Benhård og no bullshit: Kimberley er advokat i Kabul
Foto: Sofie Hviid

Benhård og no bullshit: Kimberley er advokat i Kabul

Hvordan får en amerikansk kvinde succes som forsvarsadvokat i Afghanistan? Vi har spurgt den eneste af slagsen, som lige nu er aktuel i dokumentarfilmen Motley's Law.

- Jeg vil være helt ærlig overfor dig. Normalt taler jeg slet ikke med feministiske medier. Jeg oplever, at journalisterne ikke er 'for' min måde at leve på. De mener, at jeg skulle være derhjemme. De forstår ikke selv, at de gør det, men det ligger i deres spørgsmål. De spørger uden tvivl ikke mænd om de samme spørgsmål.

Lige på og hårdt. No bullshit. Sådan er amerikanske Kimberley Motley bare. Uanset om hun står i en retssal i Afghanistan og procederer, eller hun sidder i en hotel-lobby i København og skal interviewes af en journalist, der skriver hovedsageligt til kvindelige læsere.

Motley er ikke som de fleste andre mennesker. Det står ret hurtigt klart, når man ser filmen Motley's Law, der har premiere i denne uge. Den danske instruktør Nicole Horanyi har fulgt Motley ind og ud af retssale, hvor hun diskuterer sharia-lovgivning med dommeren og tordner mod sine advokatkolleger eller den amerikanske ambassade for ikke at gøre sit arbejde godt nok.

For syv år siden rejste hun fra det trygge forstadsliv i Milwaukee og lod sin mand om at tage sig af parrets tre børn. Ikke fordi hun var tændt af en indre glød for at redde verden – men fordi hun fik tilbud om et godt betalt job i Kabul. Her arbejder Kimberley Motley 16 timer i døgnet for at vinde retssager i et system, som er styret af langskæggede mænd og korruption. Hun sætter konstant sit liv på spil i et af verdens farligste lande, og hendes mand og børn ser hun primært gennem Skype. Vi har mødt Motley for at finde ud af, hvad der driver en kvinde til at leve et ensomt og benhårdt liv i en krigszone som Afghanistan.

Du kom for pengene – men hvad fik dig til at blive?
Jeg kan huske, at jeg skulle på en tur til det største fængsel i Afghanistan. Da jeg gik igennem fængslet, var der to hvide mænd, som prøvede at få min opmærksomhed. Jeg blev nysgerrig. Alle på turen ignorerede dem, men jeg sneg mig hen til dem. I munden på hinanden fortalte de om deres sager og spurgte, om jeg ikke nok ville hjælpe. De prøvede at give mig deres papirer, som om de bare sad hele dagen med papirerne i hånden og ventede på, at nogen ville komme forbi... but no one gave a shit. Efter at have sagt nej først – jeg var der jo ikke for at føre sager - sneg jeg mig alligevel til at tage deres dokumenter. Jeg kan huske, at jeg sad på mit værelse den aften og læste og blev fuldstændig fascineret. Og flov over at jeg ikke først havde villet hjælpe dem. Jeg fik lyst til at involvere mig. Jeg mødte så mange, der var pisseligeglade.

Hvordan er det at være kvinde i en mandeverden?
Det er ikke en mandeverden. Det er den verden, vi gør det til. Selv før Afghanistan var jeg vant til at være omkring mænd, fordi jura er en mandeverden. Men jeg føler, at jeg i endnu højere grad skal repræsentere kvinder, fordi mange af kvinderne i Afghanistan er undertrykt, udelukkende fordi de er kvinder. Derfor gør det mig stolt og har fået mig til at forstå vigtigheden af at være en kvinde. Jeg har haft afghanske kvinder som klienter, der sætter pris på mig, fordi jeg er kvinde. De siger, at de ville ønske, de kunne tale og være frie som mig. Derfor føler jeg, at jeg har en forpligtelse til at være den, jeg er.

LÆS OGSÅ: "Om dagen filmede vi på gaden med vejsidebomber, om natten sov jeg ikke"


Hvad betyder det for dig at arbejde med kvinder, der lever sådan?

Jeg kan vinde en sag med kvinde, der bliver voldtaget. Jeg kan få hende ud af fængslet. Men så tager hun tilbage til den samme mand, som voldtog hende og det samme miljø. Det dræber mig. Jeg prøver at se sådan på det; jeg er deres advokat, jeg er ikke deres psykolog. Alle har ret til at være frie. Det er ikke min sag at sige, at du kun kan blive sat fri på mine betingelser. Det er deres liv. Jeg har repræsenteret kvinder, som jeg har forsøgt at hjælpe bagefter. Kvinder på krisecentre som jeg har sørget for undervisning til – og de falder stadig tilbage til den samme person. Jeg er holdt op med at gøre det, så meget som jeg plejede, fordi det er skuffende.

Hvordan håndterer du det?
Jeg lader det ikke ødelægge mig. Jeg græder ikke over det. Jeg har forsøgt at se på fordele og ulemper ved at hjælpe en kvinde udover det juridiske. Og jeg prøver at se klart på hende og sagen med bevidstheden om, at hun måske ikke klarer det. For sådan er det. Kulturen dræber mig. Jeg kan ikke forandre kulturen så hurtigt, som jeg gerne ville. Jeg kan skubbe lidt her og der, men jeg kan ikke ændre det, så hurtigt som jeg gerne vil.

Scene fra filmen Motley's Law

Tænker du over, at du er en rollemodel?
Jeg kan ikke lide at sige, at jeg er en rollemodel. Jeg er bare den, jeg er. Det er sådan et stort ansvar at sige, at man er rollemodel. Så kommer du under et mikroskop. Når du først begynder at sige det, så begynder folk at føle, at de kan kritisere dig for forskellige ting. De sætter dig på en piedestal, og jeg er i hvert fald ikke perfekt. Jeg kan bare lide at gøre, hvad jeg gør.

