TILMELD DIG KVINDELØBET SENEST D. 30. APRIL FOR KUN 259 KR.

Maiken Winther guider til sit Nørrebro

Forelsk dig i den rå bydel med blogger på Nouvelle.dk og stylist Maiken Winther, der guider til magiske sommerstunder og duften af København.

De fleste Københavnere - både indfødte og tilflyttere - forelsker sig i byen og falder hårdt for en bestemt bydel. I Maiken Winthers tilfælde banker hjertet hurtigt for Nørrebro, Københavns flabede, rå side.

Hvad er dit favoritspisested i København?
- Det sted, jeg kommer mest er Auto i Griffenfeldsgade på Nørrebro. Det er tæt på, hvor jeg bor og den afslappede atmosfære og virkeligt venlige personale gør det til et lækkert sted at tilbringe timevis. Jeg vælger altid tataren og hvidvin om sommeren, når du kan sidde udenfor. Hvis det er koldt – bliv indenfor og prøv deres fritter med basilikummayo. Mums!




Hvad er dit hemmelige spot i København?

Mit hemmelige spot er slet ikke hemmeligt. Det er faktisk altid pakket med mennesker, men jeg tager hen på Assistens Kirkegården flere gange om ugen. Der er roligt der – selvom det er tætpakket. Når der falder sne, går jeg lange turer – den er ikke stor, men du kan spadsere rundt i timevis og føle, at du ikke længere er midt i byen. Om sommeren er det min strand. Jeg tager mig aldrig tid til at tage ud til vandet, jeg krydser bare gaden og lægger mig på det grønne gras.


Hvad er lyden af dit København?
'Miss B Haven' – 'Vent Til Vi Ses Igen' – lyden af en varm sommernat, når du er på vej hjem efter en lang aften med dans.

Jeg går meget. Som i virkelig meget. Jeg har ingen bil og bussen er ikke for mig, så jeg går stort set alle steder hen. Det mest spillede nummer på min playliste er 'Tick of the Clock' - 'Chromatics'. Så stille og alligevel så larmende og intenst. Passer perfekt til byen.


Hvad er smagen af dit Købehavn?
Sprød, kold hvidvin. København er min favorit, og det er Sauvignon Blanc også.


Hvad er duften af dit København?
Byredo har skabt København på flaske. Det var muligvis ikke intentionen, men for mig er 'Pulp' af Byredo min duft. Ligesom København er min by. De passer så godt sammen. Den dufter mest af figen, så det er måske duften af København?


Hvis København var noget, du kunne tage på, hvad ville det så være?
En sort sweater. Cashmere uden tvivl. Rund hals. Super blød, men stadig utrolig cool og tidløs.

LÆS OGSÅ: Få insiderens 3 bedste tips til Vesterbro

LÆS OGSÅ: Denne paradisdestination er blevet den nye feriefavorit

LÆS OGSÅ: Få de lokales bedste tip til din tur til New York

Se, hvad vi ellers skriver om: Rejseguide