”Man skal ikke arbejde solen sort for at blive en succes. Mange – især kvinder – kan få utrolig mange ting fra hånden på få timer om dagen”

V i har alle mødt typen på et tidspunkt i vores liv – hende på vejen, i klassen eller sportsklubben, som altid fandt på noget nyt, og som alle gerne ville hænge ud med. Fordi man kunne være ret sikker på, at ligegyldigt hvad hun havde gang i, ville det ikke blive kedeligt, og så var det bare om at være med til festen. Denne evne til at sætte noget i gang har mange betegnelser. Skabertrang og virkelyst for eksempel. To gode, gamle begreber, man dog ikke hører brugt lige så meget som de mere moderne "passioneret", "innovativ" og "entreprenant". Både de gamle og de nye ord dækker dog over meget af det samme: trangen til at finde på noget nyt eller spændende, lysten til at være først eller bedst, og endelig modet til at føre sin drøm ud i livet. Christel Skousen Thrane er sådan en ildsjæl – et festfyrværkeri af ideer, der har ført hende vidt omkring på arbejdsmarkedet. Og når den 45-årige direktør og stifter af Protocol – et netværk, der forbinder erhvervslivet med dygtige kvinder – lige tænker over det, har hun faktisk altid haft en lille iværksætter i maven:
– Jeg har i hvert fald aldrig haft det godt med regler og rutiner. Jeg havde altid lyst til at lave ting om og gøre dem på min egen måde, da jeg var lille. Og jeg tror, man ofte kan spotte, hvem der bliver iværksættere i en skoleklasse. Var der kommet nogen forbi min skole, da jeg var barn, tror jeg nemt, de ville have kunnet regne ud, at jeg ville ende med at gå mine egne veje. Jeg var ikke typen, der gemte mig bag de andre, men ville gerne være den, der bestemte, hvad vi skulle lave i frikvartererne. Jeg kendte alle på hele skolen, og det har altid faldet mig naturligt at skabe relationer og netværke med alle typer mennesker, siger hun.

Christel Skousen Thrane var samtidig boglig, så på den måde var hun ikke stereotypen, som har haft for meget krudt i røven til at ville lave lektier og gå i skole.
– Jeg læste alle bøgerne på skolebiblioteket, og mine børn driller mig i dag, fordi jeg har været så dum at afsløre, at jeg i en periode fik overtalt min elskede dansklærer til, at jeg måtte skrive en stil hver uge, smiler hun.
Christel Skousen Thrane har i det hele taget nemt til latter, og selvironi mangler hun heller ikke – et træk, der af og til kan føles som en mangelvare i erhvervslivet, men som hun deler generøst ud af til sine samtalepartnere. Hun fortsætter:
– Mine ældste drenge mener, at jeg var en kæmpe nørd, og at min lærer sikkert smed alle stilene ud, fordi hun syntes, det var virkelig irriterende, at jeg kom rendende med mine skriblerier hele tiden. Okay, jeg var også lidt nørdet med store, tykke briller, og elskede at skrive og læse. Til gengæld var jeg en nørd, som aldrig selv opdagede, jeg var det, så jeg udviklede ikke nogen komplekser af den grund.

Iværksættere er handlekraftige
Hun er heller ikke i tvivl om, hvilken type chef hun trives bedst under. For på trods af trangen til at være herre i eget hus, har hun i lange perioder været ansat.
– Uanset hvad jeg har haft af arbejde – og jeg har været hos en bager, stået i en grillbar, gået med aviser, stået i butik, været bartender og tjener – har jeg kun haft det godt, hvis jeg havde en chef, som havde tillid til mig og mine kompetencer. En, som har ladet mig gøre tingene på den måde, som gav mest mening for mig. Rutinearbejde har jeg naturligvis lavet, når det var påkrævet, men som udgangspunkt ville jeg helst gøre tingene på nye måder, siger hun.
Trangen til at være iværksætter deler hun med mange mennesker – både kvinder og mænd – og for nylig fik hun lyst til at dele sin viden om, hvordan man kan starte selv. Det blev til bogen, "Iværksættersamfundet," der netop er udkommet, og som er skrevet sammen med Mads Váczy Kragh og Søren Berg Jørgensen, der er henholdsvis direktør og projektleder for Væksthus Sjælland og Vækstfabrikkerne.

