Opsiden ved økonomiske krisetider er, at de som regel har det med at fostre kreative talenter i hobetal – og i år er ingen undtagelse. Vi har vanen tro udvalgt landets største nye talenter inden for mode, sport, kunst og kultur, så du kan få overblik over navnene, du skal skrive dig bag øret som fremtidens kreative kræfter.
Nina Bruun, 28 år, møbel- og rumdesigner
Da Nina Bruun sidste efterår fik en opringning fra kuratoren på New Yorks Museum of Arts and Design, markerede det et afgørende øjeblik i designerens spæde karriere. Kuratoren havde nemlig forelsket sig i Ninas stol Nest, som hun har udviklet i forbindelse med studierne på Kunstakademiets Designskole, og stolen skal nu optages som en permanent del af Museum of Arts and Designs samling. En yderst fornem ære for en ung dansk designer.
Hvor stammer din interesse for design fra?
“Den er nok mine forældres fortjeneste. Min far er grafiker og tegner og har, fra jeg var ganske lille, tegnet hele verden med mig. Min mor er arkitekt og har gjort en dyd ud af, at vi i mit barndomshjem altid var omgivet af de smukkeste ting fra hele verden, lige fra de mærkeligste madvarer til kunstobjekter,” fortæller Nina.
Det lå ellers ikke i kortene, at Nina skulle være møbeldesigner, men efter at have arbejdet på sin bachelor med fokus på indretning gik det op for hende, at hun havde behov for at se sine ideer forme sig til 3D.
Hvad er den største udfordring i din profession?
“Manglen på arbejde er en af de største udfordringer for mange. Dengang jeg søgte ind på Designskolen og ventede på svar om optagelse, hang jeg ud af vinduet for at se efter postbuddet. Da hun endelig kom til syne, sprang jeg ned på gaden for at få mit brev. Hun spurgte, hvor det brev, jeg søgte, kom fra, og jeg svarede Designskolen. Så sagde hun: “Nå, der er jeg uddannet fra …” Den situation har jeg haft i tankerne gennem hele min studietid, og jeg er overbevist om, at det har gjort, at jeg altid har givet mig lidt ekstra. Jeg har aftalt med mig selv, at jeg, så vidt det er muligt, altid skal beskæftige mig med det, jeg elsker,” siger Nina.
Artiklen fortsætter på de følgende sider...
Maria Rubinke, 26 år, keramiker
“Da jeg var helt lille, ville jeg være linedanser i et cirkus og øvede mig på kantstenen ved vejen, hvor jeg boede. Derefter ville jeg være kunstner,” fortæller Maria Rubinke, hvis syrede univers af porcelænsfigurer i mareridtsagtige scener er lige så chokerende, som det er tryllebindende.
“På Kunstakademiets Designskole skulle vi igennem alle de forskellige traditionelle teknikker og udtryk inden for keramik, men da jeg har været tegner hele mit liv, søgte jeg en teknik, som kunne det, jeg kunne med min blyant. Jeg fandt alt det og mere til i porcelænsfigurtraditionen. Den figurative tilgang og tålmodigheden, denne teknik kræver, passer perfekt til min perfektionisme,” fortæller Maria.
“Porcelænsfigurer er æstetiske, nærmest poetiske – deres rene og uskyldige udtryk og tradition giver en interessant mulighed for at skabe ‘grimme’ fortællinger. Beskueren har ikke de samme filtre over for porcelænsfigurer som med meget andet, fordi vi kender dem fra mormors hylde som søde, tuttenuttede fortællinger. Det giver mig muligheden for at sige noget rigtig grimt, men på en pæn måde,” fortæller den unge kunstner fra sit studie på Vesterbro i København.
Hvorfor er dine figurer alle så dramatiske?
“Det kommer af, at jeg bruger porcelænsfiguren som mit sprog og min mulighed for at komme af med de følelser og oplevelser, jeg har behov for at bearbejde. Alle mine figurer er på en eller anden måde et selvportræt. Dramatikken kommer af, at det som oftest er de følelser, som gør lidt ondt, og som jeg ønsker at skille mig af med.”
