Fedmeaktivisme
Foto: Sarah Marie Winther - Det giver ikke mening, at en persons værd kan summes op i en tøjstørrelse eller et tal på en vægt, siger 21-årige Maria Brus Pedersen.

Fedmeaktivisme

Maria er fedmeaktivist: ”Det værste, man kan være i vores samfund i dag, er at være tyk”

Derfor kæmper hun en kamp for retten til at veje mere end andre.

- Det var den første sommer, hvor jeg helt ægte følte, jeg var helt ok, og at jeg så lige så godt ud som dem, der gik rundt og var tynde i shorts, fortæller Maria Brus Pedersen.

Hun plejede at bruge sine somre i lange, sorte jeans for at gemme sine lår. Hun kunne ikke holde tanken om at skulle have bare ben ud.

- Denne sommer var første sommer, hvor jeg tænkte: "Jeg orker det ikke. Hvorfor skulle jeg gå rundt i lange bukser, når det er 28 grader"?

Så Maria valgte på trods af, at hun det meste af livet har været tyk, at tage helt korte shorts på. Også selv om hun er en størrelse 42 – måske 44, som hun selv siger.

- Jeg følte, folk kiggede på mig, men jeg ved ikke, om de faktisk gjorde det. Det var en sejr.

LÆS OGSÅ: Gør sundhedshysteriet dig i virkeligheden overvægtig?

Jeg ville gerne sige: "Ja, jeg har taget på. Og det er det. Det betyder ikke, jeg er mindre værd, er mindre kompetent, er mindre lækker, eller jeg skal have det dårligt med mig selv. Det betyder bare, jeg har taget på, " fortæller Maria Brus Pedersen om et billede, hun lagde på Instagram i sommer.

Kalder sig selv tyk

21-årige Maria er fat activist, som det hedder på engelsk. Fedmeaktivist, vil vi måske sige på dansk. Det er endnu ikke en betegnelse, der er mange, der bruger. Måske fordi, fat activism ikke er så udbredt herhjemme, som det er i f.eks. USA, hvor der bliver holdt konferencer med bevægelsen som formål: at skabe ligestilling mellem alle kropstørrelser. Den sommer, Maria gik i shorts, var en form for fedmeaktivisme.

- Jeg kan godt sige om mig selv, at jeg er tyk. Og så er der folk, der siger: "Nej, men du er da ikke tyk, du er smuk". Men det er da ikke modsætninger! Man kan sagtens være begge dele på samme tid. Fed er ikke et negativt ord. Det er en beskrivelse af, at man har meget fedt på kroppen. Hvis man ser på ordet overvægt, så er det egentligt negativt mere ladet, for det siger, man har en vægt, der er over det, der er ok at have, siger hun til ALT.dk.

Af samme grund har vi valgt at skrive tyk i stedet for overvægtig i denne artikel. Tyk og fed er stadig skældsord, de bliver stadigvæk brugt til at tale nedsættende om andre. Men fedmeaktivismen tager ordet tilbage, reclaimer det, som det hedder, og bruger det om sig selv, så det ikke længere har en sårende betydning.

På nettet har Maria fundet et fælleskab med andre aktivister. På Facebook deler de dårlige oplevelser med hinanden, bakker hinanden op, deler artikler, videoer fra happenings og diskuterer.

Fedmeaktivismen er en del, af en hel anden isme, som Maria også arbejder for at sprede: Kropspositivismen.

- Begge dele er en del af feminismens kamp. Uanset køn, etnicitet, seksuel orientering, kropsstørrelse, handicap, skal alle have ret til de samme ting i vores samfund og skal kunne se sig selv repræsentere i vores samfund.

Når Maria bruger ordet' feminisme', snakker hun ikke kun om kvinders ret til ligestilling. Feminisme er grundlæggende forståelsen af, at alle skal have lige rettigheder og muligheder i samfundet. Kvinder som mænd.

