Instruktøren bag "En Fremmed Flytter Ind": ”Amandas historie er jo ekstrem, fordi det er gået helt galt”

”Lige nu er jeg bare i sådan et underligt tomrum af at være såret og chokeret og i tvivl om alle ting. I tvivl om alt. For jeg kan ikke finde ud af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.”

Amanda Kastrup sidder på sin seng i filmen ”En Fremmed Flytter Ind” og husker tilbage på sin reaktion, da hun finder ud af, at den mand, hun har forelsket sig i og ladet flytte ind hos sig, ikke er den person, han udgiver sig for at være.     

Hendes kæreste Casper Rieper-Holm er nemlig langt fra den rigmandssøn med hang til dyr champagne og flotte biler, han præsenterede sig som, da han kontaktede hende over en privatbesked på Facebook i 2011.

Da Amanda beslutter sig for at mødes med ham, opstår der vild kemi, og de to når at tilbringe 100 dage sammen, inden det begynder at gå op for hende, at noget er helt galt.

Pressefoto: Made in Copenhagen

”En Fremmed Flytter Ind” blev første gang fortalt i Third Ear-podcasten ”I et forhold med” fra 2013 af Krister Moltzen, der også er manuskriptforfatter på filmen.

Det er historien om Amanda, en singlemor fra Københavns Vestegn, der bliver forført af én af landets største svindlere, som har flere domme bag sig for bedrageri og blandt andet har udgivet sig for at være en amerikansk rigmandssøn, der kunne redde håndboldklubben Slagelse FH fra at gå konkurs.

Selve filmen adskiller sig fra mange andre ved, at flere af karaktererne – dog ikke Casper Rieper-Holm – spiller sig selv på trods af, at de ikke er professionelle skuespillere. 

Pressefoto: Made in Copenhagen

Vi har talt med instruktør Nicole N. Horanyi om tankerne bag den atypiske dokumentar-thriller, der fik Danmarkspremiere 14. september.

Amanda spiller sig selv i filmen, selvom hun er amatørskuespiller, og det er jo ret atypisk. Hvorfor gør hun det?

- Efter mit møde med Amanda stod det meget klart for mig, at jeg havde lyst til at kigge på hende, fordi hun så indlevende fortalte om sit møde med Casper og forskellige scener på en meget detaljeret og reflekteret måde. Så ideen om at rekonstruere historien kom ret hurtigt. Kunne hun med dyb indlevelse tage os med som publikum, så vi kunne være med hende i rummene og scene for scene forstå, hvordan han forførte hende? Casper Rieper-Holm sad i fængsel på det tidspunkt, da vi gik i gang med at lave filmen, så han kunne selvfølgelig ikke være med, og det tror jeg heller ikke havde været en god idé. Han er et stykke fiktion i sig selv, fordi i hvert fupnummer, han laver, spiller han jo en ny karakter.

- Vi testede det for at se, hvordan kemien var mellem Amanda og Esben (Esben Dalgaard, der spiller Casper Rieper-Holm i filmen, red.), og om de kunne spille troværdigt. Det var meget på grund af den test, at filmen overhovedet blev til noget, fordi den var utroligt overbevisende, og vi kunne mærke, at grebet fungerede.

- Det var et kriterie for mig, at filmen skulle kunne noget andet end podcasten. Det skulle ikke bare være billeder til lyd.

Hvorfor besluttede du dig for, at Amandas historie skulle fortælles på film?

- Det startede med, at jeg hørte podcasten og blev draget af Amandas enormt rørende og stærke fortælling. Jeg blev enormt nysgerrig på hende og havde 1.000 spørgsmål. Hun har navigeret i denne her lidt traume-agtige oplevelse med sådan et overskud og samtidig beholdt sin humor, og det gjorde, at jeg syntes, at det var sindssygt stærkt og interessant.

- Så var der også elementet med at færdes på de sociale medier, hvor man møder alle mulige mennesker, man ikke kender, og det virkede meget højaktuelt. Det siger jo meget om tiden, vi lever i. Der er en blind tillid til hinanden, som jeg stadig mener, at vi skal have, men det er sådan nogle ting, Amanda og jeg har talt meget om i forhold til, hvad denne her oplevelse har betydet for hende.

Hvad er det så filmen kan, som podcasten ikke kan?

- For det første kommer man meget mere ind under huden på Amanda, og det var et behov, jeg havde. Jeg havde så mange spørgsmål, efter at jeg havde hørt podcasten, og jeg kan meget bedre forstå forførelsen, fordi det bliver spillet ud i scener: Jeg kan stå med hende i rummet og opleve, hvordan han fuldstændig sparkede benene væk under hende. Det var meget vigtigt for at forstå psykologien i forførelsen. Når du får billeder på, er der en større indlevelse, og det bliver meget mere konkret i filmen. Der er også mange flere scener med, og så er der selvfølgelig det dokumentariske lag i det her meta-lag, hvor vi springer ud og ind ad fortællingen.