Christian Brylle, 27 år, fotograf og model
Som en af Danmarks største modeller har Christian Brylle optrådt i kampagner for både Gucci og H&M. Men en ny karrierevej lokker: Christian er nemlig en særdeles habil fotograf og har med egne ord samlet en masse inspiration op fra de mange topfotografer, han har arbejdet med i løbet af modelårene – ikke mindst selveste Mario Testino, som den unge dansker har været assistent for. Christian har bl.a. fotograferet sig selv og landsdamen Freja Beha Erichsen for magasinet V Man, og endnu engang Freja til forsiden af magasinet Dansk’s jubilæumsnummer i foråret i år.
Hvordan startede din fotografkarriere?
“Jeg har aldrig læst fotografi. Der er så få variabler at tage højde for, at de fleste, med lidt instruktion, vil kunne beherske et kamera. ‘Learning by doing’ er vigtigt, da mediet er så baseret på individuel stil. Jeg startede som assistent hos Mario Testino, som jeg også arbejdede meget med i starten af min modelkarriere. En dag på et shoot udtrykte jeg min interesse for fotografering, og Mario sagde, at hvis jeg flyttede til London, ville han måske kunne finde en plads til mig. Det var en no-brainer, og jeg rejste til London. En af mine første opgaver var at lede arkivet tyndt efter de filmnegativer, der sidenhen blev brugt i Marios bog Alive.”
Hvad er dine ambitioner som fotograf?
“Jeg er motiveret af den glæde, fotografiet giver mig. Jeg aspirerer mod at vise min verden for at få folk til at se, tage stilling til og forstå den. Det at skabe eller genskabe mit syn igennem kameraet er mit kreative afløb.”
Nanna Goul, 31 år, forfatter og assisterende redaktør på Weekendavisen
I denne måned udkommer bogkritikeren Nanna Gouls debutroman Privat skov på forlaget Lindhardt og Ringhof, en samtidsfortælling, der tager kvælertag på vores ofte forkrampede Bonderøvs-inspirerede drøm om et liv på landet i pagt med naturen – og en bog, der i dagspressen er blevet hypet som en af årets mest spændende udgivelser.
Hvorfor har du skrevet en bog?
“Jeg har haft en stor lyst til at skrive lige præcis dén roman. Processen har strakt sig over næsten tre år, hvor jeg også har arbejdet meget. Men hver gang jeg havde været for længe væk fra Privat skov, kunne jeg mærke, at den trak i mig. Det har været fantastisk at have et stof, der blev ved med at komme noget nyt ud af, og som blev ved med at være interessant for mig at vende tilbage til,” fortæller Nanna (som i øvrigt selv er vokset op langt ude på landet med økogrøntsager i baghaven).
“Jeg er tiltrukket af at skrive fiktion og af at skabe noget. Det passer mig fortrinligt at sidde mutters alene og skrive og se, hvad der dukker frem. Det er tit overraskende! Jeg er meget dårlig til at blive forstyrret, helst vil jeg have fuldkommen ro og en garanti for, at der ikke er mennesker i miles omkreds. Det er ikke så praktisk at have det sådan, når man bor i København og har en kæreste, der er musiker. Så jeg er storforbruger af ørepropper og rigtig god til at vrisse,” siger Nanna.
Hvad er den største udfordring ved at springe ud som forfatter?
“På forhånd kunne jeg blive fysisk dårlig bare ved tanken om, at det endelige resultat overhovedet kunne ende som et værk ude i verden. Dér er jeg ikke særlig sej. Da min redaktør sagde, at forlaget ville udgive romanen, var jeg helt oppe at køre i ca. ét minut. Så blev jeg så dårlig, at jeg måtte lægge mig på sofaen resten af dagen.”
