"Kære mænd: Jeres kvinder mangler denne ene ting fra jer"

Bladet her hedder godt nok ALT for damerne, men denne klumme er nok mest til mænd. Er du kvinde, er du naturligvis velkommen til at læse med, og hvis du er enig i mine pointer, kan du jo overveje at lægge bladet ud i værkstedet, på toilettet, eller hvor din mand ellers færdes. Med usikre og forsigtige skridt vil jeg nemlig forsøge mig som Doctor Love og anvise den korteste vej til den moderne kvindes hjerte. Dén slags råd er som regel banale og indlysende; det er mit også, men jeg tror alligevel, at mange mænd har brug for lidt vejledning.

Vi begynder i min bil. For et par år siden sagde et af mine børn fra bagsædet: "Far, hvorfor er du altid så sur, når du kører bil?" I første omgang forstod jeg ikke spørgsmålet, jeg er som regel i godt humør, uanset om jeg sidder på en landevej eller derhjemme i de lavloftede stuer. Barnet forklarede sig, og jeg forstod hans pointe. Jeg havde fået en uvane med at snerre ad de andre trafikanter, når de udviste talentløs og urimelig adfærd. Det tolkede min søn, som om at jeg altid var sur, når vi kørte bil. Rimeligt nok. Hvis man råber ad andre, fremstår man ikke videre menneskevenlig eller rar.

Efter den lille episode i bilen har jeg prøvet at forbedre mig. Jeg holder tilbage for bilister, der venter ved en sidevej. Hvis en fodgænger står ved en kantsten, stopper jeg venligt og lader personen passere vejen. Min langemand har jeg heller ikke brugt i årevis. Med andre ord er jeg blevet en flink mønsterbilist, der tilmed har fået tid til at observere, hvad der sker, når man pludselig opfører sig hensynsfuldt og venligt. De fleste mænd reagerer med et kort nik, når jeg pacifistisk giver den som landevejenes Mahatma Ghandi. Det er helt anderledes med kvinder. De vinker venligt, smiler bredt og bukker ofte taknemmeligt. Alt sammen dejligt og livsbekræftende, men her kommer min vigtigste observation. Kvinderne ser altid meget overraskede ud. I den usynlige tankeboble over deres hoved, står der noget i stil med: "Gud, tager du hensyn til mig? Det havde jeg slet ikke regnet med. Den slags er jeg helt uvant med..."

Og det er ikke kun i fodgængerfelter eller lyskryds, at kvinder bliver overraskede, hvis der tages særlige hensyn til dem. Det er også alle mulige andre steder, har jeg bemærket.

Efter flere års feltstudier tør jeg derfor – helt uvidenskabeligt – påstå, at danske kvinders største mangelvare i disse år er omsorg. I denne sammenhæng kan det oversættes til mandens (manglende) evne til at yde en kærlig, opmærksom og hensynsfuld adfærd.

Det er ikke så svært at finde en god undskyldning. De fleste af os er vokset op med stærke kvinder, der har insisteret på, at de både kan og vil selv, men sideeffekten har desværre resulteret i flere generationer af danske mænd, der er blevet omsorgs-blinde. Vi passerer uden skam en svedende og prustende kvinde, der er på vej ind i en opgang med seks bæreposer og en klapvogn. Vi taler en borddame i knæ uden at stille et eneste spørgsmål til hendes liv og levned. Vi lader uden videre taknemmelighed vores koner og kærester stå for forældremøder, børnenes tandlægebesøg og indkøb af vinterstøvler. Det er ikke så mærkeligt, at damerne i trafikken bliver begejstrede for meget lidt. Og det er så her Doctor Love kommer ind i billedet. For jeg er sikker på, at der venter mere overbærenhed, opmærksomhed, kærlighed og sex, hvis vi danske mænd bare forbedrer os en lille smule og udviser bare lidt mere omsorg. Der er nok at arbejde med. Og det er helt gratis.

Kan jeg selv finde ud af det? Næhh. Men jeg arbejder på det. Også når jeg ikke kører bil.