sponsoreret indhold
Præsenteret af Kähler
SPONSORERET indhold

Ny glas-serie understreger 175 års tradition for originalitet og innovation

Kähler har i mere end 175 år været synonymt med noget af det ypperste inden for dansk kunstkeramik, nu lancerer de en ny serie i mundblæst glas.

Foto: Kähler
23. nov. 2016 | Bolig

På verdensudstillingen i 1889 i Paris præsenterede Herman A. Kähler verden for den i dag ikoniske, røde lustrevase i metallisk glasur, der efterfølgende skulle få plads på museer og i designerbevidste hjem verden over.

Den kobberlignende lustrevase indkapslede på mange måder den innovation og originalitet og evne til at følge med tidens, som har kendetegnet Kähler helt frem til i dag.

En evne der også er gjort mulig af keramikvirksomhedens samarbejde med tidens største kunstnere, håndværkere og designere. Gennem tiden har Kähler samarbejdet med navne som Thorvald Bindesbøll, P.S. Krøyer og Svend Hammershøi for blot at nævne et fåtal.

Med den nye Omaggio-serie af vaser og stager i glas bliver der sat streg under, at Kähler fortsat er synonymt med innovation, originalitet og evnen til at følge med tidens trends.

Unikt håndværksdesign
Men helt ukendt territorium er serien alligevel ikke. Ditte Reckweg og Jelena Schou Nordentoft, bedre kendt som designerduoen Stilleben, stod i sin tid bag Omaggio-serien i keramik. De to keramikere, hvis partnerskab startede helt tilbage fra tiden på Danmarks Designskole, er, ligesom deres navn, kendetegnet ved et kunsthistorisk begreb, hvor opstillede genstande tilsammen udgør en harmonisk helhed.

Det fornemmes også i den keramiske Omaggio-serie, der samtidig trækker på paralleller til Kähler anno starten af det tyvende århundrede. En kombination der har vist sig at vinde indpas langt udover landets grænser. Vasen sælges således i dag i over 25 lande.

Derfor må det for Kähler også have givet sig selv, at det var Stilleben, der skulle stå bag designet af Omaggio-serien i glas. Serien byder på to helt nye vaser samt en lille, buttet fyrfadslysestage, som alt sammen fås i stålblå, blomme og glasklar. Hver enkelt vase og stage er gjort i mundblæst glas, hvilket giver dem hver især et helt unikt design.


Omaggio-serien i glas byder på to helt nye vaser samt en lille, buttet fyrfadslysestage, som alt sammen fås i stålblå, blomme og glasklar.

Der er altså tale om alt andet end en samlebåndsproduktion. Med mellem 15 og 20 kunsthåndværkere indover hver enkelt stage og hver enkelt vase har man med glasserien sikret, at alle aspekter af formgivningen er helt, som de skal være.

Glas kan noget andet end keramik
Serien er selvsagt inspireret af den keramiske serie, men i glas-serien er formsproget holdt i et mere blødt "touch", hvor de nu smallere og sandblæste striber på glasvaserne fremstår langt mere subtile.

På den måde får vi også lov til rigtigt at se blomsterne neje, dreje og kigge ud mod os, som de står der i vinduet, på reolen eller som stuens centrum midt på spisebordet. Alt imens får vi, i tråd med tidens trend, lov at se grenenes smukke og forskellige stilke helt fra bunden.

Et interessant aspekt af glasvasen er ydermere, at den egentlig ikke umiddelbart synes at mime sin keramiske storesøster. Glas kan bare noget andet end keramik.


Med glasvaserne får man rigtig lov til at se blomsterne neje, dreje og kigge ud.

Med den nye Omaggio-serie bevæger Kähler sig endnu en gang ud på nye territorier, der sågar afviger fra end 175 år gammel praksis. Det er ikke dog ikke et indtryk, man får, når man første gang pakker vaser og stager frem. Tværtimod!