Niels Brandt fra The Minds of 99: Derfor spiser jeg aldrig morgenmad

Hvordan vågner du om morgenen?
– Min søn Arthur på syv vækker mig ved, at han opdaterer mig med fodboldnyheder. "Barcelona har købt Coutinho," fortæller han med sin lille, søde stemme. Det er en fed måde at blive vækket på.

Hvad spiser du til morgenmad?
– Jamen, jeg spiser ikke morgenmad. Det gør vi ikke i bandet.

Det er et princip?
– Ja.

Hvorfor?
– Rockstjerner spiser ikke morgenmad. Sådan er det bare.

LÆS OGSÅ: Stine Bramsen: "Jeg lå og tiggede om at høre ham sige, at vi var kærester"

Hvor får man så energi fra som rockstjerne?
– Stoffer. Alt det, der har et 'in' for enden. Morfin, koffein, heroin, kokain.

Så når I er på turne, spiser I slet ikke?
– Nej, ikke officielt.

Hvad spiser I så uofficielt?
– Det kan jeg ikke svare på.

Du gør det svært for mig...
– Der er lige blevet lavet en dokumentar om vores band, der hedder Stor som en sol. Den eneste regel, vi havde, var, at vi ikke ville filmes, mens vi spiste. Fordi det ser dumt ud, og fordi der generelt er alt for meget mad i film og på tv. Det har taget overhånd. Folk er blevet nogle madfascister. Vi forventer, at ethvert måltid, vi spiser, skal give os mundorgasme. Der er andre ting i livet end mad. Arbejde, fodbold, musik, filosofi, psykologi, geografi, biologi, planeter, stjerner og historier.

Men du skal jo spise?
– Ved du, hvad jeg spiste den anden dag? Knorr-koppen! Det var faktisk helt okay. Det tager 10 sekunder at lave, og jeg blev glad og tilfreds. Jeg behøvede ikke bruge flere timer på at købe ind på Værnedamsvej og lave mad for at stille sulten.

Hvis ikke mad på tv og tallerkenen, hvad beriger du så dig selv med?
– Med at være i godt selskab på en bar eller bodega og bare sidde der og sludre. Det bedste ved at være med i The Minds of 99 er at sidde i tourbussen og snakke lort. Vi kan virkelig undersøge tingene til bunds, fx om noget bør defineres som en skjorte eller jakke. Du bruger den som en jakke, men den ligner en skjorte, hvad er det så?

Udover din søns opdatering fra fodboldverdenen, har du så nogle ritualer om morgenen?
– Så er der hele grundforvirringen om, hvem jeg er, og hvad jeg laver. Typisk finder jeg først mig selv ved 20-tiden om aftenen, så der har jeg lige et par gode timer. Jeg kan godt lide at svømme om morgenen. Svømning er som olie for skelettet, og den gode følelse sidder i kroppen resten af dagen.

LÆS OGSÅ: Janus Nabil Bakrawi: "Det sker indimellem, at jeg går tilbage til min gamle adfærd"

Hvordan bliver I som band ved med at holde niveau?
– Da vi skulle til at lave den nye plade, sagde vi til os selv, at vi kun ville lave sange, der kunne fungere som b-side-numre til vores første to plader. Altså sange, der var dårligere end dem, vi allerede havde lavet. Det gjorde vi for at sætte forventningerne helt ned. Det hedder expectappointments, en blanding af expectations og disappointments. Dvs. jo højere forventninger du har, jo mere skuffet vil du blive. Men omvendt, hvis du har lave forventninger til ting, kan du kun blive positivt overrasket. Det er en god måde at leve på; at have ultra lave forventninger til tilværelsen.

Hvad med ambitionsniveauet?
– Det er der! Det kan godt være, at sangene startede ud som b-side-numre, men derefter voksede de. Det er ligesom, hvis du har købt et nyt hus med en have, som står helt gold og ikke er blevet beplantet. Så begynder du at så nogle frø, og så vokser planterne op og først dér begynder du at tænke på, hvordan de skal beskæres. Først dér begynder du at få ambitioner på dine planters vegne. Det vigtigste er, at du ikke skal være bange for at gå i gang og have en legende tilgang til det.

Du har skrevet sætningen "Alle skuffer over tid" til sangen af samme navn. Tænker du, at alle kommer til at skuffe over tid?
– Ja, det gør de da! Det ved du da! Har der nogensinde været et menneske, der aldrig har skuffet dig? Det sker på et tidspunkt. Men det er ikke en dårlig ting, det er en god ting. Det er ulideligt hele tiden at forsøge at være fejlfri, og det er ulideligt at sætte andre op på en piedestal og forvente, at de er fejlfri. Det stresser alle og skaber dårlig energi. Hvis du erkender, at verden ikke er fejlfri og mennesket ikke er fejlfrit, har alle et fælles grundvilkår. Det er befriende. Hvis vi erkender, at vi fejler, kan vi slappe af. Så bliver det nemmere at tilgive, og så er det også nemmere at elske.