"Når kameraerne ikke ruller, er det vigtigt at have en normal hverdag"

Emma fra "Årgang 0"

I Legoland er der i højsæsonen rigtigt mange udenlandske gæster. Tyskere, svenskere og nordmænd. Det er i hvert fald Lene Josefsens opfattelse. Det virker en anelse skørt at spekulere på, hvornår der er flest gæster, der går rundt og snakker et andet sprog end dansk i forlystelsesparken nær ved Billund, men for hende og resten af familien, bestående af manden, Poul Erik, og børnene, Simon, Mikkel og Emma, er det en naturlig ting at tænke over.

For er der færre danskere, så er antallet af drejede hoveder og stirrende øjne på den vestjyske familie reduceret betydeligt. Det er trods alt kun i Danmark, at dokumentarserien ”Årgang 0” har været på skærmen i 13 år. Programmet, der følger en række danske familier med børn født i år 2000, og som familien Josefsen har været en del af samtlige sæsoner.

– Da jeg var gravid med Emma, sad Poul Erik og jeg en aften og så et reklamespot på TV2. Kanalen søgte familier, der skulle være forældre i starten af år 2000. Det passede lige på os. Vi kontaktede dem, og derfra gik det slag i slag med prøvefilmning og interviews. Til sidst blev vi udvalgt blandt 300 familier, der havde søgt. Første gang Emma blev filmet, var hun præcis en time gammel. Siden da har tvseere kunne følge den vestjyske pige tage sit første skridt, starte i skolen og høre om forventningerne til teenagelivet. Men selvom Emma har hovedrollen, når programmerne ruller over skærmen, så er resten af familiemedlemmerne ikke statister.

LÆS OGSÅ: Julianne Moore: "Det er tricky at være forælder"

"Vi har sagt nej til programmer"
– Vi har sagt nej til programmer, hvor de kun vil interviewe Emma, fordi vores drenge også skal have lov til at opleve det. Det er et familieprojekt, det her. Det er ikke kun Emmas projekt, forklarer Lene.

– Når kameraholdet har filmet, at Emma er blevet lagt i seng, så har de efterfølgende været inde og filme, at drengene er blevet puttet. De har ikke brugt det i programmet, men de har filmet det. Og det er dét, drengene husker i den situation. Lene Josefsen og hendes mands måde at opdrage deres tre børn på, er, ifølge psykolog Camilla Egelund Naef, den optimale. De skal sørge for, at der ikke er ét barn i en søskendeflok, der bliver særbehandlet.

– Et søskendeforhold er letpåvirkeligt, og det kan betyde, at de, der ikke får opmærksomheden, kan blive fyldt op med jalousi. Det kan også betyde, at de andre børn ikke føler, at de er lige så meget værd. Et tv-hold der følger ens liv er ikke almindeligt. Men så vidt det er muligt, skal familien alligevel forsøge at normalisere det.

Opmærksomheden kan være svær
– Det er vigtigt, at man som forælder bliver ved med at stille alderssvarende og relevante krav til barnet for at få situationen gjort ”normal”. Hos familien Josefsen forsøger de netop at gøre situationen til en del af hverdagen.

LÆS OGSÅ: Karen Mukupa: "Jeg følte klart, at jeg svigtede"

– Det er stort set de samme mennesker, der kommer hver gang, så de kender børnene, og det svarer lidt til at få besøg af gamle venner. Vi ved, hvem der kommer, og vi ved, hvordan vi skal forholde os.

Derudover skal de, forklarer Camilla Egelund Naef, blive ved med at tale om de ting, der kan være svært for barnet. For al opmærksomheden kan resultere i, at de føler, at de skal præstere noget bestemt, også når kameraerne er slukket.Vigtigt med så normal hverdag som muligt
– Når kameraerne ikke ruller, er det vigtigt at have så normal en hverdag som muligt. Der skal ikke tales for meget om, at ”nu er du på tv og i bladene”. Theresia Treschow-Kühl er ikke i tvivl om, at deltagelsen i ”Årgang 0” er på datteren Rachels præmisser. Hvis hun ikke havde lyst, så havde familien, der også tæller faren, Lars, og sønnen David, forladt programmet for længst. De har ligesom familien Josefsen været med siden, programmet startede, og i Aabenraa, hvor familien bor, bliver der stillet krav til børnene, når kameraholdet kigger forbi én af de ti gange i løbet af året.

– Allerede fra de var helt små, var de vant til at hilse på og sige pænt goddag, når kameraholdet kom forbi. Når de blev spurgt om noget, så svarede de ordentligt. De var og er godt klar over, at i sådan en situation er de på, og der er rent faktisk nogle mennesker, der er på arbejde, så derfor præsterer de noget. Når Theresia siger ”de”, taler hun om Rachel og David. David er 23 måneder ældre end sin lillesøster, og seere af programmet vil vide, at når Rachel optræder, så er det oftest med David ved siden af.

