Mød Sara Hjort - Danmarks nye shooting star
Den smukke 23-årige skuespillerinde Sara Hjort Ditlevsen banker sit navn fast som en af Danmarks største nye skuespilstjerner med sin første hovedrolle i filmen Undskyld jeg forstyrrer. Her fortæller hun om at have for meget krudt i røven, ulykkelig kærlighed i Berlin og kampen for at lykkes.
SARA OM AT VOKSE OP
“Min barndom var ikke traditionel og fastlåst a la villa, vovse og Volvo, for jeg er vokset op sammen med mine forældre og to søstre i et bofællesskab i Birkerød. De 40 beboere var en blanding af børnefamilier, ældre, enlige kvinder og en enlig mand. Det var en super fed måde at vokse op på, fordi der altid var mange børn, så mit liv og min barndom var meget præget af leg. Til bofællesskabet hørte en stor grund med en lille sø og en boldbane, og om sommeren lavede vi hjemmelavede vandrutsjebaner på et stykke plastic og løb nøgne rundt eller legede dåseskjul.”
Har du et særligt barndomsminde?
“Som barn elskede jeg, når min mor, der er folkeskolelærer, fandt sin guitar og sit hæfte med gamle feministsange fra 70’erne frem, og vi alle sang med på Shit & Chanel. Jeg husker, at jeg beundrede hende, fordi hun sad der på sofaen, sang så godt og var meget smuk. Forleden da mine søstre og jeg var hjemme på besøg, hentede hun guitaren frem igen, og jeg fik totalt flashback.”
Hvordan var du som barn?
“Jeg var nok en ledertype – hende, der bestemte, hvad vi skulle lave. Det gjorde også, at der kom et tidspunkt, hvor jeg var meget alene, fordi de andre syntes, at jeg var lidt for dominerende. Det har både været min force, men også noget, jeg har haft imod mig i forhold til at være for initiativrig, ville det for meget og have lidt for meget krudt i røven. Jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvis der var nogen, der ikke gad.”
Er du også en ledertype i dag?
“Jeg synes, jeg er blevet bedre til at give plads til andre. Jeg kan godt sidde til et middagsselskab med mine veninder og ikke føle, at jeg skal være den, der er i centrum og fortælle alt om mig selv. Nogle gange læner jeg mig bare tilbage og lytter. Heldigvis er mine veninder også lige så dominerende og passionerede som mig, så vi genkender mange sider hos hinanden.”
Hvilken indflydelse har din barndom haft på dig?
“Den har præget mig på den måde, at jeg ikke er bange for at kaste mig ud i tingene. Da jeg lavede Forestillinger (DR-serie fra 2007, red.), der var mit første professionelle job, sagde instruktøren Per Fly, at jeg var totalt uberørt af, at det var nogle af de største skuespillere, som jeg stod over for. Det var jeg selvfølgelig ikke, for jeg var helt vildt beæret over, at jeg kunne få lov til at stå i en debut og spille sammen med Sonja Richter og Dejan Cukic – skuespillere, som jeg så op til. Men jeg tror bare, jeg kastede mig ud i det, og at jeg virkede uberørt, fordi jeg gik til dem som mennesker – ikke som idoler.”
Hvad betyder din familie for dig i dag?
“Min familie betyder meget for mig, og i dag deler jeg en lejlighed på Nørrebro sammen med min storesøster, der er fem år ældre end mig, og som går på dokumentarlinjen på Filmskolen. Vi laver havregrød til hinanden om morgenen, og det er hyggeligt stadig at være tæt. Samtidig kender vi hinanden så godt, at det er nemt at tage hensyn – at give plads til alene-tid og tage opvasken med det samme.”
"Min interesse for skuespil startede faktisk ret tidligt. I Birkerød var der et stort børne- og ungdomsteater for børn og unge i alderen 10 år og opefter, og da vi blev 10 år, skulle alle vi børn fra bofællesskabet selvfølgelig være med. Hvert år satte vi en forestilling op, som vi arbejdede intenst på i tre måneder, og det var med til at give mig blod på tanden efter mere. Når der blev lavet et stykke i skolen, var jeg altid på og sagde: "Tag mig, tag mig, og skal jeg ikke lige spille den rolle, og jeg kan også godt tage den der.""
Hvornår blev det så mere seriøst?
"Da jeg gik i 2. g, så jeg et opslag om, at de søgte piger til at spille en hovedrolle i en ny tv-serie, der hed Forestillinger. Det lød meget fedt, så jeg sendte et brev til casteren. Jeg gik videre fra den første casting, kom til den anden casting sammen med Dejan Cukic og Per Fly, og den gik overvældende godt. Jeg var slet ikke bevidst om, at jeg kunne spille på den måde – én ting er at lave børneteater, men at lave film og tv er noget helt andet. Det endte med, at Dejan tog min hånd med et kæmpe smil og sagde: "Vi ses", og jeg svarede: "Det håber jeg." I ugen efter sov jeg nærmest ikke, fordi jeg var så spændt, så da casteren endelig ringede og sagde, at jeg havde fået rollen, havde jeg bare lyst til at råbe det ud til hele verden, fordi jeg var så lykkelig. Det var virkelig en drøm, der gik i opfyldelse."
