Det gode naboskab: "Der er ni lejemål i min opgang, og samtlige beboere ringede på min dør og spurgte, hvordan jeg havde det"

Et uheld kommer sjældent alene.

Da Jytte Josefsen på 80 i maj var i Magasin på sin ugentlige shoppetur, faldt hun og brækkede venstre arm. På sygehuset dejsede hun omkuld og brækkede højre albue.

– Sikke en krøbling. I en måned kunne jeg intet. Med albuen i gips og den anden arm i slynge er man meget handicappet, smiler hun rart i gården nedenfor sin lejlighed i bebyggelsen Murergården på Nørrebro i Hovedstaden.

Heldigvis var hjælpen nær. Den kom heller ikke alene. Hun fik hjælp af det offentlige, og større hjælp fik hun af sine naboer.

– Der er ni lejemål i min opgang, og samtlige beboere ringede på min dør og spurgte, hvordan jeg havde det, og om der var noget, de skulle hjælpe med. Nogle handlede ind, og andre gik andre ærinder. Min hund Felicia skal luftes fire gange om dagen. Det blev hun hver dag måneden igennem – af naboer i opgangen, fortæller Jytte dybt taknemlig.

LÆS OGSÅ: Vind en vejfest: Sådan deltager du i konkurrencen

Hjemmet møder Jytte og en række beboere i Murergården en sommerdag omkring bordet i gården, og det handler om det gode naboskab. Alle er enige om, at der er et særdeles godt naboskab i bebyggelsen med i alt 14 opgange og 170 lejemål.

Til jul hængte jeg klejner på alle døre i opgangen, fortæller Jytte (th.). Her med Bolette, der besøgte Jytte flere gange, da Jyttes mand var uhelbredelig syg af kræft. Foto: Søren Jansby.

– Man siger, at folk i opgange ikke kender hinanden, men her kender vi hinanden godt. Vi har det mindst lige så godt som i en lille „landsby". Hver opgang er en landsby, supplerer Claus Kim Nielsen, 72 år, og Bolette Munch-Petersen, 66 år, hinanden.

Han er pensioneret rengøringsmand, og hun er medlemskonsulent i en a-kasse.

Murergården er opført i 1974 af røde mursten og med fem etager med lejligheder af forskellig størrelse mellem Peblinge Sø og Blågårds Plads. Det er socialt boligbyggeri med lejeboliger, og her bor danskere af dansk og anden etnisk oprindelse, unge, og gamle og folk med høj uddannelse og folk uden uddannelse. Par og enlige.

Det gode naboskab blev sat på skinner for otte år siden af ejendomsmester Lone Dahlstrøm, 60 år.

– En beboer var død og blev fundet i sin lejlighed efter en tid. Så er man ensom. Det gav mig ideen til, at vi udnævnte en frivillig beboerrepræsentant i hver opgang. Til en begyndelse skulle vedkommende holde øje med, at der ikke pludselig var en fyldt postkasse eller andre tegn på større problemer eller dødsfald i en lejlighed, forklarer Lone.

LÆS OGSÅ: Godt nabofællesskab i Vestjylland: "Man skal ikke være nøjeregnende"

Men siden har det vokset sig større.

– Hver gang der er en rund fødselsdag, et svende- eller studentergilde eller en familieforøgelse, kommer beboerrepræsentanten med blomster eller en gave. Nytilflyttere får også blomster. Det betaler beboerforeningen, som vi alle betaler kontingent til, fortæller formand for beboerforeningen Christian Jensen.

Blomster og vin

– Som beboerrepræsentant spørger jeg ofte, hvad folk gerne vil have. En nybagt svend gav jeg et gavekort til en brunchrestaurant. En overbo slog fast, at han foretrak vin. Det fik han. Jeg forsøger altid at komme på selve dagen. Da jeg selv fyldte 60, fik jeg blomster, siger Bolette.

– Og det gode naboskab er vokset ud over det, fortsætter Birgitte Hansen, 63 år og sygehjælper.

– Da jeg sidste år mistede min elskede lille hund, Lucky, kunne alle se, at det tog hårdt på mig. Adskillige i opgangen kom med blomster til mig, og det havde ikke noget med beboerforeningen at gøre. Det var det gode naboskab, siger Birgitte.

– Det varmede virkelig mit hjerte, understreger hun.

Hun hjælper tit andre med at lufte hund. Det er også en del af det gode naboskab.

Pernille Bjerregaard, 51 år og taskedesigner, er årsungen omkring bordet. Hun har boet i Murergården i bare otte år, og hun har været beboerrepræsentant de sidste tre.

– Jeg fik blomster, da jeg selv flyttede ind, men endnu har jeg ikke selv givet blomster til nogen. Det har der ikke været anledning til. Men at være beboerrepræsentant er et tillidshverv, jeg gerne påtager mig som mit bidrag til det gode naboskab. Jeg kan bestemt mærke, at der er en god atmosfære og et godt naboskab i Murergården, siger Pernille.

– Det var Lone, der spurgte mig, og hende siger man i øvrigt ikke nej til, supplerer hun med et grin.

LÆS OGSÅ: Et særligt initiativ fik naboskabet til at blomstre på Lindevej: "Det har været lidt som at vokse op i en landsby"

Kærlighed og kræft

Claus arrangerer banko i kælderen i bebyggelsen en gang om måneden.

Det har han gjort siden 1992, og her kommer omkring 40 beboere hver gang. En gang om året arrangerer beboerne sommerfest i gården, her er musik, og der grilles og hygges. Omkring 100 kommer hver gang.

Claus har arrangeret Banko i bebyggelsen i 26 år. Her hjælper Birgitte til med numrene. Foto: Søren Jansby.

– Vi følger hinanden i opgang og nedgang, lyder budskabet fra Jytte, Birgitte, Bolette, Pernille, Lone, Claus og Christian.

Der er sjove og glade historier, som da Birgitte scorede bebyggelsens tidligere ejendomsmester Mogens. Der blev kysset i opgangen og bag bevoksningen i gården, og ingen opdagede ret meget.

– Jeg vidste det, siger Claus.

– Jeg anede intet, siger Bolette.

Det er 20 år siden nu, og det kalder stadig smilene frem.

Og der er sørgelige historier, som da Jytte for tre år siden mistede sin mand efter 59 års ægteskab.

– Bolette kom med blomster, da Josef blev syg, og hun gav ham en bog om Nørrebro, kort før han døde. Jeg fik virkelig støtte og kærlighed af mine naboer, fortæller Jytte.

Den forgangne jul viste hun sin taknemlighed til de otte naboer i sin opgang.

– Jeg bagte klejner og pakkede dem i små poser, som jeg hængte på alle døre i opgangen med en kærlig hilsen fra Jytte. Man skal også give noget. Det gode naboskab komme ikke af sig selv.