Margrethe Vestager  mand
SPONSORERET indhold

Margrethe Vestager mødte Thomas til en vens fødselsdag: ”Vi vidste bare, at det skulle være os”

Den danske EU-kommissær har grænseløs respekt for de mennesker, der stiller op i et helt særligt tv-program. Til Hendes Verden fortæller hun om, hvordan hun fik nøglerne til sin mands daværende hjem – dagen efter, de havde mødt hinanden til en fest.

Af:: Marie Varming og Susanne Baden Jensen Foto: Claus Boesen
18. okt. 2021 | Livsstil | Hendes Verden

Vi skal over 30 år tilbage i tiden. Nærmere betegnet den 9. september 1990.

På dette tidspunkt er Margrethe Vestager i starten af sine tyvere, og hun siger på denne dag ”ja” til at hjælpe en ven med at flytte.

Her spotter hun en mand, som hurtigt skal vise sig at blive mere end et flygtigt bekendtskab for kvinden, som de fleste af os kender for en stor karriere i dansk politik og som den nuværende næstformand i Europa-Kommissionen.

”En fælles bekendt skulle flytte, så jeg tog forbi og bar symbolsk to flyttekasser for ham, og ud af øjenkrogen så jeg en utrolig flot fyr, men jeg tænkte, at han nok var ”out of reach”,” siger Margrethe Vestager i et stort interview i denne uges Hendes Verden.

Hun møder dog manden, Thomas Jensen, igen, da samme ven holder en fest, og hurtigt er der ingen tvivl hos nogen af dem.

Læs også

”Senere holdt vores ven fødselsdag, hvor vi begge var inviteret, og næste dag fik jeg nøglerne til Thomas’ kollegieværelse, for vi vidste bare, at det skulle være os,” svarer den kendte politiker til spørgsmålet om, hvem der har fundet vejen til hendes hjerte.

Vild med ’Landmand søger kærlighed’

Selvom Margrethe Vestager selv fandt sit livs kærlighed i en ung alder, har hun stor sympati med dem, som i dag leder efter den.

”Jeg synes, det er så synd for dem, der skal ud og møde kærligheden nu. Hvor går man hen? Jeg har jo aldrig prøvet at være på Tinder, men det lyder… svært. Jeg har grænseløs respekt for dem, der stiller op i et tv-program som Landmand søger kærlighed. Jeg synes, de er så modige,” siger hun til ugebladet.

I hendes eget liv er hun og Thomas gift og sammen har de fået tre døtre, som i dag er voksne.

Hun røber også i interviewet med Hendes Verden, at hun selv havde droppet de politiske ambitioner, da hun skulle træffe et valg.

Efter deres ældste datter var kommet til verden, havde Margrethe Vestager faktisk valgt at opgive karrieren inden for politik for i stedet at bruge sin uddannelse økonom.

”Hvor tit sker det lige?”

Dengang var hun både landsformand for Radikale Venstre, og i mellemtiden havde hun også fået en stilling sekretariatschef i Økonomistyrelsen.

”Jeg havde lige fået mit første barn, så jeg valgte livet som økonom og gik af som landsformand. Jeg faldt i søvn på valgnatten i 1998, hvor jeg selv var opstillet, og først næste dag fandt jeg ud af, hvordan det var gået for Radikale Venstre: De var gået meget tilbage, og jeg var endnu engang ikke kommet ind i Folketinget. Men så ringede Marianne Jelved pludselig og spurgte, om jeg ville være minister. Hvor tit sker det lige?” siger Margrethe Vestager og fortsætter:

Læs også

”Jeg måtte fortælle hende, at jeg faktisk var seks uger henne med mit andet barn, men hun lovede at hjælpe mig, så på den måde blev jeg den første minister, der fødte et barn i sin embedsperiode,” forklarer hun om den vigtige opbakning fra sin leder.

Margrethe Vestager tog ti ugers barselsorlov og lavede ministerbilen om til en ammebus, og hendes mor flyttede ind hos familien et halvt år og hjalp med børnene og tog med sin datter, når hun skulle rundt i landet.

”I dag tænker jeg: WHAT? Hvordan fik vi det vil at gå? Men som Amin Jensen plejer at sige: ”Jeg håber, I kunne lide det, for vi kan ikke gøre det om,” lyder det i dag fra den 53-årige toppolitiker.

Læs mere i interviewet her, hvor Margrethe Vestager også fortæller om at bo Bruxelles, mens familien bor i Danmark, om at blive genkendt på gaden – og om i en periode at miste vejgrebet i sit liv.

 

Anbefalet til dig