I bogen kan man læse, at den danske iværksætter typisk besidder fire karakteristika:
– Lysten til at gå forrest. Man er proaktiv og handlekraftig og er ikke bange for at tage chancer. Man er villig til at løbe en risiko, men kaster sig ikke hovedløst ud i noget uden at have sat sig grundigt ind i detaljerne. Man skal også være god til at netværke – have evnen til at skabe nye relationer, kommunikere og indgå i sociale sammenhænge. Endelig skal man have modet til at sige nej tak til rutinearbejde og i stedet vælge udfordringerne og være klar til at håndtere pressede situationer, forklarer Christel Skousen Thrane. I bogen slår forfatterne fast, at industrisamfundet og lønmodtagerkulturen er fortid. Fremtiden tilhører "dem, som tør, kan og vil gå egne veje." Det kan lyde som en stor mundfuld, men i virkeligheden er det kompetencer, mange af os enten har eller gerne ville have. Og som vi med fordel kan bruge i mange områder af livet, også selvom vi hverken drømmer om at åbne en webshop, designe en robot eller har fundet svaret på fremtidens hjemmepleje. Christen Skousen Thrane var således selv langtfra sikker på, hvad hun skulle lave eller læse, da hun blev student.

LÆS OGSÅ: Ellen Trane Nørby: "Jeg er helt mig selv, når jeg går en tur ved Vesterhavet"

Lottogevinsten var et tegn
Efter gymnasiet læste hun jura i to år, og selvom hun syntes, det var interessant, drømte hun mere om at blive journalist.
– Og da jeg så vandt en million kroner i Lotto i sommerferien efter andet år på jura, besluttede jeg, at det var et tegn på, at jeg skulle gå efter min drøm. Så jeg kvittede jura og marcherede ind på Østerbro Avis og forlangte ansættelse! Jeg mente ikke, at de kunne sige nej til at have mig, da jeg ikke ønskede nogen løn, men blot ville have lov at være en del af redaktionen. Det fik jeg så lov til, og med tiden vikarierede jeg endda som chefredaktør, når han var på ferie. Efter den noget utraditionelle start i medieverdenen, besluttede den unge Christel, at hun måtte lære noget mere om journalistik.
– Jeg søgte ind på Journalisthøjskolen og flyttede til Aarhus efter at have læst et års retorik på Københavns Universitet. Jeg stortrivedes på Journalisthøjskolen og elskede endnu mere min praktiktid på Politiken. Jeg mødte også min kæreste og senere mand, som dengang var journalist på Berlingske Tidende, og jeg blev gravid med mit første barn, Carl. Men da jeg efter endt barsel blev færdig som journalist, valgte jeg efter en kort periode som journalist på TV 2 Lorry at blive selvstændig med mit eget firma.

Der var flere grunde til, at Christel Skousen Thrane blev selvstændig. Det var ikke kun, fordi hun gerne ville bestemme mere selv, men også fordi hun ønskede mere fleksibilitet som mor til først en og senere to drenge mere.
– Jeg blev freelancer for en mængde aviser og blade. Men jeg arbejdede også som kommunikationsmedarbejder for et advokatfirma og som hr- og pr-chef for et it-firma, fortæller hun.
Den flittige mor til tre arbejdede med andre ord en del, men var altid i stand til selv at styre tempoet og mængden af arbejdsopgaver. Tal fra væksthusene fortæller, at kun lidt under halvdelen af de kvindelige iværksættere kommer i land med deres firma. Og omsætningen ligger gennemsnitligt under mændenes – på 700.000 mod mændenes 1,3 millioner kr. om året. Alligevel er det attraktivt for mange kvinder at starte op selv, fordi man har mulighed for at balancere tid og opgaver selv, mener Christel Skousen Thrane.

