Jeg sniffede rensebenzin, røg hash og tog kokain, ketamin og ecstasy. Jo længere væk et stof kunne få mig fra virkeligheden, jo bedre var det
Marias barndom blev ufrivilligt druknet i morens rødvin. Hendes egen ungdom gik til hash, ecstasy og billig rødvin.
Da 26-årige Maria var barn, tilbragte hun hver aften på knæ foran sin seng med sammenflettede hænder. Hun bad til, at morens alkoholmisbrug ville forsvinde. Selvom Maria havde svoret sig selv, at hun aldrig ville blive som sin mor, var det præcis det, der skete, da hun blev teenager. Maria fortæller sin historie til Eurowoman.dk, fordi hun ønsker at inspirere andre til, at det aldrig er for sent at ændre kurs i livet.
LÆS OGSÅ: Eksperter: Sygt at superslanke instagrammere poster burger-billeder
–Det er fredag eftermiddag. Jeg har lige været i Aldi og bruge mine sidste penge på en whisky. Jeg har købt den billigste på hylden med flest mulige procenter i, selvom jeg ved, at den smager forfærdeligt. Jeg tager den med ned i parken i Holbæk, hvor jeg sætter mig på en bænk. Først i dette øjeblik går det op for mig, hvor galt det står til. Jeg er 22 år, jeg er droppet ud af min uddannelse, og min hverdag består hovedsageligt af alkohol og stoffer.
–Det var ikke tilfældigt, at jeg endte på den bænk. Min mor har været alkoholiker lige siden, hun var ung. Hendes alkoholmisbrug gjorde, at jeg blev fjernet fra hende første gang, da jeg var halvandet år. Jeg flyttede ind hos min farmor og farfar. Der boede jeg indtil, jeg var syv år og skulle starte i skole i Hørsholm. Kort tid inden skolestart ville min mor have mig hjem og bo igen. Hun havde af uforklarlige årsager fået bildt kommunen ind, at hun var blevet ædru. Det var hun ikke. I syv år lå jeg med sammenflettede hænder ved min seng og bad til, at hun ville stoppe med at drikke. Jeg har altid troet, at det var min skyld, at min mor drak. Det ved jeg i dag, at det ikke var. Min mors drikkeri stoppede ikke, og da jeg var 13 år, blev jeg fjernet igen. Denne gang blev jeg sendt på kostskole i Holbæk.
–Jeg var allerede begyndt at drikke, inden jeg kom på kostskolen, og lige fra min første tår alkohol, vidste jeg, at min måde at drikke på var anderledes end de andres. Jeg kunne simpelthen ikke stoppe, når jeg først var gået i gang. Jeg ville bare have mere. Jeg startede også lynhurtigt med at ryge, og jeg nåede også at eksperimentere med at sniffe rensebenzin. Når jeg tog eller drak noget, der var stemningsændrende, gav det mig en særlig form for fred, som jeg havde længtes efter så længe.
–Som 18-årig flyttede jeg i min egen lejlighed. Det var her, at jeg fik kendskab til stofferne. Jeg kan huske en aften, hvor min ven kom på besøg. Han havde en pose med seks små ecstasy-piller med. Jeg havde aldrig taget stoffer før, men nu skete det. Jeg havde altid været imod stoffer, men da grænsen først var blevet overskredet, var det som om, at der ikke var nogen vej tilbage. I årene efter prøvede jeg kræfter med alle de stoffer, jeg kunne komme i nærheden af: hash, kokain, ketamin og ecstasy. Jo længere væk et stof kunne få mig fra virkeligheden, jo bedre var det.
LÆS OGSÅ: "HIV-diagnosen fik mig til at føle mig mindre ren. At folk stemplede mig som en, der uforsvarligt var sammen med alle mulige"
– Det blev for dyrt med stofferne i længden, og jeg var heller ikke vild med at mødes med de forskellige sælgere rundt omkring i byen. Men to år med alt for mange stoffer havde gjort, at jeg måtte droppe ud af min uddannelse, og som et plaster på såret tyede jeg til flasken i stedet. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at alkohol var langt mere uskyldigt end stofferne.
