Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Indretning badeværelse
Foto: Tia Borgsmidt

Nye ideer til badeværelset: Ren lykke

Få tips til indretning, valg af fliser og opbevaring, og lad dig inspirere af modige valg og utraditionelle løsninger.


Giv badeværelset et etnisk præg med mønstrede fliser og hammam håndklæder. Fliserne er fra Mosaikhjørnet og håndklæderne fra House of Rym.


De keramiske fliser med marmorlook giver et eksklusivt udseende.


Mørkt, råt og eksklusivt De gråsorte fliser er valgt til både væg og gulv, hvilket giver et luksuriøst og lækkert look på badeværelset. Væg og gulv går ud i ét, og man opsluges af den intense atmosfære, som de mørke fliser skaber. Fliserne hedder Njord Dark og er fra Mosaikhjørnet. Spejl, bord og skammel er fra House Doctor. Armatur fås hos Mosaikhjørnet og hedder Sandford.

TIP
Brug løse fliser som en flot udsmykning på badeværelset og som underlag til sæbe og tandbørstekrus.




Brug naturens elementer
Her er badeværelset indrettet i et smukt miks af træ, bambus og sten. På væggen er der store rå lerfliser, og for at tilføre et etnisk præg er der lagt marokkansk inspirerede fliser på gulvet. Vægfliserne hedder New York metal og gulvfliserne New York i Pattern Grå, begge fra Mosaikhjørnet. Bakkebordet, bambusstigen og spejl er fra House Doctor. Den lille hængekrukke er fra Ment, og håndklæderne er fra House of Rym.


Hvidt behøver ikke være kedeligt De sekskantede fliser skaber en interessant effekt i sig selv, og der er ikke brug for yderligere mønster eller farver. Selve badeværelset har mørke gulvfliser, men i brusenichen er der brugt hvide fliser for at fremhæve den på en smuk måde og som en praktisk detalje. Fliserne hedder Teide og er fra Mosaikhjørnet. Stigen er fra House Doctor, og håndklæde og skammel er fra Retro Villa.

TIP
Vælg lyse fliser i brusenichen, så kan man ikke se de hvide spor fra kalk så tydeligt.


Keep it simple
Fliser i sort og hvid, et helt enkelt spejl og et gammel gasbord, så simpelt og smukt kan det gøres. Spejlet er fra House Doctor, kurvene er loppefund, og håndklædet i kurven er fra House of Rym. Håndklæderne
på væggen er fra Retro Villa og skålene fra Ran Porcelæn. Sæberne er fra L:A Bruket.

TIP
Brug et ældre genbrugsmøbel under vasken eller som afsætningsplads til at skabe personlighed på badeværelset.


Del på halvvejen
Hvis du nøjes med at sætte fliser halvt oppe ad væggen, får du vægplads til at skabe personlighed med maling og hylder til kunst og tilbehør. For lignende maling med ‘cement look’, se kabecopenhagen.dk. Som en ekstra markering mellem fliser og væg er der sat sølvlister op. Fliserne Sky hvid blank er fra Mosaikhjørnet. Hylden er fra House Doctor, vægtæppet fra Elkeland, billede af Leise Dich Abrahamsen.


Indret med glas
En glasvæg speciallavet af en glarmester adskiller brusenichen fra resten af badeværelset på smukkeste vis. Underskabet, vask og spejl er fra Dansani Zaro, og armatur er fra Fort Myers. Begge fås hos Mosaikhjørnet.


Milde marmor
Fliserne er keramiske fliser med marmorlook, der giver dit badeværelse samme elegante og eksklusive look som rigtig marmor. Men de keramiske fliser er både billigere og nemmere at holde end rigtig marmor.


Vis tingene frem
Brug et åbent møbel til opbevaring af ting på badeværelset - det giver et indbydende og hyggeligt udseende … i hvert fald hvis du kan holde orden! Brug kurve til opbevaring af småtingene, og udstil dine yndlingsting i små stilleben. Bordet er fra House Doctor. De smukke petroleumsblå fliser hedder Industria Celeste og er fra Mosaikhjørnet ligesom den rå vask i natursten. Vase og lågkrukke er fra Ment, kurven er loppefund, og håndklæderne fra House of Rym.

Hvilken fugemasse?
Husk at tage stilling til valg af fugemasse, når du skal have lagt fliser. En hvid fugemasse til de petroleumsblå fliser giver et mere enkelt og nordisk udtryk, mens en helt mørk fugemasse ville give et mere dramatisk og råt look. Bed din murer om at vise dig et farvekort over fugemasser, som findes i mange forskellige nuancer.

► SE OGSÅ: Før & efter: Fra 70'er rædsel til blå harmoni
► SE OGSÅ: Badeværelse: Luksus & hygge
► SE OGSÅ: TFør & efter: 70'er badet fik ny personlighed



Se, hvad vi ellers skriver om: Boligindretning, Badeværelser og Møbler