Du er langdistance mor og kone det meste af tiden – hvordan er det?
Jeg elsker at være mor. Jeg elsker mine børn. De er vidunderlige, og min mand er fantastisk. Jeg ville ønske, for at være ærlig, at de ville få mere anerkendelse end mig. Det, min familie gør, er meget vigtigt. For vi er en ikke-traditionel familie. Det er vores normal. Jeg er en meget ukonventionel mor, og det kan jeg godt lide. Jeg nyder min rolle derhjemme. Jeg synes ikke, at mødre eller kvinder skal sættes i en boks, og jeg synes, at vi alt for ofte lader os blive sat i bokse. Alt for ofte sætter kvinder hinanden i boks, og de støtter ikke hinanden. Det forstår jeg simpelthen ikke. Jeg får tit de her passive-aggressive spørgsmål fra andre kvinder om, om mine børn ikke savner mig. Men jeg er nødt til at hæve mig over det. Det er, som det er. Sådan er vi bare. Sådan gør vi. Jeg er ikke nødt til at retfærdiggøre mig for nogen – på nær min familie.

Hvad lægger du i at være en stærk kvinde?
Jeg tænker ikke, at jeg er stærkere end alle andre mennesker. Men jeg har indset, hvor stærk jeg er efter at have været i Afghanistan. Men jeg sidder ikke og klapper mig selv på skulderen og siger wow. Virkeligheden er, at uanset hvad jeg gør, og hvor cool det ser ud, ved jeg, at jeg kan lade være med at tage til Afghanistan i morgen. Jeg har den frihed. Det valg har rigtig mange kvinder ikke. De sidder fast.

Føler du, at du gør en forskel i verden?
Jeg vil have at mennesker skal forstå, at love skal beskytte os alle sammen. For mig er lovene cool. Jeg elsker dem. De er brugbare for mig som en ganske almindelig person. Vi skal forstå, at en pige, som bliver solgt i Afghanistan, er en refleksion af 70-80 millioner andre drenge og piger, der bliver tvunget til at gifte sig mod deres vilje. Vi skal forstå, at en kvinde, der får tæsk i Afghanistan, er en refleksion af alle de millioner af kvinder, der er udsat for vold i hele verden. Det er ikke et afghansk problem, det er vores alles problem.

Jeg vil have advokater til at tage sig sammen. Jeg føler, at advokatstanden har mistet en stor del af sin ære. Jeg vil bringe ære tilbage i professionen. Hvis det er en måde at gøre en forskel, så gør jeg det på min egen lille måde.

LÆS OGSÅ: Derfor delte du Bowie-billeder og Rickman-videoer

Hvad kan du, som andre advokater ikke kan?

For det første skal du have en særlig personlighed. Det har mange ikke. Så tror mange, at jeg overdriver problemerne omkring min sikkerhedssituation, og hvordan jeg arbejder. Når de først er her, forstår de, at jeg ikke bullshitter. Jeg kan især huske en mandlig advokat fra Canada. Vi tog til i fængslet, hvor du sidder i et rum med alle de indsatte. Alle fangerne går bare rundt og kan kaste sig over dig hvert øjeblik. Der er kun én ubevæbnet vagt. Men jeg har ikke noget problem med det, jeg er vant til det. Men ham her var så nervøs og bange, og den energi kan jeg ikke have omkring mig.

Man skal også forstå, at det er en særlig måde at praktisere jura på, hvor man tager højde for social adfærd, miljøet omkring en og de kulturelle faktorer. Så når jeg har en pige, der bliver voldtaget et sted, så er jeg nødt til at tage derhen. Jeg skal kunne føle den situation, hun var i på det tidspunkt. Jeg er nødt til at tale med folk, og jeg nødt til at mærke det. Sådan arbejder jeg. Mange advokater kan ikke, for Afghanistan er et stort usikkert nabolag. Ingen af de her kvarterer er sikre. Derfor er der mange, der ikke er succesfulde.

Hvordan håndterer du ensomheden?
Det er et meget isoleret job. Jeg kan ikke altid have min familie på Skype. Det hjælper at træne, og jeg kan godt lide at lytte til musik og danse. Og så er jeg arbejdsnarkoman. Jeg sover i 6-7 timer om dagen, og resten er arbejde. Derfor er det godt at have klienter over hele verden. Jeg taler med dem på alle mulige tidspunkter i løbet af et døgn, fordi vi er på forskellige tidszoner.

Hvad er det sværeste ved dit arbejde?
Klienternes forventninger. De lægger så meget over til mig, og jeg vil ikke skuffe dem. De er som mine familiemedlemmer. For de fleste udlændinge er jeg den eneste person, de har. De har ikke deres familie og venner, og ambassaden hjælper dem ikke. Ingen besøger dem. Jeg er den eneste. Nogle dage har de lyst til at begå selvmord. Så ringer de grædende om natten fra fængslet, og jeg må tage derover og tale dem til ro. Det er hårdt. For mange af mine klienter, er jeg det eneste håb, de har. Men jeg forstår, hvor jeg er. Du kan heller ikke gå i bokseringen og klage over at blive slået. Det er en del af jobbet. Så enten gør du det – eller også gør du ikke. Og jeg gør det.

Motley's Law har premiere i danske biografer i denne uge.

LÆS OGSÅ: Er Burger-billeder på Instagram en syg tendens i tiden

LÆS OGSÅ: Designpiger programmerer fremtidens smykker

LÆS OGSÅ: "HIV-diagnosen fik mig til at føle mig mindre ren. At folk stemplede mig som en, der uforsvarligt var sammen med alle mulige"


Se, hvad vi ellers skriver om: Interview