Mikkel Boe Følsgaard, 27 år, skuespiller
At dansk film har fået en ny superstjerne, stod klart, allerede inden Mikkel Boe Følsgaard høstede sin velfortjente Sølvbjørn for Bedste mandlige hovedrolle på Berlins filmfestival i februar. Hypen omkring hans fantastiske skuespilbedrift som den gale kong Christian VII i En kongelig affære spredte sig nemlig flere måneder, før filmen overhovedet fik premiere – ikke mindst takket være medspilleren Mads Mikkelsen, som bl.a. her i Eurowoman slog fast, at Mikkel er et sjældent naturtalent.
Mikkel, som er født på Bornholm, debuterede i filmverdenen, da han som 10-årig spillede den unge Carl Jacobsen i et afsnit af tv-serien Bryggeren:
“Min bedstefar havde set en annonce i en avis, hvor de søgte drenge til serien, så jeg tog til audition i Lykkehjulets gamle studier på Nordisk Film. Her spillede jeg åbenbart luftguitar overbevisende nok til, at jeg gik videre, og jeg endte med at få rollen. Det var en kæmpe oplevelse, men lysten til at blive skuespiller opstod først for alvor mange år senere, da jeg startede på et gymnasium med mange teatertraditioner,” fortæller Mikkel.
Hvad ser du som en udfordring ved din profession?
“Dels er der ikke nogen garanti for, at man altid har en ansættelse, og dels har jeg snakket med ældre skuespillere, der har oplevet det som et ensomt fag. Man har jo ikke en fast arbejdsplads med faste kolleger, men går fra projekt til projekt, så jeg tror, at man kan komme til at opleve, at man står meget alene. Jeg tænker også, at det kan være en udfordring at blive ved med at udvikle sig og ikke bare blive en ‘levebrødsskuespiller’. Jeg håber, at jeg altid kan holde fast i gejsten og blive ved med at forny mig.”
Hvad har været den største oplevelse i forbindelse med dit job?
“Det var meget overvældende at gå fra prøverummene på Statens Teaterskole, hvor jeg stadig er elev, og til pludselig at stå i Tjekkiet sammen med et udenlandsk filmhold, en af Danmarks bedste instruktører, Nikolaj Arcel, nogle af de største danske skuespillere, og skulle spille konge af Danmark. Især var det at spille over for Mads en kæmpe oplevelse.”
Hvad bringer 2012 for dig?
“Der er afgangsforestilling på Statens Teaterskole her i maj, og fra august skal jeg medvirke i Romeo og Julie på Folketeatret, hvor jeg skal spille Mercutio, Romeos bedste ven. Vi skal på turné i hele landet frem til december,” fortæller den nyudklækkede stjerne.
Stine Riis, 29 år, designer
Tøjdesigner Stine Riis skal ikke tænke længe over, hvad der har været karrierens højdepunkt indtil videre:
“Det at vinde H&M Design Award 2012 var det største. Det har været en kæmpe oplevelse, og jeg kunne ikke forestille mig en bedre start på min karriere.
Modejournalisten Hilary Alexander fra Daily Telegraph, designeren Christopher Kane og Kristopher Arden-Houser fra italiensk Vogue så som dommere mit arbejde og tror på, at der er en plads til mig i denne branche. Og det er en kæmpe anerkendelse, som motiverer mig til at starte mit eget mærke,” fortæller Stine.
En del af oplevelsen i forbindelse med H&M-prisen var også, at Stine fik mulighed for at vise sin vinderkollektion på Stockholms modeuge ved et kæmpe show, hvor hun selv valgte modeller og musik.
“Den internationale topmodel Iris Strubegger var en af mine muser til netop denne kollektion, og derfor var det lidt en drøm, der gik i opfyldelse, da hun gik mit show,” siger Stine.
