Louise Gade Sig
SPONSORERET indhold

Louise Gade Sig om kærlighed: Denne misforståelse kan ende med at gøre dig ensom

Perfektion giver ikke nødvendigvis den største lykke, og kærlighed kræver lige dele knofedt, hjerterum og åbne øjne. Det fortæller vejrvært Louise Gade Sig i denne uges Hendes Verden, der er på gaden mandag.

Af:: Birgitte Bartholdy og Amalie Louise Larsen Foto: Henrik Bjerg
27. aug. 2018 | Livsstil | Hendes Verden

Lykken indhenter dig ikke, hvis du konstant er på jagt efter det perfekte.

Det mener DR’s nye vejrvært, Louise Gade Sig, der i årevis søgte den store kærlighed med lige dele nysgerrighed, kritisk sans – og en lidt for knivskarp evne til at finde fejl hos de mænd, der klarede sig igennem nåleøjet.

– Der var en, jeg syntes var for initiativløs, en anden var for sød, en tredje for lav. Til sidst indså jeg, at hvis du leder efter en helt fejlfri partner, ender du ensom, fortæller den 33-årige vejrvært i denne uges Hendes Verden, som er på gaden mandag.

I mange år havde Louise Gade Sig ellers ihærdigt forsøgt at finde én, der kunne opfylde alle hendes kriterier for lykke. En jagt, der endte i en del kortvarige forhold.

– Man kan sige, jeg har researchet meget, da jeg var yngre, før jeg slog mig ned med min nuværende kæreste, Morten. Så meget, at mine forældre til sidst ikke orkede at sætte sig ind i, hvis sko der stod i garderoben, for hvis de lærte mine kærester at kende, blev de bare kede af det, når de røg ud igen, fortæller hun til ugebladet.

Med kærligheden er det som med ild, hvis du ikke plejer den, går den ud. Det har vi skulle minde os selv om midt i indkøb af bleer og tillavning af sutteflasker

Louise Gade Sig

Tæt på perfekt

Måske er Morten ikke perfektionen selv – men han er så tæt på, som han overhovedet kan komme, fortæller Louise Gade Sig, der i dag har fundet fodslaget i Viborg med Morten og deres to døtre, Leonora på 3 år og Madelin på halvandet år. 

– (Morten er, red.) det tætteste på perfekt, jeg kan komme, og har et kæmpe hjerte. Han gik med til, at vi flyttede til Aarhus, selv om han nok helst var blevet i København, og tager en stor tørn alene med vores små døtre, når jeg har mine mange aftenvagter. Jeg glæder mig stadig hver aften helt ind i knoglerne til at sidde og hygge med ham i sofaen, når børnene er puttet, siger hun og konkluderer, at når først lykken indtræffer, kræver det imidlertid knofedt at holde den i live.

I dag skal hun således arbejde med også at nyde de små slidser af lykke, der rammer midt i træthed, madpakker og børnesnak.

– Der er ikke mange ledige stunder, og hvis der er, er vi trætte. Men med kærligheden er det som med ild, hvis du ikke plejer den, går den ud. Det har vi skulle minde os selv om midt i indkøb af bleer og tillavning af sutteflasker, siger hun.

Læs hele historien i denne uges Hendes Verden, hvor Louise Gade Sig også fortæller, hvordan hun og kæresten Morten holder kærligheden i live, om hendes største sorg og om den form for modgang, der i sidste ende er en gave. Hendes Verden er på gaden mandag.

Anbefalet til dig