Skilmisseråd
SPONSORERET indhold

Læserne: Her er vores skilsmisseråd

Læs tre kvinders personlige skilsmissehistorier og få deres bedste råd til, hvordan du kommer bedst igennem en skilsmisse.

Af:: Simone Anet Bodholdt Foto: Bulls Press
14. jan. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

Gitte Jensen, 29 år, arbejdsløs salgsassistent
Bor i Odense med sin kæreste og to børn på 6 og 3 år. Gitte blev skilt i 2009 og havde været
sammen med sin eksmand i 10 år.

”Da vi gik fra hinanden, tænkte jeg ikke ”Gud, nu skal jeg skilles”
…Gitte Larsen var mere bekymret for, at hun nu stod alene med sine to drenge og pludselig skulle sørge for, at regningerne blev betalt, og de fik mad på bordet.

− Vi mødtes, da jeg var 15 år, og han var 20. Det sagde bare klik med det samme, så allerede efter et halvt år flyttede vi sammen. Da jeg blev gravid med den største af vores drenge, købte vi et lille rækkehus. Min eksmand stod for al økonomien. Det sagde mig ikke noget, og jeg følte, at der var styr på det. Hvis jeg ville købe noget, spurgte jeg ham, om der var råd til det. Jeg var selvfølgelig med til møder i banken, da vi købte huset, men jeg forstod det ikke, og så længe han havde forstået det, var det fint med mig.

− Da vi gik fra hinanden, tænkte jeg ikke ”Gud, nu skal jeg skilles”, men var i chok over, at jeg pludselig stod som 25-årig med to børn, og det var mig, det hele afhang af. Det var mig, der skulle have en dagligdag til at køre og pengene til at række. Der var så mange ting, som jeg ikke vidste noget om. Jeg blev boende i huset, og han flyttede ind til sin nye kæreste samme dag. Vi havde en masse magtkampe om huset – hvem havde ret til at bo der? Hvad med husleje? Han mente ikke, at han skulle betale 50 procent, men jeg havde heldigvis retten på min side. Efter tre-fire måneder valgte han at stoppe med betalingerne, og så var det et endeløst hul at poste penge i huset. Så jeg stoppede også med at betale af på det, og til sidst røg det på tvangsauktion.

LÆS OGSÅ: Økonomi: 7 råd til når du skal skilles

− Det er irriterende, at vi stadig er bundet sammen økonomisk, fordi vi har et lån sammen. Det kan ikke blive delt, og vi har begge valgt ikke at betale af på det. Vi stoler ikke på hinanden, så den må vi tage med banken i fogedretten, hvor jeg kan risikere at blive erklæret insolvent. Jeg ville gerne have gjort det anderledes og sat mig meget mere ind i tingene. I dag styrer jeg husholdningen, og jeg ved, hvor meget vi har at leve for om ugen. Jeg har sat mig enormt meget ind i budgetter, skat og forsikringer, som jeg aldrig har bekymret mig for tidligere.  

− I starten havde vi vores ældste søn lige meget. Men da min eksmands nye kæreste blev gravid, bad hun ham vælge mellem vores børn og hende, og han valgte desværre hende. Så vi har lige været igennem en kedelig retssag, hvor jeg vandt forældremyndigheden, og nu ser han slet ikke sin søn. Jeg føler, at mine børn har fået ro på, efter min kæreste er kommet ind i billedet. De har fået en fantastisk bonus-far, der er der for dem og er en klippe i hverdagen. Vi var kærester i næsten to år, før vi flyttede sammen, fordi vi var enige om, at jeg skulle lære at have styr på min økonomi og hverdag, så jeg blev en ligeværdig partner og ikke bare én, der havde brug for at blive reddet.

Gittes råd…
…til kvinder, der skal skilles:
− Få lavet et budget i banken med det samme. Det er hamrende vigtigt at få styr på den økonomiske situation, for så er der styr på bare én ting. Søg noget hjælp så hurtigt som muligt. Kend dine begrænsninger og spørg dig selv, om du har råd til at betale af på jeres fælles lån. Det er bittert at give op, men man skal også have råd til at leve.

