Mette Bluhme Rieck: "Det er en tid, man ikke ønsker for nogen"

Hvem var den første, du kyssede?

– Det var en dreng fra min klasse, da jeg gik i ottende. Vi var på lejrskole og lå i en køjeseng under dynen. Det var sådan lidt en helikopterfølelse inde i munden, men det tror jeg, at det meste er i ottende klasse, haha. Man bliver heldigvis klogere. 

Hvad er du allermest stolt af?

– Hvis du havde spurgt mig for nogle år siden, havde jeg nok sagt noget med mit job eller min karriere, men der sker jo bare det, når man får børn, at uanset alt andet så kigger jeg på ham (sønnen Viggo, red.) og tænker: Hold kæft, hvor er jeg stolt af, at han næsten er blevet to år. Og jeg har ikke ødelagt ham endnu.  

LÆS OGSÅ: Christian Degn: "Jeg vil gerne vide, hvor dejlig hun er – hende, der forhåbentlig er derude et sted"

Hvilket stykke tøj vil du aldrig skille dig af med?

– Min mors sæt tøj fra da hun blev gift. Det kommer jeg aldrig til at skille mig af med. 

Hvad er din største hjertesorg?

– Tabet af min mor i 2011. Hun blev kun 54 år og døde af kræft. Det findes ikke større end det. Hun var syg i godt og vel to år. Det er en tid, man ikke ønsker for nogen. At se dem, man holder allermest af, langsomt forsvinde.

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?

– Det var faktisk også min mors død. Jeg syntes, at jeg var det rigtige sted i mit liv, da hun døde. Jeg havde mine prioriteter i orden. Men der gik kun ganske kort tid, og så kunne jeg ikke være i min egen krop – i mit eget liv. Kun et år efter, at hun gik bort, boede jeg i en ny by, jeg havde et nyt job og jeg havde en ny kæreste. Jeg startede forfra. 

LÆS OGSÅ: Ellen Hillingsø: Én mand har gjort særligt stort indtryk på mig

Hvornår er du mest træt af dig selv?

– Når jeg snakker for meget. Hvis jeg tager ud med nogle veninder, så kan jeg godt sige til mig selv inden: Nu skal du tie mere stille og lytte. Men inden der er gået to minutter, og jeg har fået et halvt glas vin, så plaprer jeg løs igen. For jeg elsker at snakke og vil så gerne dele alt med alle. Det kan jeg godt blive træt af.

Hvad indebærer feminisme i dag for dig?

– Jeg går op i, at vi kvinder skal have lige vilkår, men jeg har det lidt svært med ekstrem feminisme. Du må have dine bryster siddende helt oppe under hagen, og du må have helt hulkort kjole på. Du må ALT, hvad du vil, men behøver du? Altså får vi flere kvinder i bestyrelsen af det? Jeg ved det ikke, men jeg er ikke sikker på det. Jeg er mere almindelig hverdagsfeminist.  

Hvad er dit yndlings­karaktertræk ved dig selv?

– Jeg kan godt lide, at jeg er loose. Jeg er ret nem i drift, som min kæreste siger. Jeg tager ikke bekymringer på forskud og er god til at være positiv. I går tegnede Viggo for eksempel blå streger på vores trægulve og brun farve op ad væggen. Hvis jeg havde set det, havde jeg selvfølgelig stoppet ham, men bagefter er jeg bare sådan: Nårh ja, men herregud, vi tager en svamp, og så håber vi på det bedste. Og ellers må vi jo bare male væggen. 

LÆS OGSÅ: Lotte Andersen: "Jeg var på et tidspunkt i mit liv ked af at ældes"

Hvilken begivenhed har ændret din måde at tænke på?

– Det har min mors død selvfølgelig også. Men mon ikke at hele corona-karantæne-isolations-tingen også får en betydning. Jeg mærker det allerede både i mig selv, på de sociale medier og i samfundet. Forhåbentlig ender vi et sted, hvor vi tænker lidt mindre ”mig” og lidt mere ”os”. 

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?

– Det bedste er klart, at usikkerheden forsvinder. Jeg er blevet meget mere pyt-knap og meget mere røvligeglad. Jeg er blevet bedre til at være den, jeg er, hvile i det og omgive mig med folk, som gør mig glad. 

Hvornår føler du dig allermest som kvinde?

– Når jeg skal til fest og har de høje hæle på, den røde løbestift, den lækre makeup, håret sat og står i en rigtig flot kjole. Og så da jeg ammede Viggo. Det var en rigtig urkvinde-følelse. Som om at det var meningen, at jeg skulle kunne gøre det. Det var stærkt.