LÆS OGSÅ: Ole Henriksen ventede ti år på at få sit Green Card, fordi han var homoseksuel

Tage ved lære af USA
Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at have mange iværksættere i et samfund?
– Iværksættere står for 50 procent af jobskabelsen herhjemme, og derudover er de med til at forbedre vores samfund ved at skabe innovation og introducere nye produkter, services og processer, som forbedrer både den frie konkurrence og samfundet, forklarer hun.
– Danmark er på mange områder et ret klassisk lønmodtagersamfund, hvor vi opdrages til, at det er trygt og godt med et fast job, pension og livsforsikring. De som går egne veje, får ikke altid stor opbakning. Der er fortsat en del jantelov over Danmark, og folk, der kaster sig ud i nye projekter, der ikke lykkes, bliver ofte hængt ud i medierne og får en "taberhat" på. Her kan vi lære noget af USA, hvor det nærmest er en ære i det private erhvervsliv, at man har prøvet at gå ned med et firma. Det lærer man jo utrolig meget af. Så næste gang, man kaster sig over en ny ide, er risikoen, for at man begår de samme fejl, jo minimal.
Christel Skousen Thrane tilføjer, at hun heldigvis synes, at der er ved at ske et holdningsskifte, især blandt de helt unge.
– Spørger man dem, siger rigtig mange, at de gerne vil være selvstændige på et tidspunkt. De har fattet, at der intet sikkert er ved fastansættelse. Man kan blive fyret fra den ene dag til den anden, det har finanskrisen bl.a. lært dem, og derfor kan det være mere sikkert at have sin egen virksomhed, hvor man selv står med kontrolpinden. For 20 år siden opfattede mange iværksættere som sådan nogle halvkiksede typer, der ikke kunne finde ud af at få et rigtigt arbejde, men i dag har mange unge f.eks. prøvet at lave en blog, som de kunne tjene 20.000 i annoncekroner på om måneden, siger hun.

Forældre og lærere er vigtige
Christel Skousen Thrane mener, at både forældre og uddannelsessystemet kan blive bedre til at opmuntre netop de unge.
– Børn er faktisk ret gode iværksættere. De synes, det er sjovt at tjene penge ved at lave en bod og sælge kager eller brugt legetøj. De fleste er ikke flove over at ringe på døren hos naboerne og spørge, om de må slå græsplænen for 20 kr. Det har faktisk været sådan, at det var folkeskolen som pillede iværksættergenet ud af børnene og lærte dem, at de hellere skulle ensrette sig og lave opgaver, hvor de fik belønning for at svare det, som læreren forventede og lagde op til.
Også her ser Christel Skousen Thrane dog nye toner.
– Jeg synes, jeg kan se på mine egne børns hverdag, at det er ved at ændre sig i skolen. Man laver iværksætteruger og temadage, hvor de unge bliver inspireret til at starte virksomheder. I vores bog understreger vi imidlertid, at man skal gå skridtet videre. For det batter ikke rigtig, før man laver deciderede fag i innovation og kreativitet, der vejer lige så tungt som de boglige fag.
Hvor der måske er et stykke vej, før det kommer til at ske, mener hun, at forældrene kan rykke meget hurtigere. For de er ikke bundet af regelsæt og politiske interesser.
– Vi kan som forældre virkelig gøre meget. Vi kan opfordre vores børn til at blive ved med at tænke kreativt og innovativt og ikke give dem skyld eller skam, når de eksempelvis forsøger at sælge ting til sagesløse familiemedlemmer og naboer.