Væltede rollerne så ind efter din tv-debut?
"Nej, det kan man ikke sige. I Danmark er der langt mellem de store roller, hvis man ikke lige er i top fem af de store danske skuespillere, som kan hoppe fra den ene film eller teaterstykke til den anden. Det kom lidt bag på mig. Jeg havde håbet, at når man laver en tv-serie, får man det store gennembrud, og så kører det bare slag i slag. Men sådan er det ikke gået, og set i bakspejlet er jeg faktisk glad for det. Jeg ville ikke have fået slebet hjørner af og blevet mere rund i min personlighed, hvis ikke jeg havde oplevet noget helt andet end skuespil, som fx tiden i Berlin."
SARA OM ULYKKELIG KÆRLIGHED
“Der kom ikke andre jobtilbud, da Forestillinger stoppede, og jeg var færdig med gymnasiet, så jeg besluttede mig for at rejse til Berlin for at blive bedre til sproget. Jeg fik arbejde på en bar, hvor jeg mødte nogle virkelig sjove karakterer – et miks af transseksuelle og homoseksuelle fra Australien og Canada til Afrika og Iran. Men det var samtidig en hård tid. Jeg har altid set mig selv som et ret positivt menneske, men i Berlin prøvede jeg for første gang at være oprigtigt ulykkeligt forelsket. Det var en ret klassisk kærlighedshistorie med en fyr fra Berlin, som jeg var meget mere vild med, end han var med mig.”
Hvordan føltes det?
“Det gjorde mig helt vildt ked af det, og jeg mærkede for første gang en håbløshed, fordi jeg havde bygget min tilværelse op omkring ham. Jeg lod mig opsluge så meget af ønsket om, at han skulle blive vild med mig, at jeg glemte at skabe nogle andre ting for mig selv dernede, som at få nogle nære venner. Derfor var jeg pludselig meget ensom. Jeg kan huske, at jeg en dag ringede hjem til min mor og begyndte at hyperventilere og tude. Jeg kunne slet ikke få sagt, hvad der var galt. Det var superhård, men samtidig noget, jeg har kunnet bruge professionelt.”
Hvordan det?
“Jeg kan stadig genkende den melankolske følelse eller sorg indimellem, og jeg tror, det gør, at jeg i mit arbejde som skuespiller har ret let adgang til de sider af mig selv, som er i den lidt tungere ende. De roller, som jeg får, er heller ikke de glade, nyforelskede unge piger – det er altid roller, hvor der er lidt dybere følelser bag.”
SARA OM AT REJSE
“Da jeg kom hjem fra Berlin, indspillede jeg Vanvittigt forelsket sammen med Cyron Melville. Det var min allerførste spillefilm, og jeg var meget usikker på, om jeg gjorde det godt nok. Jeg havde en følelse af, at jeg skulle give meget af mig selv, for samtidig blev mine forældre skilt, og jeg følte, at hele mit fundament faldt fra hinanden derhjemme. Da indspilningerne var ovre, kunne jeg mærke, at jeg havde brug for nogle helt andre input.”
Hvad gjorde du så?
“Jeg rejste til Libanon og boede tre måneder i en flygtningelejr hos en palæstinensisk familie. Det var vanvittig spændende at opleve en kultur så anderledes end det, jeg kom fra, og hvor mit gode liv i Danmark blev sat i benhårdt perspektiv med folk, der hele deres liv har boet i en flygtningelejr. Da jeg kom tilbage, lavede jeg en fotoudstilling om palæstinensernes rettigheder i Libanon, fordi jeg havde brug for at fortælle den historie.”
Rejser du stadig meget?
“Ja, jeg elsker at rejse! Det er meget livsbekræftende for mig, for når jeg rejser, giver jeg mig selv lov til ikke at have nogen forpligtelser på samme måde, som jeg har herhjemme, og så kommer der nogle andre tanker. Tanker, som drejer sig meget om kærlighed til livet. Jeg ved, at det lyder højtsvævende, men jeg er ekstremt romantisk og kan nemt få følelsen af, at mit hjerte brister, fordi himlen er smuk, eller noget dufter skønt og stærkt. Jeg kan nærmest få tårer i øjnene af lykke.”
Hvad med dit kærlighedsliv?
“Jeg tænker meget på kærlighed hele tiden, så jeg skal nok snart finde mig en kæreste – det er bare lige med at finde den rette. Jeg har mange frier-mål fra Libanon, og jeg kan altid tage derned, hvis jeg vil finde mig en sød palæstinenser, som by the way også gerne vil have dansk statsborgerskab.”