– Det er meget vigtigt at lægge vægt på, at Rachel og David hører sammen i det her. Vi har altid i vores familie lagt vægt på, at det er et projekt, hvor de to er ligeværdige parter. Der er selvfølgelig situationer, hvor TV2 vælger at ”promote” den ene frem for den anden, men i de fleste situationer bliver de filmet, hvor de ping-ponger med hinanden.

LÆS OGSÅ: Se hvad Mathilde Falch ser, klikker og lytter til

Det skal være positivt at blive genkendt
Når folk vender sig om på gaden og kigger efter familien, så har Theresia været bevidst om at gøre det til en positiv oplevelse. Da Rachel og David besøgte programmet ”Go’aften Danmark”, fik de lov til at hilse på den tidligere ”Vild med dans”-deltager og professionelle springrytter Tina Lund. Det gjorde et stort indtryk.

– Jeg tror faktisk, de var mere optaget af at have mødt Tina Lund, end at de var blevet vist på tv. I sådan en situation forklarer jeg dem, at det nogle gange kan være den samme oplevelse, som andre mennesker har med dem. Når folk kigger en ekstra gang, så er det positivt ment.

Når kameraerne slukkes
Deltagerne i dokumentarserien ”Årgang 0” er ikke underlagt en kontrakt. De har skrevet under på en erklæring, hvori der står, at de bakker projektet op. Men de får ikke løn for at være med og kan derfor bede om, at kameraerne slukkes, så snart de ikke synes, at det er sjovt længere. Begge familier har tænkt sig at blive ved indtil 2018, hvor ”Årgang 0”-børnene bliver 18 år. Derefter har TV2 luftet ideen om et opfølgende program, hvor man besøger deltagerne med jævne mellemrum. Uanset hvad, så kommer der en dag, hvor opmærksomheden daler og antallet af folk, der kan huske Rachel eller Emma, bliver mindre. Og sådan en situation kan godt blive problematisk.

– Siden de blev født, har de været vant til, at der er kameraer, der følger dem rundt, så de kan begynde at tro, at det er normalt, at man får den opmærksomhed. De kan begynde at søge mere opmærksomhed, end de normalt ville, forklarer Camilla Egelund Naef.

– De gør nogle ting for at skabe opmærksomhed omkring sig. I yderste konsekvens kan det være, at de bliver så frustreret, hvis ikke de får den opmærksomhed, at de kan begynde at gøre skade på sig selv. Jeg har ikke hørt om, at det forekommer i Danmark, men jeg har hørt om, at det er sket i England og i USA.

Frygter ikke amerikanske tilstande
Hverken Theresia Treschow- Kühl eller Lene Josefsen er bange for, at de amerikanske og engelske tilstande vil ramme deres børn. Ikke mindst fordi Danmark er et lille land, og interessen for dem er mindre, men TV2 og produktionsselskabet bag dokumentarserien er også godt klar over, at de har et ansvar.

LÆS OGSÅ: Maren Uthang: Børnenes dårlige musiksmag driver mig til vanvid

– De ved jo også godt, at de har med nogle unge og sårbare mennesker at gøre. De har arrangeret samtaler med børnene, hvor de har snakket om, hvordan man håndterer de situationer, som de kan komme i, fortæller Theresia Treschow-Kühl.

Lene Josefsen er heller ikke bange for, at datteren vil savne kameraerne og folks opmærksomhed, når hun ikke længere er Emma fra ”Årgang 0”, men ”bare” er Emma.

– Hun vil se på det som en epoke i sit liv, men jeg tror, hun vil have det fint med det og tænke, at det er lidt af en befrielse på mange måde.

Derfor deltog vi
En af grundene til, at de to familier meldte sig til programmet for 13 år siden, var, at de godt ville være med til at dokumentere et lille stykke Danmarkshistorie.

– Den måde, som TV2 solgte programmet på, var den historiske fortælling om Danmark fra år 2000 og fremefter set fra almindelige danskeres synspunkt, fortæller Theresia Treschow-Kühl.

– På et tidspunkt i programmet havde alle tre piger den samme blomsterlampe fra IKEA. Det er helt tilfældigt, og ikke noget TV2 har hængt op. Det var trenden til pigeværelser på det tidspunkt, og det er sådan noget, der er sjovt at se tilbage på om 20 år.

At programmerne ville få så massiv succes, og at folk ville genkende dem på gaden, havde de aldrig forudset. Familien fra Aabenraa med Rachel og David i front ville gøre det hele igen, men for familien Josefsen er svaret et andet.

– Det er svært at forklare, men nu har vi prøvet det. Vores intention med at deltage var jo ikke at blive kendte. Vi kunne godt tænke os, at når programmerne ikke kørte, så kunne vi bare få lov til at være hr. og fru Danmark, som ingen kendte. Hvis TV2 tilbød os at være med i et nyt program a la ”Årgang 0”, ville vi sige nej, fastslår Lene Josefsen.