LÆS OGSÅ: ”På sociale medier blev jeg beskrevet som en person, der er meget langt fra den person, jeg selv føler mig som”

Kvinder arbejder smartere
Men, er der nok mange, der vil indvende: Skal man ikke arbejde sindssygt meget, hvis man vil have succes som iværksætter – i hvert fald i opstartsfasen? Mange har billedet på nethinden af den selvstændige direktør i en enmandsbutik, der holder åbent døgnet rundt. Ikke just et attraktivt scenarie for f.eks. unge børnefamilier. Christel Skousen Thrane mener, at det delvist er en myte.
– Man skal ikke arbejde solen sort for at blive en succes. Mange – især kvinder – er altså superskarpe og effektive, så de kan faktisk få utrolig mange ting fra hånden på få timer om dagen. Det er vi mange, som også har set i almindelige lønmodtagerjobs, men der kan man jo blive ugleset bland kollegerne eller set skævt til af chefen, hvis man arbejder igennem på 5 timer og så går før tid. Især hvis kulturen er, at man bliver belønnet for at sidde sent og lægge møder om aftenen. Det problem er man herligt fri for, når man selv er chef. Man kan arbejde "smarter" i stedet for "harder".

Og så er der det med netværket – et ord, der bruges konstant, også i den nye bog. Men hvad er et godt netværk? Og hvad er forskellen på at have netværk og bare masser af gode venner?
– Vi danskere, og især kvinder, er alt for dårlige til at hjælpe hinanden videre professionelt og nævne hinandens navne der, hvor det betyder noget. Det er helt fint at rose hinanden til skyerne privat eller på sociale medier, men vi skal huske at pushe hinanden de steder, hvor det også ses af andre – som i jobsammenhænge, i medierne eller til relevante nye kunder og samarbejdspartnere. Netværk betyder alt. Som iværksætter, og i det hele taget, får du så meget forærende, hvis du har et netværk at trække på, siger hun.
– Folk driller mig ofte med, at jeg kender hele verden, men de, som driller, er sjovt nok ikke sene til at ringe og bede mig trække på "dit store netværk", når de selv skal finde nye jobs, lejligheder, kunder, headhuntere og så videre. Jeg har netværket hele mit liv, og ikke fordi jeg ville have en bonus ud af det, men fordi mennesker interesserer mig. Og jeg må bare sande, at man ikke kan regne ud, hvem det er smart at "netværke" med. Den lille elev, du var sød ved for 25 år siden, kan pludselig være den person, der skaffer dig din til dato største ordre.
Hun er imod "kalkuleret networking", hvor man klapper ryg for egen vindings skyld.
– Det handler om at være sød og hjælpsom over for de folk, du er så heldige at møde på din vej. Har du et godt netværk, kan du til gengæld få så meget forærende: en anbefaling til den bedste bank, revisor, adgang til gode kunder. Man er også som iværksætter nødt til at have en kreds af mediværksættere, som man kan bruge til at løfte hinanden og holde hinanden til ilden og tro på hinandens ideer og forretningsplaner.

Bekæmp din indre grisling
Ifølge Christel Skousen Thrane er der to grundfølelser, man kan give sig hen til: kærlighed eller frygt.
– I kærlighedszonen lever du i en verden af tillid. Her kan du sætte skibe i søen i troen på, at det skal nok gå. Er du i frygtzonen, træffer du dine beslutninger ud fra angst og mistillid og har fokus på at fejle. Vi i Danmark lever ret meget i angst for tiden. Vi er en nation af grislinge, som hele tiden tænker: "Hvad nu hvis det går galt?". Vi skal hellere bevæge os over til at være Peter Plys og Tigerdyret, som hopper af sted og tror på det bedste.
Som iværksætter bliver man ofte mødt af grislinger, der spørger undrende ind til, hvordan man mon kan få det hele til at hænge sammen.
– Som iværksætter er det en dårlig ide at sparre med en "lønmodtagertype", for de vil altid prikke til din indre grisling. Noget af det vigtigste er at sparre med andre iværksættere, som ved, at det går op og ned. Så hvis dine veninder eller din mor er lønmodtagertypen, må du aldrig tale med dem om din forretning, siger Christel Skousen Thrane.
– Det har de simpelthen ikke nerver til. 

LÆS OGSÅ: Er vi for følsomme på jobbet?
LÆS OGSÅ: ”Glæden er lige under alt, ligger på lur og vil så gerne ud i lyset”
LÆS OGSÅ: Fallulah: ”Jeg havde nogle svære år i tyverne med social angst og mindreværd”