Ja, for der er foretaget en del specielle valg i filmen - man ser scener blive afbrudt, der bliver stillet opfølgende kritiske spørgsmål osv. Hvorfor det?

- Jeg havde et behov for at finde det dokumentariske lag i det her. For hvis du kun laver rekonstruktion, så er du i et eller andet fiktionaliseret univers, hvor publikum måske også er i tvivl og glemmer, at det er en virkelig historie. Meta-lagetminder dig hele tiden om: Det her er en virkelig historie. Det her er den virkelige Amanda.

- Derudover er det en meget effektiv måde at få stillet de spørgsmål, der ikke blev stillet i podcasten. Derfor er jeg en aktiv aktør i filmen – jeg træder ind, afbryder og får opklaret de spørgsmål, som jeg vidste, at publikum ville have i de forskellige scener. Jeg er en slags repræsentant for publikum, så de kan læne sig tilbage og opleve historien i stedet for at sidde og tænke: ”hvorfor det?”.

Hvor meget er fakta, og hvor meget er fiktion i filmen? For Amanda mødte jo Casper helt tilbage i 2011 - hvordan har I sikret jer, at hun husker rigtigt?

- Filmen starter ud med, at Amanda siger: ”Det her er min historie, sådan som jeg husker den.” Det er jo en erindringsfilm, og det er også derfor, at hun i meta-laget nogle gange siger: ”Jeg kan ikke huske præcist…” Filmen er jo super ærlig på den måde. Den minder dig hele tiden om, at vi arbejder med denne kvindes erindring, og som vi jo alle sammen kender fra vores egen erindring, så kan den nogle gange være meget upræcis, fordi du måske med tiden husker tingene sådan, som du gerne vil huske dem.

Har I spurgt den rigtige Casper, om han ville være med i filmen?

- Ja, vi har snakket med ham to gange, men han var meget lidt interesseret i filmen.

- Vi fik kontakt til hans advokat, og de fik mulighed for at se filmen, da den var helt færdig, men de valgte at melde tilbage, at de ikke ønskede at forholde sig til filmen på hverken den ene eller den anden måde. Vi gjorde et ihærdigt forsøg, men jeg tror, at han er rimelig ligeglad, hvis jeg skal være helt ærlig.

I jeres pressemeddelelse skriver I, at det ikke har været intentionen at forstå Casper, men hvorfor egentlig ikke? For det er vel også det, Amanda har forsøgt at få svar på?

- Ja, men når man beskæftiger sig med sådan nogle typer, finder man ud af, at der jo ikke er hoved og hale i noget. Der er ikke nogen logisk forklaring på, hvorfor han gør det, han gør. Jeg sad selv og kiggede lidt på landskabet af svindlerfilm, for dem er der lavet rigtig mange af igennem årenes løb, og de prøver alle sammen at forklare, hvorfor de gør det, de gør – med flashback til barndommen og det ene og det andet. Men det hele er jo gætterier. 

- Jeg er meget mere interesseret i at forstå modtageren for forførelsen. At skildre Amanda. Og nu havde jeg også hundrede procent adgang til Amanda. Hun ville jo gerne fortælle sin historie.

Hvad håber du, at publikum tager med fra filmen? Hvad har du selv lært om mennesker i processen?

- Det, jeg har taget til mig, er den styrke og elegance, Amanda har rejst sig med, efter en ret traumatiserende oplevelse. Og det mod, hun har udvist, ved at fortælle en historie, som de fleste ikke ville genfortælle til nogen, fordi det er pinligt, at man er blevet snydt på den måde. Hun er kommet igennem det her og har brugt det til noget.

- Og så det med tillid til andre mennesker. Det er jo det, vi bygger hele vores verden på: at vi har tillid til, at andre siger og gør det, de siger, at de vil gøre. Du har tillid til, at kokken har lavet maden ordentligt osv. Det gennemsyrer jo fuldstændig ens liv. Det var noget af det, Amanda pinpointede, og det, syntes jeg, var en totalt god pointe.

- Og så selvfølgelig den måde man bevæger sig på på sociale medier. At man bliver venner på kryds og tværs med alle mulige mennesker, man faktisk aldrig har mødt. Amandas historie er jo ekstrem, fordi det er gået helt galt, men hvem har ikke prøvet at like en eller anden på Tinder, hvis billede overhovedet ikke levede op til den person, man så mødte? Bare for at sige: Vi kender det jo alle sammen i større eller mindre grad, og derfor syntes jeg, at filmen er totalt relatérbar.

LÆS OGSÅ: Nicole Horanyi: "Om dagen filmede vi på gaden med vejsidebomber, om natten sov jeg ikke"

LÆS OGSÅ: Hotelkongen: Hvad betyder millioner af kroner, når ens kone er dødeligt syg?

LÆS OGSÅ: 10 steder, du virkelig ikke vil møde HAM