Hun er uddannet designteknolog fra KEA i Hellerup og brugte efter studierne et år på at sammensætte en portefølje, hun kunne bruge til at søge ind på London College of Fashion med. Stine kom ind og blev bl.a. sidste år udpeget af italiensk Vogue som en af de mest interessante designstuderende i verden i dag. Nå ja, og så vandt hun da også den engelske pris Biddle Sawyer Silks Award for sin innovative måde at bruge tekstiler på.
Hvad kommer 2012 til at bringe for dig?
“Lige nu er jeg ved at sætte 15 styles fra min kollektion Decadence & Decay i produktion for H&M og skal i den forbindelse til Istanbul og følge produktionen. Kollektionen kommer i butikkerne i begyndelsen af efteråret i seks forskellige lande, så jeg glæder mig til at se mine design i gadebilledet,” fortæller Stine, hvis eget mærke Riis debuterede på Københavns modeuge i februar.
Ida Østergaard Madsen, 17 år, sanger
Da Ida for første gang tonede frem på skærmen i DR’s seerbasker X-Factor, fremkaldte hendes unikke stemme kollektiv (frydefuld) gåsehud over det ganske land. Og ikke mindst på Eurowoman-redaktionen, hvor ingen var et sekund i tvivl om, at her stod et af landets mest lysende unge talenter – X-Factor-show eller ej.
Pigen fra den jyske by Videbæk er selv charmerende ydmyg omkring den store hype, der pludselig har omgivet hende, men har altid vidst, at det var musikken, hun ville.
“Jeg har en meget musikalsk familie. Min mor var på musikkonservatoriet, indtil hun fik børn (Ida har tre musikalske søskende, red.), og vi samles fx om klaveret og spiller og synger juleaften. Musik er det, jeg laver hele tiden, når jeg har tid til overs, og når jeg kommer hjem fra skole. Når jeg virkelig skal slappe af, sætter jeg mig ved klaveret eller tager guitaren og spiller,” fortæller Ida.
Hun er trods sin unge alder helt bevidst om sin egen musikalske retning:
“Jeg kan godt lide indiemusik, som man også kunne se ud fra de sange, jeg valgte i X-Factor. Det skal være nede på jorden, melodisk og med en ordentlig sangtekst. Jeg kan for alt i verden ikke synge et eller andet volapyk. Jeg skriver mange sange selv og synger også mest mit eget, så jeg går meget op i, at lyrikken skal være i orden,” siger den unge singer-songwriter, som privat bl.a. lytter til landskvinden Tina Dickow.
I løbet af foråret har Ida forelsket sig i København, som hun regner med at flytte til permanent, når hun er færdig med skolen.
“Det er en by med gang i, men jeg kan også godt lide, at folk i København lidt passer sig selv på gaden. Jeg ser det som mulighedernes by for mig – jeg vil så gerne ud med min musik, for det er det, jeg bruger mest tid på, og det, jeg virkelig elsker. Der er ingen tvivl om, at det kræver meget tid at arbejde med og færdiggøre sin musik, og det skal jeg bare have efter skolen,” smiler Ida.
Nadja Bender, 21 år, model
Hun blev opdaget på Facebook, er vild med gamle bogklassikere og vil gerne rejse til Skt. Petersborg om vinteren, hvor den russiske by især skulle være “fantastisk smuk”. Nå ja, og så drømte hun om at blive jagerpilot som lille. Danmarks nye modelstjerne Nadja Bender er ingen helt almindelig 21-årig, men derimod en af de mest cool, fremadstormende modeller i tiden, som selveste Alexander Wang i vinter valgte til at åbne sit show i New York.
“Min booker så mig på Facebook sidste år og kontaktede mig der. Ca. en uge derefter gik jeg mit første show under Københavns modeuge,” fortæller Nadja fra modeugen i Milano i februar i år.
