Michael Robak om kvinder, der taler for meget
SPONSORERET indhold

Michael Robak: Er det så især kvinder, der ikke kan holde kæft?

For et par uger siden var jeg på charterferie...

Af:: Michael Robak
05. maj. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

På den obligatoriske bustur fra lufthavnen til hotellet sad jeg bag et ægtepar med to mindre, lyshårede børn. Moren kunne være farmaceut. Farmand kunne hedde Frank. En helt almindelig dansk familie – et helt almindeligt dansk ægtepar. På ferie i de varme lande med rig mulighed for at krænge hverdagslivets leverpostejfarvede uniform af sig og romantisere under stjernerne og en sort tropehimmel. Sådan tror jeg nu ikke, det gik for Frank og Farmaceuten.

I bussen udfyldte vi papirer til hotellet. Pasnumre, fødselsdato og hjemrejsetidspunkt. Frank skrev, og bagefter gav han papirerne til Farmaceuten. Ferien var kun en time gammel, og hendes stemme var allerede irriteret.

”Ved du ikke, hvilket år Jonathan er født?” spurgte hun. Det var et retorisk spørgsmål. For det vidste Frank selvfølgelig godt, det var en tanketorsk, at han havde skrevet sin søns fødselsdag forkert i papirerne. Men det var ikke forklaring nok for fruen, hun fremturede – kunne ikke slippe fejlen. Det endte selvfølgelig med, at Frank blev helt tavs. For hvad skulle han sige? Han havde lavet en fejl, den var sådan set ikke længere.

Jeg fulgte optrinnet fra mit sæde bag dem, og kun mit høje feriehumør afholdt mig fra at bede damen om at holde sin kæft. Engang havde de to været nyforelskede og troet, at det aldrig skulle blive anderledes. Frank og Farmaceuten forever. Men et sted mellem dengang og nu havde hun glemt at tale pænt og ordentligt til sin elskede.

Frank havde accepteret tonen og lignede i al sin tavse afmagt en udskældt skoledreng, der ville få lyst til at drukne hende i poolen i løbet af ugen. Men han valgte nu nok en anden løsning – mest sandsynligt lokumsløsningen. Den er meget udbredt blandt mænd, der har brug for fred. De sidder i timevis på tønden, og sjældent fordi de har træg mave. Der er bare så dejligt stille derude. Der er ikke nogen, der mener noget hele tiden. Ingen, der skal kommentere. Ingen, der kritiserer eller vil have det sidste ord.

Er det så især kvinder, der ikke kan holde kæft? Ja, det er det. For kvinder har uendelig mange meninger om, hvordan tingene skal være, eller hvordan de skal gøres.

Men du behøver ikke sige til din mand, at han støvsuger på den forkerte måde – luk røven, eller gør det selv. Du behøver ikke sige til din teenagedatter, at hendes jeans er meget hullede. Hun ved det godt, og det er faktisk meningen. Du behøver ikke at fortælle din eksmand, at han da ikke interesserede sig for opera, da I var sammen. Det gør han nu. Overvej, inden du åbner munden, om du ville sige det samme til dine venner – og i samme tonefald. Næppe. Og overvej helt grundlæggende: Behøver jeg overhovedet at ytre mig her?!

Overdommeren kan roligt træde ned fra podiet. Kendelserne skaber kun irritation og afstand. Intet andet.

Hvordan gik det så med Frank og Farmaceuten? Jeg så dem i lufthavnen en uge senere, da vi var på vej hjem. Denne gang mente hun, at han havde valgt den forkerte kø. Frank forsømte fortsat at opføre sig som en voksen mand. Jeg tror bare, at han glædede sig til at komme hjem til sit eget lydløse lokum.

LÆS OGSÅ: Kære kvinder,...