LÆS OGSÅ: Nyt bikinibillede får kvinder til at rase på nettet - se her hvorfor

Slank og usund

Hun er ikke sikker på, hvad hun vejer, men regner man hendes BMI ud, vil den sikkert vise, at hun er overvægtig. Alligevel er hun mere privilegeret end andre med en BMI over 25, det tal, der anses for at være grænsen til fedme. Hun kan godt gå for at være normalvægtig, som hun siger, selv om det er et ord, hun hader at bruge.

- Jeg har altid været buttet, men det var ikke noget, jeg tænkte over, da jeg var barn. Et sted omkring 11-12 årsalderen begyndte folk at kommentere det. Det var noget, man blev drillet med af klassekammerater og voksne bemærkede det. Jeg kan huske, da jeg gik i 6. klasse, at en af de populære drenge sagde om en af pigerne, "ad, hun brugte størrelse medium i tøj". Alle drillede hende med det. Så kom jeg til at tænke på, at jeg brugte størrelse large. Det måtte jo være endnu værre.

Der begyndte det at gå op for Maria, at hendes krop i andres øjne var forkert. Hun gik på utallige slankekure, og det udviklede sig til en spiseforstyrrelse. Hun har været på suppekurer, udrensningskurer og mirakelkure af den slags, hvor man taber sig fem kilo på en uge. Da hun senere startede på efterskole, holdt hun sig til revet gulerod med feta og hvid fisk fra buffeten. Og gryderetter spiste hun helst ikke, for hun kunne ikke være sikker på helt præcis, hvad der var i dem, når de var kogt sammen.

- Jeg blev bange for mad, fordi jeg var rædselsslagen for at tage på. Da jeg begyndte at tabe mig, fik jeg komplimenter fra folk, der sagde, jeg så godt og sund ud. Det var paradoksalt, for jeg var på ingen måde sund.

Det værste man kan være, er at være tyk

- Det værste, man kan være i vores samfund i dag, er at være tyk, siger Maria.

Det er værre end at blive kaldt dum.

- Det er lig med, at du er uattraktiv. Det forstår jeg ikke, for det at være tyk betyder jo ikke, at du ikke er god til dit arbejde, at du ikke er lækker, at du ikke går op i, hvordan du ser ud. Det betyder bare, du bruger en større tøjstørrelse. Jeg kan ikke se, hvordan det er en dårlig ting. Eller jo, det kan jeg godt, for det har jeg fået at vide hele mit liv.

Er du tyk, er du doven og usund. Har du derimod en slank krop, har du selvkontrol og selvrespekt. Det er det, størrelsen på et andet menneskes krop fortæller os om personen indeni.

- Det giver ikke mening at en persons værd kan summes op i en tøjstørrelse eller et tal på en vægt, siger Maria.

- Du kan ikke se på andre menneskers vægt, om de dyrker motion, om de spiser rødt kød, mættet fedt eller flødeboller. I den ligning har man glemt alt om mental sundhed. Det er da ikke sundt, at få at vide af samfundet, at man er ulækker, at man er forkert, at man skal ændre sig. Det får man det da dårligt af.

Derfor handler Marias aktivisme om at aflive de fasttømrede myter, der er om tykke mennesker.

LÆS OGSÅ: Hvorfor går kvinder så meget op i hvad de vejer? 6 kvinder om deres vægt

Filmens sjove, tykke pige

Da hun var halvvejs gennem gymnasiet, holdt Maria op med at gå på slankekure. Hun orkede det ikke mere. Og samtidig havde hun fået nye venner, der interesserede sig for feminisme.

- Jeg begyndte også at sætte mig ind i det. Der var en større forståelse for, at kroppe er forskellige, og at man har lov til at eksisterer i verden i den krop, man nu en gang er i.

- Det blev tydeligt for mig, at jeg ikke var den eneste, der havde det sådan her. Jeg begyndte at tænke over, at jeg gerne ville have det bedre med mig selv. Men får jeg det bedre med mig selv, hvis jeg bliver mindre? Handler det om noget andet end, hvor meget jeg vejer?

