Marie Askehave: "Det råd giver jeg stadigvæk mig selv hver dag"
SPONSORERET indhold

"Folk antager fejlagtigt, jeg er feminin"

Skuespiller Marie Askehave om Bruce Springsteen, det første åndedrag og om frygten for ikke at kunne græde på kommando.

Af:: Julie Møller Foto: tass.dk
05. okt. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

Hvis du kunne vælge frit, hvem ville du så helst tilbringe en dag sammen med?
– Jesus ville være et ret spændende bekendtskab, og han ville nok kunne fortælle mig en ting eller to, som ville have stor interesse for nogen i dag. Jeg synes indimellem, at det er vigtigt at ønske sig noget urealistisk, der alligevel er inden for rækkevidde. Så et andet bud ville nok blive Bruce Springsteen. Han er simpelthen en fantastisk mand, så er det sagt. Det kunne for resten også være hyggeligt med en hel dag alene sammen med David. Det er ved at være lidt lang tid siden.

Hvad ville du være, da du var barn?
– Fisker. Jeg havde været med min mor på havnen og syntes, det så fantastisk ud. Det var ikke specielt fedt at skrive i "mine venner"- bogen i skoletiden.

Hvilken rolle har været den mest udfordrende?
– Min rolle som Rie Skovgaard i "Forbrydelsen 1" var en stor udfordring, fordi forløbet strakte sig over så lang tid, og Maggie i "Kat på et varmt bliktag" på Odense Teater var et fedt flueben at sætte på cv'et. Elizabeth Taylors store glansrolle er ikke bare lige en, man lirer af, og det er heller ikke en rolle, man får smidt i hovedet hver dag. Det er en stor ære at få lov til at spille så skøn en rolle.

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?
– Ved første åndedrag: Æde, sove, elske og blive elsket.

Hvad er din største succesoplevelse indtil nu?
– Det ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal svare på. Men jeg synes, det er utroligt spændende, at udlandet er så begejstret for vores præstationer i "Forbrydelsen" og "Borgen". Jeg har været inviteret ud i Europa udelukkende på grund af det. Det er da vildt fantastisk!

Hvad antager folk fejlagtigt om dig?
– At jeg er meget feminin. Jeg tror, at man tit tænker, at det ydre passer med det indre. Og det er jo ikke altid rigtigt. Hvem ville tro, at jeg har været drengespejder, bygget et hus og elsker at shoppe værktøj?

Hvornår har du sidst været bange?
– Det er jeg heldigvis ikke så tit. Men hvis det ikke skal være så alvorligt, så kan jeg godt blive lidt bange, når jeg skal præstere. I forbindelse med indspilningerne af "Klassefesten 2" skulle jeg græde en hel del, og der blev jeg bange for ikke at slå til. Men sådan rigtig bange, det har jeg heldigvis ikke prøvet så længe, jeg kan huske.

Hvilket træk holder du mest af hos dig selv?
– Jeg er vedholdende og giver ikke op så let. Det er jo både godt og skidt.

Hvad er det vigtigste, din mor har lært dig?
– Ikke at bruge flere penge, end jeg har.

Hvilket råd ville du give, hvis du mødte dig selv som 18-årig?
– Slap af, det skal nok gå alt sammen. Du er god nok, som du er! Det råd giver jeg stadigvæk mig selv hver dag.

Hvornår græd du sidst?
– I forgårs. Jeg er lidt tudevorn. Jeg sad og arbejdede med manuskriptet til vores forestilling "Lovesong", som vi spiller på turné her i efteråret. Det er den smukkeste og mest gribende historie, jeg nogensinde har været en del af. Den trækker tårer hver gang – på den gode måde.

LÆS OGSÅ: Lise Rønne - Dét kan kvinder lære af mænd