Klumme: Svedpletter under armene burde slet ikke være tabu - men det er de jo

Kan du huske Svend Sved fra ”De Grønne Slagtere” med det våde hentehår (spillet af Mads Mikkelsen)?

Det var mig engang. Eller… Det er det vel stadig, men først lidt historie.

Jeg voksede op som et rødhåret, fregnet, til tider småbuttet, lettere bumset, blegt barn med en sær personlighed og følte aldrig, jeg hørte til. Og så døde min far, da jeg var otte. Det lyder næsten som en countrysang. Og som i alle gode countrysange, så skulle det blive endnu værre.

Jeg fik overproduktive svedkirtler under armene, hvilket især kom til udtryk, når jeg ikke følte mig god nok.

Det var ret tit.

Så sad jeg der til teenagefesterne og kneb armene sammen, så ingen skulle se mine våde plamager: ”Næh, tak.

Jeg vil ikke danse… Hold dig hellere til blondinen med ferskenhud og knastørre armhuler fra det harmonisk parcelhushjem… ” Hele voksenlivet har jeg haft et hysterisk forhold til brusebade, og jeg har undgået kulørte kjoler og gråmelerede T-shirts. Respekt til f.eks. børsmæglere, der har knastørre armhuler i den dueblå skjorte på trods af, de sender millioner i omløb. De har styr på det.

LÆS OGSÅ: Irske kvinder viser deres undertøj efter frikendelse i voldtægtssag

Sved associeres derimod med kontroltab og det at skjule noget: ”Vejen til succes går gennem hvide, lige tænder og fraværet af armsved”, som en gymnasielærer i spøg sagde engang. Jeg grinede kun afmålt med mine pilskæve tænder. Min lettelse var derfor stor, da jeg fandt ud af, at man kan gøre noget ved den slags.

– Vi kan lamme svedkirtlerne med Botox, men det er meget smertefuldt, og det offentlige betaler kun, hvis problemet er stort nok, sagde speciallægen og studerede min respons over halvbrillen.

Smertefulde injektioner med giftig væske? Fint! Næste skridt var den mest underlige eksamen: Svede-testen, som skulle bestås for at få behandlingen dækket af det offentlige.

Man skulle tro, der findes teknisk måleudstyr til den slags, men nej. Svedetesten er mægtig old-school: En venlig sygeplejerske klistrer en slags vatpamfletter under dine arme – og så gælder det ellers om at svede minimum fem gram på tid.

…blændende sol, ørken, cirkeltræning, stævnemøder og jobsamtaler. Jeg visualiserede varme og usikkerhed, så skuffelsen var stor, da sygeplejersken vejede pamfletterne og konstaterede: ”Nå. Det var ikke meget… Stilhed… Men du klarede den lige. Hvis du vil tage plads på briksen og løfte armene”. Hun tegnede et gitter under hver armhule, så lægen kunne sprøjte Botox ind i hver af de mange felter med en tyk nål… Det kunne egentlig være meget fedt, hvis han kom til at ramme min bekymringsrynke, når han er i gang, tænkte jeg overskudsagtigt, til smerten dannede stjerner for mine øjne.

LÆS OGSÅ: Klumme: Det er blevet så populært IKKE at fortryde, men jeg har masser af fortrydelser i mit liv

Fortryder jeg? Desværre ikke rigtigt.

Sved er jo et kæmpe tabu, især for kvinder. Det kan til nød accepteres som en del af en hot sexakt eller i ekstremsport, hvis det glinser på en perfekt krop, men feminint og sexy bliver det aldrig. Jeg har oplevet adskillige kvinder, der nægter at cykle på job eller dyrke sport generelt, fordi de føler sig ulækre, når de sveder. Det er lidt tankevækkende, hvor meget krudt vi bruger på at kontrollere det ukontrollerbare: Alder, sved, følelser. Det er en slags byttehandel, hvor vi ofrer frihed og selvaccept for at fremstå sek-suelt attraktive.

Jeg ville hellere hvile i svedige mig selv, måske endda starte en slags #frisveder-bevægelse og opfordre til at flashe #vådearmhuler. Men jeg frygter, ingen tør være med, når det er femininiteten og sexappealen, der står på spil. Så hellere play it safe her i min knastørre hvide bluse.