LÆS OGSÅ: Pilou Asbæk: Familien gør mig sårbar

Større konsekvenser ved "Paradise Hotel"
De unge deltagere i ”Årgang 0” har ikke selv valgt at være med i dokumentarserien. Det er deres forældre, der tog beslutningen, før de overhovedet havde klippet navlestrengen til dem. I ”Paradise Hotel” skal deltagerne være 18 år for at få lov til at tjekke ind på luksushotellet i Mexico, som danner rammen for reality-programmet. Forældrene kan derfor ikke nedlægge veto, hvis deres søn eller datter fortæller, at de har fået en plads i programmet. Korslagte arme og dybe suk hjælper heller ikke situationen. Det gør dialog derimod.

– Jeg synes, det er vigtigt med en drøftelse af, hvilke konsekvenser det kan have for vedkommende. Ofte tror de, at det bare handler om, at man kommer i ugebladene, bliver feteret og genkendt. Men der er også en bagside. Der er utroligt meget ubehagelig snak på internettet. Folk, der ytrer deres mening på Facebook og blogs, er jo vokset enormt i det seneste år. Det er langtfra alle unge mennesker, der er klar til det, siger Camilla Egelund Naef og fortsætter:

– Det er vigtigt, at forældrene og børnene taler om de negative og primitive reaktioner, der kan komme fra folk. Og hvordan man skal håndtere det. Forældrene har en pligt til at være kritiske omkring det, for de unge mennesker kan oftest ikke selv overskue konsekvenserne. Men samtidig skal forældrene også være støttende, hvis det er deres barns endelige beslutning at deltage.Sandra Rud fra "Paradise Hotel"
For Sandra Rud var situationen lige omvendt. Hun havde aldrig selv overvejet at melde sig til reality-programmet ”Paradise Hotel”. Det var derimod castere bag programmet, som kontaktede hende. De havde fået øje på den lyshårede pige i forbindelse med konkurrencen Miss World Denmark, hvor hun var en af de håbefulde aspiranter. Da hun blev spurgt, om hun ikke havde lyst til at deltage, valgte hun at spørge sin mor til råds. Her var svaret noget overraskende.

– Jeg sagde, at jeg syntes, hun skulle sige ja og få en oplevelse ud af det, fortæller Jeanette Rud, der er mor til den 20-årige pige fra Esbjerg, der var med i programmets niende sæson. Et svar, der nok ligger langt fra mange andre mødres. Jeanette Rud kendte godt til programmet og var udmærket klar over rygtet, det havde. Alligevel opfordrede hun sin datter til at tjekke ind på hotellet.

LÆS OGSÅ: Få albumaktuelle Signe Svendsens kulturtip

– Jeg kender Sandra, og jeg ved, hvordan hun opfører sig. Hun er en pige med begge ben på jorden.

Mor: Ikke bange for folks kommentarer
Derfor var Jeanette Rud heller ikke bange for folks kommentar.

– Jeg ved godt, at der er nogle mennesker, der tænker noget bestemt om deltagerne i sådan et program. Men jeg kender hende jo, og jeg er stolt af hende. Der har kun været positive reaktioner fra folk efterfølgende, der bl.a. roser hende for hendes naturlighed.

I de tre måneder optagelserne til programmet fandt sted i Mexico, snakkede hun ikke med sin datter. Det var hårdt for en mor, der normalt ville tale med sin datter dagligt. Og da Sandra vendte hjem til Danmark, lyttede Jeanette Rud til hende, når datteren fortalte om hotelopholdet. Hun havde ikke lavet nogen ”skandaler”, og som datteren selv forklarede, så kunne hun ”sagtens se sig selv i spejlet, da optagelserne var overstået”. Uanset hvordan oplevelserne havde været, så er det vigtigt, at de bliver gennemarbejdet. Og der kan forældresamtaler være et redskab, forklarer Camilla Egelund Naef.

Tal med dit barn
– Kommunikation er vigtigt. Tal med dit barn om, hvordan de har det. Som forælder har man lov til at give sin egen mening til kende, hvis den er velkommen, men ellers støtter man op. Deltagerne risikerer nok bank alle mulige andre steder fra. Det er ikke usædvanligt, at de unge deltagere i reality-programmet uden skrupler dyrker sex for rullende kameraer. Men når man er tilbage i Danmark, kan de moralske tømmermænd alligevel godt ramme en.

LÆS OGSÅ: Cecilie Beck: "Hold kæft hvor var det sjovt"

– Det er vigtigt, at forældrene lader børnene forstå, at man ikke skal lade sig definere af en, to eller tre handlinger i livet. Man må endelig ikke gå ned på, at man har lavet en enkelt fejltagelse i ”Paradise Hotel”, dengang man var 20 år. Så får man i hvert fald et svært liv, og det er en forældreopgave over for de unge, at man også hjælper dem igennem det.