Siden Wang-showet er det gået lynende stærkt for den 1,80 cm høje brunette, og Nadja har betrådt catwalken for et hav af designere, fra Max Mara og Proenza Schouler til Rodarte og Calvin Klein. Selv er hun dog ikke så udfarende i sin stil som de vilde outfits, hun ofte viser på modeugerne:
“Jeg elsker mode og alt, den står får, men er nok ikke så god eller modig til selv at følge den til punkt og prikke. Jeg ender for det meste i sort – hvilket jo er rimelig sikkert, men måske til tider lidt kedeligt,” siger Nadja.
Kedelig er nu nok det sidste ord, vi ville sætte på dette københavnske stjerneskud.
Marie Nipper, 32 år, overinspektør på kunstmuseet ARoS
Der er kommet unge kræfter på toppen af den aarhusianske kunstbastion ARoS, som i år har fået ny overinspektør i form af Marie Nipper. Marie har netop afsluttet sin diplomuddannelse i museumsledelse og har tidligere læst kunsthistorie på Aarhus Universitet.
“Mine forældre har altid været meget kulturinteresserede, så min interesse for kunst er kommet ind med modermælken,” fortæller Marie.
Hvordan er du landet i din nye stilling?
“Ved at arbejde en hulens masse! Jeg startede med at arbejde med kunst i min studietid, bl.a. som kuratorassistent på ARoS, og senere som galleriassistent i auktionsbranchen, som freelanceskribent m.m. Så jeg har altid forsøgt at få erfaring og skabe netværk. Da en af inspektørerne på ARoS skulle på barsel i 2009, fik jeg muligheden for at få et barselsvikariat, som senere førte til en fastansættelse – og nu til den nye lederstilling som overinspektør.”
Hvad er det bedste ved dit job?
“At jeg hver dag arbejder med noget, som jeg brænder for – det er en spændende udfordring at skabe nye og engagerende kunstoplevelser for museets gæster,” siger Marie.
Stereorights, Band
Et af de mest interessante nye navne på den danske musikscene er bandet Stereorights (tidligere kendt som Why Don’t We Love Lucy), hvis disko-indie-pop kan få fødderne til at danse under skrivebordet på enhver grå arbejdsdag. Bandet består af Mads, 32, Bo, 29, Lasse, 31, Benjamin, 23, og Jonas, 29.
“Vi er ikke sønner af Anne Linnet og har ikke deltaget i et talentshow, fordi vi pludselig opdagede vores interesse for musik. Den har altid været der og er blevet forstærket og forfinet gennem utallige timer og år i diverse øvelokaler, studier og på scener rundt omkring. Vi laver musik, fordi vi ikke kan lade være,” siger bandet, som fandt sammen på Københavns Universitet.
Hvad gør jer gode sammen?
“Vores ambitioner ER musikken. Vi er utrolig perfektionistiske og stædige i skabelsesprocessen, og derfor er det en enorm forløsning hver gang, vi endelig er enige om, at en sang er helt færdig. Indtil videre er noget af det største, vi har opnået, at få vores debutsingle Bottleneck i fast rotation på P3 – men målet er at få hul igennem til udlandet og at spille koncerter i hele verden. Lige nu arbejder vi på vores debutalbum, som skal udgives i løbet af 2012, og så skal vi ud og spille en helvedes masse koncerter. Sidst, men ikke mindst, får vi endelig vores første artikel i Eurowoman!”
Sara Frost, 21 år, tv-vært
DR Mamas charmerende vært Sara Frost synes som skabt til tv-mediet. Men oprindelig var det radioen, pigen fra Sønderjylland forelskede sig i.
“Da jeg hørte De Sorte Spejdere, blev jeg nysgerrig på radio. Men jeg vidste godt, at jeg ikke bare uden videre kunne marchere ind på P3 og få et job, så derfor søgte jeg ind på lokalradioen ANR i Nordjylland, da jeg var færdig med gymnasiet som 18-årig,” fortæller Sara.
Hun spurgte egentlig, om hun kunne få lov til at komme og lave kaffe, men blev i stedet tilbudt et job som vært.