På det tidpunkt var Maria en normalstørrelse: en slank 36'er. Og fordi hendes krop, var en 'standardstørrelse', som hun siger, på det tidspunkt, så hun i højere grad sig selv repræsenteret i samfundet.

Det var kvinder med samme størrelse og samme hudfarve, der blev brugt i medierne som idealer. Det var det, der var normalt. Som hun tog på i vægt, så hun sig selv mindre og mindre repræsenteret. Ligesom kroppe med en anden hudfarve end hvid, transkønnede kroppe og handicappede kroppe i endnu mindre grad var – eller er – repræsenterede i samfundet.

- Kropspositivitet handler også om repræsentation, for repræsentation er magt. At man kan se sig selv i samfundet spiller ind på, man agerer i samfundet, forklarer hun.

- Hvis man kigger på medier og film er den tykke person tit den lidt sjove type, den kiksede og kvabsede, eller den stakkels tykke pige, der er offer. Det er sjældent, man har castet en person, der tilfældigvis er tyk, til en interessant rolle.

De sociale medier går forrest

De sociale medier har betydet meget for, hvordan fedmeaktivismen har spredt sig. Hos ALT.dk har vi tidligere skrevet om hashtagget #fatyoga, der blev søsat på Instagram af tykke kvinder, der delte billeder af sig selv i smidige yogapositioner. Lige som videoen "This Girl Can", hvor kvinder med bølgegang i både lår og maveskind dyrkede motion, selv om de ikke var en størrelse small, blev delt mere end 100.000 gange på Facebook. Det skrev vi om her.

- Min introduktion til kropspositivisme har været sociale medier. Det er meget visuelt, og det er fandeme sundt at se mennesker af alle farver, størrelser og køn sige: "Jeg synes, det er fedt at være mig, og jeg synes, min krop er fantastisk". Man behøver ikke at have det godt med sin krop for at være kropsaktivist, men det kræver en forståelse af, at alle har ret til at have det godt med deres krop. Og at alle kroppe har lov til at eksistere på lige fod.

Selv om nogle vil kalde Marias krop for normal, selv om folk, der er tykkere end hende, måske vil ryste på hovedet, hvis hun kalder sig overvægtig, er hun stadig fedmeaktivist. Det handler ikke om at være tyk. Det handler om at vise, at der plads til alle kroppe, tykke som tynde, præcis som de er.

LÆS OGSÅ: Her er de kurvede kvinder du skal følge på Instagram

LÆS OGSÅ: Derfor bliver du ikke lykkelig af at være slank

LÆS OGSÅ: Jagten på timeglasfiguren kan skade organer og ribben

 

Fedmeaktivisme

  • I USA begyndte bevægelsen at spire allerede i 1960'erne. I 1967 samledes en gruppe mennesker i New Yorks Central Park for at demonstrere for deres ret til at blive accepteret som tykke, lige som skribenten Lew Louderback skrev artiklen "More people should be FAT" som svar på den diskrimination, han oplevede af sin tykke kone. Senere, i 1969, blev han grundlægger af foreningen National Association to Advance Fat Acceptance, der kæmper for tykke menneskers rettigheder.
  • Herhjemme er bevægelsen stadig ung, og ordet 'fedmeaktivisme' er ikke blevet taget i brug før i år, viser en søgning på Google.
  • Fedmeaktivismen er en del af den bevægelse, der hedder kropspositivitet, og kan defineres som kampen for lige rettigheder og privilegier for alle uanset kropsstørrelse, etnicitet, køn, kønsidentitet, helbred og handicap.
  • I dag er fat activism-bevægelsen så udbredt i USA, at der holdes konferencer for dens tilhængere og avisen Huffington Post har samlet nyheder om fat acceptance, altså accept af tykke mennesker, i en særlig sektion.

Kilder: Kvinfo, National Association to Advance Fat Acceptance

Se, hvad vi ellers skriver om: Samfund