Mads Steffensen: Dette dilemma i Mads & Monopolet fik mig til at knække sammen af grin

Hvilket karaktertræk bryder du dig mindst om ved dig selv?
– Der er mange ting. Jeg er yderst tjekket, når det handler om mit job, men privat kan jeg godt være en anelse distræt... Jeg glemmer mindst to gange om dagen, hvor jeg har lagt mine briller. Jeg er dårlig til at huske navne, og mens jeg kan træffe beslutninger på venners vegne i løbet af ingen tid, så er jeg rimelig dårlig til det, når det handler om mig selv. Jeg kan gå rundt om mig selv i ugevis og veje for og imod.

Hvornår vidste du, at du var god til det, du laver?
– Jeg synes altid, at jeg har skullet slide mig til succes. Hvis jeg kommer i mål med noget, er det en arbejdssejr. Det er gratis at sige, at man er god til noget, men jeg synes, man skal bevise det først og gerne længe, inden man slår ud med armene. Jeg bliver altid lidt død i blikket, når nogen puster sig op uden at have leveret noget over længere tid. Det er svært at nå til tops i stort set alt, men det er nærmest endnu sværere at blive der. Man skal gøre sig umage – hver dag. En tidligere træner i FCK sagde engang: "Alle kan danse en sommer". Det er jeg meget enig i.

LÆS OGSÅ: Chris Pedersens jagt på lykke: "Jeg har altid haft det sådan, at det kun er tumper, der er lykkelige"

Hvad kan gøre dig vred?
– Folk tror måske, at jeg altid er ham den hyggelige fra "Kender du typen?", og det er jeg da også det meste af tiden, men jeg har masser af temperament, og da jeg var dreng, smadrede jeg stort set alt i min nærhed, hvis jeg tabte i sport. Jeg er en mega dårlig taber – og egentlig også vinder. Jeg kan godt lide at hovere. Men "Kender du typen" er mit arbejde og alt, hvad jeg siger og gør i det program, er der en grund til. Man skal altid tage sine lyttere og seere alvorligt, alt andet er noget baks.

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?
– Tilbage i 2005 var der finale i Champions League. Mit yndlingshold i hele verden – udover FCK – er Liverpool. Og i finalen spillede Liverpool mod Milan. Italienerne kom foran 3-0, men på magisk vis vendte Liverpool kampen og fik først reduceret og siden udlignet og vinder straffesparkskonkurrencen til sidst. Jeg var nærmest lykkelig, da jeg syngende og halvfuld cyklede hjem gennem København den aften. Man ser så mange kedelige fodboldkampe gennem tiden, men alle de skuffelser bliver blæst væk, når man engang imellem rammer en kamp, der er magisk. De kampe kommer heldigvis forholdsvis ofte. Og selvfølgelig min hustru og tre drenge gør mig også lykkelig hver eneste dag.

LÆS OGSÅ: Janus Nabil Bakrawi: "Det sker indimellem, at jeg går tilbage til min gamle adfærd"

Hvornår har du sidst grædt af grin?
– Vi fik et dilemma i "Mads & Monopolet", hvor en storebror mistænkte sin lillebror for at prostituere sig selv. Et alvorlig dilemma, og vi lagde alle ansigterne i de rette folder, men så siger Nicolaj Kopernikus: "Det er vigtigt, at de to brødre får talt sammen. De skal simpelthen holde kanalen åben...!" Der gik et par sekunder, og så knækkede vi sammen inde i studiet, og der var ingen vej tilbage. Når først et grineflip er begyndt, er det umuligt at komme tilbage på sporet. Jeg var ikke stolt af mig selv den formiddag, men jeg gik og klukkede resten af dagen, og vi snakker stadigvæk om det, når vi mødes.

Hvornår har du stået i dit livs dilemma?
– For et par år siden tog cheferne i DR fat i mig, fordi de ville flytte "Mads & Monopolet" fra P3 til P4. Jeg vidste godt, at beslutningen næppe kunne diskuteres længere, men måske kunne den, hvis jeg sprællede imod. Jeg havde
været på P3 i 18 år, og det var hele min radiokarriere, jeg havde lagt på den kanal, så det var ikke nemt for mig. Det var ligesom at gå fra en kæreste
eller blive forladt, og jeg frygtede for programmets fremtid. Jeg gik rundt om mig selv et døgns tid og var rundforvirret. Jeg vidste ikke, om det var en kamp, der skulle tages, for måske var timingen helt perfekt. Jeg kom frem til, at det var den, og at de havde ret. Historien har vist, at det ikke var tosset at skifte.