Martin Brygmann: Min sjoveste og mest pinlige julefrokost

En rigtig julefrokost består af lige dele…
Steg og svær. Det er så afgørende, at der er svær nok. Og at de er så sprøde, at det knaser, bare man kigger på dem. Hvis det er tilfældet, er jeg lykkelig! Og stegte champignoner til leverståhejen, forstås. OG en lille snappelapper, så vi kan se om lofterne er hvidtet – sildene skal jo nødvendigvis have noget at svømme rundt i.

Hvad var din sjoveste julefrokost nogensinde?
Det må være nede på Café Sorgenfri med nogle kammerater, hvor man vist godt kan sige, at vi blev i vældigt godt humør. Mildest talt. På et tidspunkt taber en mandlig deltager (…jeg skal naturligvis ikke nævne navne, men hans efternavn starter med F og indeholder et svensk ö) en flot nyåbnet flaske Linie Akvavit på gulvet, så den splintres. Vi er straks over ham med hånlige bemærkninger, men så træder den myndige tjener i karakter. Hvad vi bildte os ind! Om vi ikke troede, at synderen var ham, der havde det allerdårligst med det. Det måtte vi give ham.

Den mest pinlige?
Der er nogle hændelser, der er frygteligt pinlige, lige når de er sket, men som så bliver sjove at fortælle efter et stykke tid. Min pinligste julefrokostepisode er stadig – selv om det efterhånden er 15 år siden – endnu ikke klar til at blive fortalt. Og bliver det måske aldrig?

Bedste julefrokost-scoring?
Nu fortæller jeg den del af det, jeg kan huske... Vi er i slutfirserne. Jeg har været til julefrokost dagen inden og vågner i min egen seng med en dundrende hovedpine. Og Operation Desertstorm i min mund. Jeg finder ud af, at der ved min side ligger en person med knaldrødt hår. Vedkommende har ryggen til, og jeg aner ikke, hvem det er. Eller hvilket køn! Jeg ligger i omkring ti minutter og bryder hjernen uden overhovedet at blive klogere. Så tænker jeg, at siden vi ligger under samme dobbeltdyne, kunne det tænkes, at vi på et tidligere tidspunkt havde rørt ved hinanden, så jeg drister mig til at lade højre hånd glide forsigtigt ned langs denne ukendte persons krop. Det er en såkaldt „killerbody“ (vi taler SUPER veldrejet), og pludselig vender en gudinde sig om mod mig. Hun sender mig et lysende smil og er noget af det smukkeste, jeg har set. Hun fortæller, at hun scorede mig, da jeg var på vej ind i en taxa. Se, det var en god morgen.