdag den 21. januar.

Den helt store demonstration foregår i Washington D.C., USA. Her demonstrerer de amerikanske kvinder mod deres nye præsident.

I løbet af valgkampen blev Donald Trump blandt andet afsløret i at sige "grab them by the pussy" om kvinder, han fandt tiltalende, mens han på åben skærm kaldte sin modkandidat, demokraten Hillary Clinton, for "nasty woman".

LÆS OGSÅ: Kanye, Kim, Rihanna og Donald Trump er i seng sammen i ny musikvideo

Arrangørerne mener, at Donald Trump er racistisk, polariserende og kvindefjendsk og demonstrerer derfor dagen efter hans officielle indsættelse som præsident i USA.

Og det er altså ikke nogen lille begivenhed. I solidaritet med demonstrationen mod Donald Trump har kvinder i mere end 600 andre byer meddelt, at de demonstrerer lørdag.

Det gælder også i Danmark, hvor København lægger gader til. Den begynder ved den amerikanske ambassade klokken 14.00 og slutter ved Christiansborg.

LÆS OGSÅ: Michelle Obama er den sejeste gæst i Carpool Karaoke nogensinde!