…til kvinder, der skal giftes:
− Sæt jer ned og snak om, hvad det betyder for fremtiden? Selvom man ikke har lyst til at snakke skilsmisse, bliver man nødt til at være forberedt. Kan vi blive siddende i vores hus? Skal vi overhovedet købe et hus? Jeg ville ønske, at kvinder var lidt bedre til at tage økonomisk ansvar. Jeg tror, at vi er gode til at overlade det til manden.

Ann Borum, 38 år, fængselsbetjent
Var sammen med sin eksmand i 17 år, har to børn på 8 og 5 år. Ann blev skilt i februar efter knap 8 års ægteskab.

”Selvom vi har været enige, er det sindssygt hårdt at blive skilt”
Der blev ikke råbt højt og skændtes om tingene, da Ann Borum blev skilt fra sin eksmand. Men der blev slugt nogle kameler, og økonomisk hænger hun stadig sammen med sin eksmand.

− Vi havde talt om, at vi skulle skilles i et godt stykke tid, da kærligheden var svær at finde frem. Vi forsøgte en ægteskabsrådgiver, men det gik heller ikke. Vi havde både hus og tre biler. Den ene – en amerikaner-bil – blev solgt, og de to almindelige biler delte vi. Huset er sat til salg, men er svært at sælge. Boet i huset var vi heldigvis enige om at dele. Min eksmand har beholdt opsparingen på budgetkontoen, og jeg tog børnenes opsparinger med. Vi har begge to betalt til kontoerne, men vi følte, at det var det bedste for os at dele det på den måde.

− Hvis man kan tale om en nem skilsmisse, så var det, hvad jeg var igennem. Vi har kunnet snakke sammen, og vi har ikke råbt ad hinanden. Vi blev enige om, at jeg skulle flytte med børnene, så jeg kunne få den økonomiske fordel af boligsikring og børnepenge. Min eksmand blev boende i huset, og vi har stadig nogle fælles lån, for banken vil ikke dele dem, før huset er solgt. Vi fik heldigvis lov af banken til, at han kunne blive boende, uden at jeg betaler til huset. Vi var jo ikke interesserede i, at det skulle ryge på tvangsauktion.

− Det er lidt hårdt at sige, men vi blev kun gift, fordi jeg var højgravid. Vi havde en fælles veninde, som døde under sit barns fødsel, og dengang skulle man skrive under på, hvem der var far til barnet. Det nåede hun ikke. Det kunne jeg slet ikke overskue, så vi blev gift på rådhuset i januar, og jeg fødte i april.

LÆS OGSÅ: Skilsmisse: Sådan fortæller I børnene om det

− Selvom vi har været enige, er det sindssygt hårdt at blive skilt. Det kræver rigtig meget af begge parter. Jeg har slugt mange kameler, og de smager ad helvede til. Både rent følelsesmæssigt og økonomisk. Jeg har heldigvis en far, som har kunnet hjælpe mig, men det har min eksmand ikke, og den dårlige samvittighed kan godt presse sig lidt på. Jeg lod mange af tingene blive i huset, så jeg er flyttet hjemmefra på ny. Jeg måtte ud og købe alt igen. Jeg havde 50.000 til at starte op for i den nye lejlighed, men når man har et indskud på 30.000, så er der ikke meget tilbage, når du skal ud og købe alt fra sukker til toiletbørste og vaskemaskine igen.

Anns råd…
…til kvinder, der skal skilles:
− Snak med andre om deres erfaringer, og hvad der har været godt for dem. Det er ikke sikkert, at de har de endelige løsningsmodeller, men det giver noget overblik. Søg al den hjælp, du kan få. Find en advokat eller gå til f.eks. Mødrehjælpen. Sæt dig ind i din økonomi, og hav adgang til dine konti og fællesøkonomien.

…til kvinder, der skal giftes:
− Overvej om I skal have fællesøkonomi eller hver jeres konto og en fælles budgetkonto. Jeg tror, at mange ting havde været lettere, hvis vi ikke havde haft fællesøkonomi. Der er mange gange, hvor jeg havde dårlig samvittighed, når jeg købte noget til mig selv. Og lad være med nogensinde at optage en kassekredit, det koster spidsen af en jetjager.

