Ann Lehmann Erichsen
SPONSORERET indhold

Mænd styrer knap 70 procent af familiens forbrug

Det er en sejlivet myte, at kvinder styrer familiens forbrug. Nye tal viser, at kvinder kaster håndklædet i ringen på et bestemt punkt. Det forklarer Ann Lehmann Erichsen.

Af: Ann Lehmann Erichsen Foto: Alamy
02. apr. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

Den tid er forbi, hvor det alene er manden, der skriver under på købsaftalen om den nye fælles ejerbolig. Normalt går der to indtægter til at sikre købet af drømmeboligen, hvad enten det er en lejlighed eller et hus. I dag ender begge underskrifter på købsaftalen, og på boliglånet til banken og kreditforeningen.

54 pct. af de danske mænd, der er gift eller samlevende peger på sig selv, som den i forholdet med det bedste overblik over boliglånets renter og afdrag m.m. Kun 9 pct. udpeger hustruen eller kæresten, som den med bedst styr på boliglånet. I hver fjerde forhold mener mænd, at de begge har lige godt overblik. Det viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført for Nordea.

"Kun 9 pct. udpeger hustruen eller kæresten, som den med bedst styr på boliglånet."

Kvinder vurderer deres egen viden om boliglån lidt mere positivt end deres mænd. Men endnu flere peger på, at det er manden, der ved mest. Kvinderne mener dog, at begge parter er lige godt inde i boliglånet i hvert tredje forhold.

"En for begge, og begge for en"
Resultatet er interessant, da kvinder og mænd i dag ejer deres bolig på lige fod. Det kan derfor godt undre, at interessen for boliglånet og de deraf følgende forpligtelser ikke er lige stor hos begge ejere. For pligterne vejer nemlig lige tungt på begges skuldre.

Når begge har skrevet under på boliglånene, ja, - så hæfter de solidarisk dvs. i fællesskab for, at ydelserne på boliglånene bliver betalt. Hvis der senere opstår problemer kan kreditor, altså långiver, henvende sig til hver enkelt skyldner med sit fulde krav, indtil det er betalt.

Det kommer bag på mange mennesker, at de fx ved en skilsmisse ikke uden videre kan dele deres gæld i to dele og på den måde skille økonomien ad. Det kommer også bag på mange, at den ene kan komme til at betale hele gælden, hvis den anden ingen penge har.
Pligterne og hæftelsen bortfalder altså ikke ved samlivsophævelse, separation eller skilsmisse.

Den dyreste underskift i dit liv
To eller tre bolighandler over et liv er formentlig, hvad de fleste bolig- og fritidshusejere prøver. De færreste mennesker kan derfor trække på den helt store personlige erfaring, når de skal vælge boliglån.

Når bolighandlen underskrives, sætter du din dyreste underskrift i dit liv. Der er ingen vej udenom. Begge parter skal forstå, hvad de skriver under på og ofre den tid, der skal til for at forstå boliglånet, og hvad det gør ved økonomien nu og i fremtiden.

"Det kommer bag på mange, at de ved en skilsmisse ikke uden videre kan dele deres gæld i to."

Mænd står for 66 procent

Netop fordi boligudgiften, og det der følger med af udgifter på ejerboligen, fylder så meget i økonomien, slipper man altså styringen af store dele af sin egen økonomi ved bare at vende ryggen til denne del af privatøkonomien. Det er derfor også en meget sejlivet myte, at kvinder styrer op mod 80 pct. af privatøkonomien.

Det er en matematisk umulighed, som såvel danske som nordiske undersøgelser også viser. Sammenholder man de forbrugsudgifter, der er i en dansk husholdning med de områder, hvor henholdsvis kvinder og mænd selv peger på, at de har bedst viden eller har det sidste ord, ja, så viser regnestykket, at mænd styrer omkring 66 pct. af familiens forbrug, mens kvinder residerer over de sidste 34 pct.

LÆS OGSÅ: Spar penge: Træk rengøringen fra i skat