– Fra jeg var 20 til 22 år, var alkoholen altdominerende. Jeg planlagde mine alkohol-indkøb ned til mindste detalje, så jeg sjældent købte vin fra den samme forretning to dage i træk. Om mandagen købte jeg papvin i Netto i Holbæk, og om onsdagen tog jeg til Gislinge. Derved bildte jeg mig selv ind, at der ikke var nogen, der opdagede, at jeg havde et problem inklusive mig selv.
– Efter nogen tid fandt min sagsbehandler en plads til mig på et bosted, der skulle hjælpe mig med at få det bedre. De anede ikke, hvor syg jeg var, da jeg ankom, og jeg var blevet ekspert i at lyve. Hver aften sagde jeg til mig selv, at det her er sidste dag, du drikker. Men når jeg vågnede, var abstinenserne for store, og jeg kunne ikke lade alkoholen være. Bostedet prøvede at hjælpe mig med de ressourcer, de havde, men jeg var ikke klar til at tage imod nogens hjælp. Det endte med, at de fandt mit lager af tomme og fulde rødvinsflasker under vinduskarmen. De gav mig én dag til at være ude. Jeg havde ikke noget sted at tage hen, så jeg søgte om hjælp hos forsorgshjemmet i Holbæk.
– Det var i denne periode, at jeg for alvor kunne se mine alkoholiske træk fra min mor. Jeg var 22 år, hjemløs og ødelagt indeni. Der gik det op for mig, at jeg var nødt til at træffe et valg.
– Det blev mit livs vendepunkt. En god veninde introducerede mig for AA- og NA-møder, der skulle vise sig, at blive min redning. Her mødte jeg mod alle odds min mand, der også er ædru og clean misbruger. Det er ikke så velset, at en ædru alkoholiker finder sammen med et nyt medlem til møderne. Men i vores tilfælde var forholdet med til at redde mit liv. Min mand gav mig nemlig et ultimatum: "Du kan vælge mig eller alkoholen," sagde han. Jeg valgte kærligheden, og mandag den 26. september 2011, proppede han en antabus pille i munden på mig. Jeg har hverken drukket alkohol eller taget noget stemningsændrende lige siden.
– Selvom det måske lyder mærkeligt, så var det faktisk først, da jeg blev ædru, at kampen rigtig begyndte. Det første år var en stor rutchebane-tur. Min mand og jeg var begge to ødelagte mennesker, da vi mødte hinanden. Vi skulle først til at lære os selv at kende og derefter hinanden. Det har ikke altid været lige let. Men vi har lært at holde sammen. Der er et gammelt ordsprog, der siger: hvad du ikke dør af, bliver du stærkere af. Det er bare så sandt, som det er sagt. Vi er kommet igennem det hele sammen, og vi er nu ude på den anden side fulde af håb og forventninger om fremtiden.
– I dag glemmer jeg ofte, at vi har været misbrugere. Ikke fordi jeg ikke er opmærksom på min egen adfærd, men fordi vi har det så godt. Min mand har færdiggjort sin uddannelse, og han arbejder med omsorg og pleje, mens jeg selv er i fuld gang med en HF. Derudover er vi blevet gift i efteråret. Det var en fantastisk dag, der kun blev bedre af, at min far som jeg kun har set enkelte gange siden, jeg var barn, fulgte mig op ad kirkegulvet. I dag er jeg ved at lære ham at kende. Det er i den grad en drøm, der er gået i opfyldelse og kun takket være ham, at jeg turde vælge flaskerne fra og livet til.
LÆS OGSÅ: Da OL-løberen Suzy blev til luksusescorten Kelly
LÆS OGSÅ: Derfor finder du aldrig den eneste ene