Michael Robak: Jeg har kæmpet med at finde mit livsmotto

For nogle måneder siden ændrede ALT for damerne layoutet her på klummesiden.

Det betød blandt andet, at bladet bad mig og de andre skribenter om et livsmotto, der skulle skrives med skråskrift i fotografiet over klummen. For mig var det lidt af en udfordring. Jeg har nemlig ikke et motto og har altid undret mig over folk, der kan koge deres livsfilosofi ned til én sætning. Desuden synes jeg, at mottoer nemt kan blive banale og intetsigende.

LÆS OGSÅ: Klumme: Jeg nægter at bruge selvbetjeningskassen: "Vi har ikke råd til at miste øjenkontakten"

Med andre ord var der meget i vejen, og jeg forsøgte derfor i første omgang at undslå mig. Jeg skrev mine betænkeligheder til ALT for damernes
redaktionschef og bad om at blive den mottoløse klummeskribent. Mit brok blev ikke umiddelbart accepteret, chefen mente, at jeg burde give det nye tiltag en chance.

Fair nok.

Jeg er som regel en flink og pligtopfyldende type, så jeg granskede min
hjerne. Var der ikke nogen, der havde sagt noget klogt, som jeg kunne stjæle og gøre til mit eget motto?

Det første, der faldt mig ind, var en sætning, jeg havde hørt i min spæde
ungdom på Djursland: "Når pikken er stiv, sidder forstanden i røven".
Jeg var godt klar over, at det næppe var et egentligt livsmotto, men på den anden side er der en vis sandhed i udsagnet, så jeg skrev det ned, men håbede selvfølgelig, at der måske dukkede noget mere relevant op.

Det gjorde der ikke. Så jeg skrev til redaktionschefen, at mit livsmotto var: "Når pikken er stiv ..." Jeg satsede på, at hun øjeblikkeligt ville afvise
mine tåbeligheder, og at jeg på dén måde kunne slippe. Men sådan gik det ikke. Redaktionschefen svarede: "Fint for mig! Men du kan jo lige tænke det igennem i påsken." Smart svaret!

Hele verden mindes alvorstungt Jesu lidelser, og jeg tumler med et motto om en stiv pik. Mit forslag overlevede ikke påskeferien.

LÆS OGSÅ: Michael Robak: "Hun var gået fra tiltrækkende og begavet samtalepartner til en respektløs kvinde helt uden filter"

Mit næste træk var at spørge min familie: "Er der noget, I ofte har hørt mig sige, som kan koges ned til et motto?". Min kærestes søde
datter kom med et interessant bud: "Kan du ikke hente en øl til din nye far ..."

I panik efterspurgte jeg også ideer på min Facebookside. En veninde foreslog: "Selvom der ikke er lys for enden af tunnelen, så bliv ved med at gå." En anden skrev: "Hellere ramme ved siden af end slet ikke at ramme."

Der kom masser af andre gode bud, men ikke noget, der sad lige i øjet.

Dagen før tidsfristen måtte jeg give op. Jeg skrev nedbøjet til den hårdtprøvede redaktionschef, at sagen var afgjort. Jeg var den mottoløse mand.

"Vi finder på noget", svarede hun kort.

LÆS OGSÅ: Klumme om kærestesorg

ALT for damernes redaktion gik i tænkeboks, og et døgn senere kunne de præsentere mig for deres bedste bud på et motto. Først tænkte jeg, at de syv ord bare var en lidt flad beskrivelse af min skrivestil, men da både deadline og redaktionschefens tålmodighed var overskredet, tog jeg den berømte ja-hat på.

Kunne mit nye motto egentlig ikke også betyde, at jeg næsten er en slags poetisk hverdagsfilosof? En klartseende alkymist, der laver nullermænd om til guld?

Jeg endte med at acceptere bladets forslag og er derfor noget så sjældent som en mand med et livsmotto, jeg ikke selv har fundet på. Og jeg indrømmer også nødtvunget, at "Se den store historie i den lille" er en lille smule mere elegant mit end eget: "Når pikken er stiv, sidder forstanden i røven".