Mette, 45 år
Bor på Sjælland sammen med sin datter på 16 år. Blev skilt i 2010 efter 17 års ægteskab.
Mettes navn er opdigtet, men hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

”I dag føler jeg, at alt, hvad jeg har, er noget, min eks-mand har givet mig”
Mettes eksmand var selvstændig, og derfor lavede parret en ægtepagt, der sikrede, at hun ikke løb med hans butik, hvis de blev skilt. Mette betalte en stor pris med sin underskift på det stykke papir.

− Efter vi blev gift, blev min mand selvstændig, og vi lavede derfor en ægtepagt. Hvis jeg ville skilles, skulle jeg jo ikke rende med butikken. Det var fair nok. Når man er forelsket, læser man ikke papirerne – jeg gjorde i hvert fald ikke, og det var min store fejl. Jeg blev heller ikke rådet til at lade en advokat kigge igennem, hvad jeg skrev under på. Jeg havde ikke forstand på det, og det interesserede mig ikke.

− Samtidig købte vi et hus, der kostede rigtig mange penge. Min eksmands butik gik godt, så da jeg sagde, at jeg ikke kunne være med til at købe sådan et dyrt hus, sagde han, at det skulle jeg ikke spekulere på. Jeg sørgede for at stå på skødet af huset, så jeg ejede halvdelen. Da vi skulle skilles, fandt jeg ud af, at jeg havde skrevet under på, at alt, hvad han købte, var hans. Alle de ting, han havde købt til vores fælles hjem, var hans. Min løn gik til mad og gaver og sådan noget, så fordi jeg stod på skødet, havde jeg en kæmpe gæld i huset. Jeg var dum. Jeg holdt slet ikke øje med noget, og så ikke, at vi stadig skyldte det samme på huset, som da vi købte det.

LÆS OGSÅ: Bliv skilt uden at blive ruineret

− Da jeg siger, at jeg vil skilles, svarer han: ”Det er fint, men få fat i en advokat, så der ikke er nogen, der kan sige, at jeg har snydt dig”. I alle de år vidste han, at hvis jeg ville skilles, kom jeg derfra med ingenting. Jeg fik en advokat med det samme, og han var rystet, da han læste det hele igennem. Han kunne ikke hjælpe mig, fordi jeg havde skrevet under på det stykke papir dengang. Min eksmand besluttede sig for at give mig nok til, at jeg kom derfra uden gæld. Jeg tror, at han gjorde for ikke at blive ilde set i de kredse, hvor han arbejder.

− I dag føler jeg, at alt, hvad jeg har, er noget, han har givet mig. For jeg havde jo ingenting og var intet værd. Jeg har lært en masse af det, og jeg er kommet ud af det uden tab, men jeg føler, at jeg har boet til leje i 17 år og lånt hans bil og hans sofa. Vi kunne ikke dele møblerne lige, for det hele var hans. Den følelse var så modbydelig. Tonen mellem os er stadigvæk ikke god. Jeg bygger på mig selv og forsøger at blive stærk af det. Der er punkter, hvor jeg er vildt skuffet, og det tager tid, men om nogle år, tror jeg, at vi kan tale sammen igen.

Mettes råd…
…til kvinder, der skal skilles:
− Det vigtigste for mig var min datter, så er økonomien næsten ligegyldig. Man skal tale med sine børn og forklare dem, at det ikke er deres skyld. Man skal være enige om, at man taler pænt til hinanden og ikke hiver i hver sin arm på børnene. Der gik nogle måneder, inden vi fortalte det til vores datter, for der var mange ting, vi skulle snakke igennem. Det var svært, for der var kold luft imellem os.

…til kvinder, der skal giftes:
− Man skal sætte sig ind i tingene selv og lade være med at være blåøjet, fordi man er forelsket. Det kan godt være, at det ikke er rart, men man skal have tingene på det rene og sige: ”Du laver en ægtepagt for at redde dig, så laver vi også én for at redde mig”.