Michele Bellaiche

Foto: Nellie Møberg Michèle Bellaiche havde tendens til at være en pleaser, da hun var ung. Nu har hun lært at sætte grænser.

Michèle Bellaiche: Det har voldt mig nogle problemer, jeg godt ville have været foruden

Siden hun var barn, har Michèle Bellaiche haft svært ved at sætte grænser – især når der har været følelser involveret. Med tiden er hun dog blevet bedre til kun at sige ja, når hun virkelig mener det.

Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?

"Der er mange ting, som jeg gerne ville have vidst, da jeg var yngre. Jeg ville gerne have været bedre til at mærke efter og sætte tydelige grænser. Mit yngre jeg var meget pleasende, og jeg var meget opmærksom på, hvad andre tænkte. Derfor glemte jeg fuldstændig at mærke efter, hvad jeg selv gerne ville – og derfor fik jeg heller ikke sat grænser i tide."

"Mit råd til mit yngre jeg ville derfor være, at jeg skulle huske mig selv. Eller jeg ville i virkeligheden ønske, at min forældre havde givet mig det råd. De trænede mig til gengæld i noget andet, nemlig det her med at være opmærksom på andre og mærke efter på dem – hvilket også er en god kompetence, især professionelt. Men privat har det voldt mig nogle problemer, som jeg i dag godt ville have været foruden. Og ikke bare, da jeg var yngre faktisk, for jeg øver mig stadig på ikke at ryge ud i de her situationer, hvor jeg ikke er tydelig nok til at sætte grænser. Men det kan være svært, fordi jeg er trænet til noget andet."

LÆS OGSÅ: Søs Fenger: ”Det var en total øjenåbner for mig, og bagefter var der ikke flere tårer”

Hvornår gik det op for dig, at det kunne være en udfordring at sætte grænser og mærke efter, hvad du selv gerne ville?

"Jeg vidste det egentlig nok ret tidligt, men jeg har ikke kunnet lave det om, før jeg blev voksen. Jeg kan f.eks. huske en episode fra 4. klasse, hvor jeg efterfølgende tænkte: ”Hvorfor fanden gjorde du det, Michèle?”. En af drengene fra klassen prøvede at få fat i alle pigerne på sådan en kikset måde. Han skrev breve rundt, hvor der stod ”Vil du komme sammen?”, og så kunne man svare: ja, nej eller måske. Jeg syntes, at det var megakikset, og jeg kunne aldrig nogensinde drømme om at være sammen med ham, men jeg syntes også, at det var lidt synd, at alle svarede nej."

"Så jeg svarede måske, og det betød så, at han mødte op hos mig og ville kalde os kærester – og det kunne jeg ikke helt forstå. Men det var jo, fordi jeg ikke havde skrevet nej. Det var en ret uskyldig situation, men det er et eksempel på det, der også har fulgt mig senere hen. Ikke at jeg har været udsat for noget fysisk, men jeg vil da vove at påstå, at jeg nogle gange har været udsat for nogle psykiske overgreb, fordi jeg ikke har mærket efter i tide og fået sagt fra – og det skal man være opmærksom på, ellers er det ikke sjovt."

I hvilke situationer har du ikke har fået sat de grænser, som du egentlig gerne ville?

"Det har for det meste været i kærlighedsrelationer. Aldrig arbejdsmæssigt. Der har jeg faktisk været meget god til at sige ja og nej. Det er, når jeg har været følelsesmæssigt involveret, at det har været sværest for mig. Derfor blev jeg også nødt til at øve mig, da jeg blev forælder, for der er det også vigtigt, at man ikke bare siger ja til alt. F.eks. hvis mine børn – som er voksne nu – spørger, om jeg vil køre dem, men jeg er dødtræt, nytter det ikke, at jeg ikke kan lide at sige nej. For så ender jeg bare med at være pissesur."

LÆS OGSÅ: Olivia Joof Lewerissa: ”Det var, som om jeg skulle være i min egen krop og i andres hoveder samtidig”

"Til gengæld betyder mit ja nu et virkeligt ja, og derfor ved de også begge to, at de ikke skal have det dårligt med at spørge eller lade mig hjælpe dem, for når jeg siger ja, er det ikke, fordi jeg prøver at være en eller anden martyr. Så mener jeg det. Derfor har det været en ret god øvelse at få børn, for derigennem fandt jeg hurtigt ud af, at man faktisk godt kan sige nej – og stadigvæk være elsket. Det har jeg bare været lidt længere om at finde ud af i kærlighedsrelationer."

Tror du nogensinde, at du kommer til at lægge pleaser-genet helt væk?

"Det ved jeg ikke. Jeg øver mig på det, men det er også lidt svært, for jeg vil også enormt gerne gøre meget for mennesker, som jeg holder af – og det kan nogle gange være lidt svært at skelne mellem det og pleaseren. Jeg tror altid, at jeg vil have det i mig, og det er også godt. For jeg skal ikke bare være egoistisk. Det er slet ikke det, som det handler om. Men jeg øver mig på at reagere, hvis jeg kan mærke, at en relation ikke er god for nogen af os, eller hvis jeg er ved at blive et helt andet menneske af den. Så langt skal man nemlig ikke ud. I de situationer skal jeg turde sige, at jeg ikke vil være med til det, og så må relationen bære eller briste. Hvis det så viser sig, at den brister, var det ikke noget for mig alligevel, kan man sige."

Hvilken beslutning har du fortrudt?

"Som udgangspunkt arbejder jeg med ikke at fortryde noget, fordi jeg mener, at man lærer af tingene. Så jeg prøver i stedet at vende det til noget godt og lære noget nyt om mig selv. Så det kan godt være, at jeg har fortrudt, at jeg ikke sagde fra overfor de mennesker, som nogle gange har overtrådt min grænser, men på den anden side ville jeg aldrig nogensinde have fået samme selvindsigt, hvis jeg ikke havde oplevet det – og så kan jeg arbejde på at gøre det anderledes i dag."

Om Michèle Bellaiche

  • Journalist, tv-vært og foredragsholder.
  • Har været vært på en lang række programmer bl.a. ”Nyhederne” og ”Station 2”.
  • I dag er hun på ”Go’ Morgen Danmark” på TV 2.
  • Hun er 50 år og har to voksne børn.
Se, hvad vi ellers skriver om: Karriere, Kultur og Interview