Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Lady Gaga bliver klummeskribent – og du kan få lov at illustrere!


Popdivaen Lady Gaga er en kvinde med mange talenter, ikke mindst inden for sangskrivning og kunsten at chokere med stadig mere outrerede outfits på scenen.
Nu kaster Lady Gaga sig imidlertid over en hel ny kunstart og springer således ud som klummeskribent for det amerikanske V Magazine. Det skriver Womens Wear Daily.

Lady Gagas første klumme vil være at finde i V Magazines sommernummer der er på gaden den 12. maj, og som sædvanlig har sangerinden også tænkt sine trofaste fans (”little monsters”, som Lady Gaga kærligt kalder dem) med i det nye projekt. Lady Gaga og V Magazine opfordrer nemlig aspirerende kunstnere til at indsende illustrationer til Gagas klumme.

Vil du prøve kræfter som illustrator på Lady Gagas nye klumme, så send dit kunstneriske forslag til drawnthisway@vmagazine.com senest den 3. april.

Se, hvad vi ellers skriver om: Michael Robak og Lady Gaga