mai/by Ann Mari Mai

mai/by Ann Mari Mai

Med skrædderen i generne og hjertert

At springe ud som "selvstændig" kan være angstprovokerende. Som selvstændig designer og skrædder med mand og fire børn kunne det give de fleste af os galoperende stress. Men for Ann Mari var det en latent drøm, der skulle udleves. Det lå i generne.

- Det hele startede i 2006. En lille lejlighed på Østerbro. Det var her drømmene begyndte at røre på sig, fortæller skrædderen og designeren Ann Mari Mai, der i dag udlever drømmen. Med mai/ by Ann Mari Mai designer og syer hun i dag kjoler til livets allervigtigste begivenheder.

Udover at designe og skræddersy brudekjoler, gallakjoler, selskabskjoler, festkjoler, konfirmationskjoler og dåbskjoler, kan man hos Ann Mari også få skræddersyede jakkesæt, skjorter og uld/kashmir frakker i lækre kvalitetsmetervarer, ligesom der i løbet af 2015 kommer en business-linje til kvinder med jakkesæt, spadserdragter og frakker.

- Egentlig havde det nok ligget latent i baghovedet, siden jeg var lille, svarer Ann Mari på spørgsmålet om, hvorfor det var et udfordrende erhverv som skrædder, hun lagde hjertet i.

- Eller måske lå det i generne. Lige pludselig stod jeg i hvert fald midt i virvaret og opdagede, at jeg havde lagt mig i samme spor som min far, farfar og flere oldefædre og tipoldefædre. Skræddersporet.

- Mit liv skulle handle om at sy. At skabe klæder. Meget romantisk. Sidenhen skulle jeg også bruge mit liv på at reparere huller i gammelt tøj, lægge bukser op og skifte lynlåse. Jeg sagde ja tak til det hele, forklarer Ann Mari Mai, der startede fra bunden, men i 2007 indrettede annekset en 12 m2 systue på Amager.

Med støtte og hjælp fra familien
En 12 m2 systue er måske Ikke just luksusforhold, men den fastbesluttede syer og designer havde sat processen i gang med at gøre drøm til virkelighed. Hun investerede i en ægte industrimaskine til 25.000 kr., og så var der ellers kun en vej frem.



Men som med alle de største drømme, så kan de sjældent gøres til virkelighed alene. Det kræver hjælp og støtte fra dem, der står os nærmest. Ann Maris mand og børn trådte til. Ikke nok støttede de op om hendes drøm, de hjalp bogstaveligt talt også med at sprede ordet via postkort i nabolaget, mens en hjemmeside blev sat op og 6 måneders intensiv markedsføring blev skudt i gang.

- Jeg tror, at det at blive selvstændig er lidt som at få børn – man tror, det er gyldne tider fra dag et, men tingene sker ikke af sig selv. Der skal knokles virkelig hårdt – bare for at overleve.

- Jeg troede, jeg skulle sy brudekjoler – og kun brudekjoler. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig. Man kan jo ikke leve af at sy brudekjoler. Til gengæld var der rigtig mange, der havde brug for at få repareret og tilrettet deres tøj. Også brudekjoler. Om sommeren syede jeg brudekjoler i stor stil, resten af året gik tiden med at lave reparationer for folk, fortæller Ann Mari om den hårde opstart.

Kunsten i at springe ud og lande blødt
Da hverdagstøj og herretøj blev en del af virksomheden, blev arbejdet som skrædder og designer dog endelig til en fuldtidsbeskæftigelse.

- Frem til 2012 havde jeg job i lufthavnen ca. 30 timer om ugen og så 4 børn derhjemme. Det blev en udfordring at få logistikken og familielivet til at gå op, og min mand og jeg besluttede, at det var på tide at springe ud som "selvstændig erhvervsdrivende", fortæller Ann Mari, der var lettere ængstelig, ligesom alle er, der springer ud over den kant, der hedder "selvstændig".

- Jeg var panikslagen over at miste min faste indtægt, fortæller hun. Panikslagen for ikke at slå til og ikke leve op til folks forventning om min ekspertise. Alt var nyt og kunderne stod allerede og bankede på min dør.

Men det gik, og Ann Mari lagde hårdt ud med at lave en stor opgave for en kendt designer. Siden er firmaet vokset, domicilet er flyttet til nye og større lokaler væk fra hjemmet og opgaverne er blevet mangeartede og fordoblet indtil flere gange.

I dag kan man komme forbi til en gratis konsultation, få en kop kaffe hos Ann Mari, sidde i dronningestolen og kigge i adskillige farve- og materialekort, mærke på masser af eksklusive blonder og lækre kvalitetsmetervarer og lytte til lyden af symaskinens summen på 9. år.

Mændene har også mulighed for at få taget mål til et skræddersyet jakkesæt, en skjorte, en smoking eller måske et kjolesæt.



Overvejer man at kigge forbi, så slå på tråden inden – systuen og skrædderiet er nemlig godt besøgt, så det kan godt betale sig at bestille en tid, og derved få præcis den service og tid du har brug for.

- Vi samler på glade og tilfredse kunder, siger Ann Mari og smiler. Vores slogan hedder ikke uden grund "Skræddersyet til din økonomi" – fordi det er vigtigt for os, at alle har råd til et lækkert skræddersyet sæt tøj.

- Men det er lige så vigtigt, at de går her fra og føler, at de også fik lidt kærlighed med i posen. For os er mennesket nemlig lige så vigtigt, som den opgave vi bliver tildelt. 

Ann Mari er nemlig klar over, at det handler lige så meget om at have hjertet med i processen – både når der står kunder i skrædderiet, og når tøjet er i hendes hænder.

- Det er kunderne, der bærer hele konceptet – jeg understøtter det bare – med smil, god service og ekspertise. 

Se, hvad vi ellers skriver om: Bryllup