Mig & min bolig: Art Director og blogger Pia Storm
SPONSORERET indhold

Mig & min bolig: Art Director og blogger Pia Storm

Se Pia Storms fantastiske vintageinspirerede hjem her …

Foto: Nicoline Olsen
27. okt. 2014 | Bolig | BoligLiv



Her bor:
Pia Storm sammen med sin mand, Jan, og katten Eddie.
Pia er vintageblogger hos stormsmagasin.dk, artdirector og den stolte indehaver af mindst 100 originale vintagekjoler fra slut 40’erne til start 60’erne.
Lejligheden er en fireværelses på Vesterbro på 90 kvadratmeter fordelt på 4. og 5. sal.

Beskriv din stil med 3 ord
… farverig, hyggelig og uhøjtidelig.

Mit barndomshjem var
… et arkitekttegnet 1970’er-parcelhus. Meget tjekket med smarte indbyggede løsninger alle steder, mørke stentrapper og min mors vævede kunstværker på væggene. Meget anderledes end hvad de
andre børn boede i.

Et særligt sted, jeg har boet
Da jeg flyttede hjemmefra, fik jeg en lille etværelseslejlighed på Østerbro. For mig var det et slot, og jeg elskede det. Jeg glemmer aldrig følelsen af at vågne op den første morgen alene og tænke, at
det er nu, livet rigtigt begynder. Og det gjorde det.

Mit nuværende hjem er
… alt, hvad jeg kan drømme om. Beliggenheden er perfekt, og heldigvis har jeg en mand, som deler min smag for at indrette med gamle ting og sager. Vi har et stort køkken, to hyggelige stuer og et rum kun til kjoler – hvad mere kan man ønske sig? Det skulle da lige være et fantastisk soveværelse på loftet, hvor man kan se Tivolis fyrværkeri fra sengen. Jeg føler mig ekstremt heldig.

Mit yndlingsrum i boligen er
… uden tvivl mit lille kjolerum! Jeg kan bruge timevis på at rykke rundt, kigge på og prøve kjoler. Det er umuligt for mig at være sur i det rum.

Den ting, der har overlevet længst i mit hjem, er
… en lille hvid Holmegaard glaslampe. Den stod i stuen i mit barndomshjem og flyttede med mig, da jeg fløj fra reden. Jeg elsker de runde former og det hyggelige lys, den giver.

Den ting i min bolig, jeg holder mest af, er
… vores originale Far til Fire-plakat. Den var min første julegave til Jan og en kæmpe kærlighedserklæring. Den var ikke nem at få fat i og heller ikke billig. Men den var det hele værd. Vores smukke 1940’er-sofa er også en klar favorit.


Det næste, der skal ske i mit hjem, er
… at vi skal have bygget en stor reol til alle Jans vinyler og alle vores bøger. Lige nu har vi en Ikea-løsning, og det er ikke optimalt.

Det seneste, jeg har købt til min bolig, er
… den fineste lyseblå 1950’er-kaffekande fra Rörstrand.

Det næste, jeg skal købe til min bolig, er
… en 1960’er-skænk. Vi mangler virkelig en skænk til alt vores vintageporcelæn.

Hvis jeg skulle flytte, skulle det være
… ud af Danmark! Jeg elsker at bo i København, men nogle gange er det altså bare en forvokset provinsby. Jeg kunne sagtens føle mig hjemme i San Francisco, Amsterdam eller Portland. Den ide, er jeg mest stolt af Jeg elsker vores hjemmelavede opslagstavle i stuen. Det er en billig ide, og den kan skifte udtryk efter humør. Min favorit boligbutik/webshop Affär i Skydebanegade på Vesterbro. Lea sælger de fineste ting købt på loppis i Sverige, og hendes butik er evigt inspirerende. På nettet må det være lauritz. com. Næsten alle vores store møbler er købt der.

Jeg bliver især inspireret af
… mine venner. Jeg har verdens sejeste og mest kreative venner, og jeg elsker måden, de får deres personlighed frem i indretningen. Loppemarkeder er også god inspiration for mig. Og ofte en dyr
fornøjelse.

Jeg samler på
… vintagekjoler! Min store passion og kærlighed er vintagekjoler, og mit lille rum er proppet med dem. Og hatte. Og sko. Og tasker. Og smykker. Ja, der er faktisk rigtig mange gode ting i det rum.
Det kommer ALDRIG ind i mit hjem De fleste møbler fra 1990’erne. Det var altså en skidt periode.


Kjolerummet er enhver kvindes drøm om et skatkammer, der udover kjolerne rummer lingerie, smykker, sko og tasker.


Pia har selv lavet den store opslagstavle af en spånplade fra Silvan og betrukket den med stof.


Den originale Far til Fire plakat er den ting i boligen, Pia holder mest af. På den gamle radio står Holmegaard lampen fra barndomshjemmet. Den røde stol er fra Smukt Brugt.


Pias mand, Jan, er passioneret vinylsamler.


Den fiine lyseblå Rörstrand kaffekande er det seneste køb til samlingen.


Pia elsker loppemarkeder og er altid på jagt efter smukke dåser eller vintageporcelæn til samlingen.


Hylderne i lejligheden bugner af æsker med fine ting, alt sammen i gennemført vintagestil.


Det lyse køkken har en hyggelig spisekrog og masser af hylder til opbevaring. Pia drømmer også om en stor skænk til alt det porcelæn, hun ikke kan lade være at samle på.


Sofaen fra 1940’erne er en af yndlingstingene i hjemmet. På bordet står bl.a. en Lyngbyvase og en original Lotusskål. Sofabordet er fra lauritz. com, og magasinholderen er et af Pias mange loppefund.


► SE OGSÅ: 
Mig & min bolig: Mette Brøchner-Mortensen fra Brøchner Hotels
► SE OGSÅ: Mig & min bolig: Hanne Berzant, ejer af By Nord Copenhagen