SARA OM MODE
“Jeg er vild med at mikse det feminine med det maskuline. Det er sjovt med en lille blondekrave sammen med et par højtaljede bukser og et par herresko a la Fred Astaire, og jeg er heller ikke bange for farver.”
Hvem er dine yndlingsdesignere?
“Jeg synes, det danske mærke Moon Spoon Saloon er inspirerende, fordi det er fantasifuldt og tør blande nogle ikke umiddelbart kønne elementer som polsk gymnastiksal mikset med 80’er-glam, så det bliver cool. Jeg har også lige købt en strikcardigan fra svenske Carin Wester. Hendes ting er enkle og elegante, men uden at blive kedelige. Og så er jeg ret vild med det nye mærke Storm & Marie, fordi det både rammer det utæmmede Storm og det delikate Marie. Sådan ser jeg også min egen stil – nogle gange vild og rebelsk, andre gange enkel og elegant. Og helst med elementer fra både det ene og det andet – og noget, der er hjemmelavet.”
Hjemmelavet …?
Ja, da jeg var yngre, ville jeg gerne være designer, og jeg sad ofte i kælderen og lavede stoftryk. Jeg var især meget begejstret for et nøgen-dame-print, som jeg puttede på både kjoler og T-shirts. Jeg syr stadig tøj en gang imellem. Sidst var det en lang sort kjole med lynlås hele vejen ned, som jeg er ret glad for.”
SARA OM FREMTIDEN
“Lige siden jeg lavede Forestillinger, har jeg vidst, at jeg ville være skuespiller. Jeg har søgt ind på skolerne tre gange og er ikke kommet ind. Jeg gider ikke gå i en dybere analyse af hvorfor – jeg var bare ikke god nok, da jeg søgte ind, og længere er den ikke. Det kan jeg godt sige nu, men det kunne jeg ikke for to år siden. Da ville jeg helt klart skyde skylden på nogle andre faktorer. Det er faktisk rart, at jeg er kommet dertil, hvor jeg kan sige, at jeg ikke altid er den dygtigste.”
Hvorfor har det været så vigtigt for dig at få en skuespiluddannelse?
“For mig vil det være perfekt at lave en film om året og derudover supplere med teaterroller. Jeg har en stor drøm om at spille teater, men det er meget svært at få lov til herhjemme, når man ikke er uddannet. Sofie Gråbøl har vundet en Reumert, selv om hun ikke er uddannet, men det tog hende også flere år at få foden indenfor på trods af, at hun har arbejdet som skuespiller, siden hun var 16 år.”
Nu er du aktuel med din første hovedrolle i filmen Undskyld jeg forstyrrer. Hvor meget af dig selv er der i rollen som Helene?
“Der er flere ting, jeg kan genkende. Helene prøver at finde et tilhørssted. Det handler mit liv også om lige nu. At finde ud af, hvordan jeg får tilrettelagt mit liv på en måde, som gør mig glad og får opfyldt nogle af mine drømme. Det er svært, når man gerne vil noget, hvor der er så meget konkurrence. Helene har også meget dårlig situationsfornemmelse, og jeg har oplevet min portion af situationer, hvor jeg føler mig helt vildt akavet, fordi jeg har sagt noget, der var lidt dumt eller lidt pinligt. Jeg kan være lidt for ivrig som person og glemmer at mærke efter, hvordan andre har det. Men jeg er blevet bedre til at fortælle mig selv, at nu skal jeg tage den lidt med ro.”
Hvad er dine forventninger til filmen?
“Jeg drømmer selvfølgelig om at få det helt store gennembrud, men de drømme har jeg jo haft før, og fordi der er så få roller i Danmark, bliver jeg nok alligevel nødt til at stå på en kaffebar for at kunne betale huslejen. Selvfølgelig er det ekstra spændende, hvordan det kommer til at gå nu, fordi det her mere er min film – det tør jeg godt sige. Jeg har også lige lavet en drama-serie til TV 2, der hedder Rita, hvor jeg spiller Mille Dinesens datter, og jeg skal snart være med i nogle filmskolefilm. Så lige nu tror jeg ret meget på min karriere.”
Filmografi
2007: Debut i tv-serien Forestillinger.
2009: Rollen som Sofie i spillefilmen Vanvittigt forelsket.
2012: Hovedrolle i spillefilmen Undskyld jeg forstyrrer og spiller med i TV 2-serien Rita, der mikser drama med komedie.
Undskyld jeg forstyrrer
Filmen er baseret på forfatter Erling Jepsens roman Biroller og handler om en kvindes udviklingsrejse fra hæmmet lillepige i gummisko til kvinde i pels og stiletter. Den unge og forvirrede Helene (Sara Hjort) ender i sin søgen efter sin ukendte far i et skrantende københavnsk teater. Her kommer hun tæt på teaterdirektøren og resten af det hårdt pressede og noget mærkværdige persongalleri, der spilles af bl.a. Stine Stengade, Nicolas Bro og Peter Gantzler.