“Der lærte jeg rigtig meget, og efter næsten to år søgte jeg job på P3 og fik et som aftenvært. De anbefalede mig så til et værtsjob på Mama radio og tv,” siger Sara.
Hvad er den største udfordring i din profession?
“Jeg kan godt forestille mig, at mit job ville være hårdt, hvis jeg tvang mig selv til at leve af blåbær pga. de fem kilo, kameraet lægger til, eller tog det personligt, når nogen, jeg ikke kender, udtaler sig kritisk om det, jeg laver. Folk (i mediebranchen) siger, at mediebranchen er så vanvittig hård. Det er jeg heldigvis stadig lykkeligt uvidende om, og jeg vil prøve at se, om ikke det kan forblive sådan.”
Hvad er det mærkeligste, du har oplevet i forbindelse med dit arbejde?
“Mit interview med verdensstjernerne LMFAO (amerikansk elektropop-duo bag hittet Party Rock Anthem, red.), da de spillede på Vega sidste efterår. Min slagplan smuldrede i 11. time, fordi deres pressefolk kort før interviewet sendte en mail med besked om, hvilke emner jeg ikke måtte komme ind på – bl.a. LMFAO’s famøse shuffle-dans. Der var nærmest kun vejret tilbage at snakke om, og jeg blev så nervøs. Heldigvis slog jeg hjernen fra og spurgte, om jeg ikke måtte se deres garderobe. Jeg endte med at være klædt i dyreprint, neon og glimmersko og danse shuffle-dans, mens de sang Party Rock Anthem. Det var en meget mærkelig dag.”
Adept, Arkitekter
De tre fyre bag det prisvindende arkitektbureau Adept, Anders Lonka, 31, Martin Laursen og Martin Krogh, begge 32, snakkede allerede i gymnasieårene om at starte deres eget firma.
“Vi besluttede, at arkitektur var det rigtige for os, og uddannede os alle i den retning. Da vi startede Adept – en forkortelse for Architecture Department – legede vi med tanken om, at det med tiden kunne blive til helt andre ting og fx omhandle blogs og film. For os er det samfundet og byen, der er interessant, og det undersøger vi lige nu gennem arkitekturen. Senere måske gennem noget andet – det vil tiden vise,” fortæller trioen.
Adept har vundet flere priser herhjemme for sin urbane arkitektur, og sidste år blev bureauet ved en international konkurrence udvalgt til at designe den kinesiske by Shenzhens nye vartegn, The Two Towers, i samarbejde med det kinesiske bureau Urbanus.
“Det mest spændende ved 2012 er, at vi for alvor går i gang med at realisere en række af vores tidligere vinderprojekter,” fortæller Martin Laursen, og tilføjer:
“Adept startede som en vision, der kun var delt af os tre. I dag er det en stor gruppe af arkitekter og byplanlæggere fra mange forskellige lande og med mange forskellige talenter. I 2012 begynder drømmene at blive til virkelighed og tegninger til levende byrum.”
Carina Rosenvinge, 21 år, bueskytte og OL-aspirant
Som en af de kvindelige danske bueskytter, der håber på en af de i alt tre pladser til OL til sommer, har Carina Rosenvinge lige nu hænderne fulde (bogstavelig talt) med træning, træning og atter træning. Derudover deltager hun også i EM i Italien i denne måned.
“Bueskydning er ikke bare en sport, det er en livsstil,” fortæller Carina fra sit hjem i Aalborg.
Hun har selv spændt buen siden 2002, hvor hun, inspireret af sin bueskydende storebror Jacob, besluttede sig for, at det kunne være sjovt at blive god til noget, som ikke så mange andre kan. Carina viste hurtigt talent (bl.a. blev hun nr. 7 ved VM i 2009), og siden hun blev student i 2010, har hun således trænet på fuld tid med OL-kvalifikationen for øje.
“En af mine styrker er, at jeg er enormt stædig – jeg går efter mine mål, og alle planer, jeg lægger p.t., handler derfor om bueskydning. Jeg kan fx ikke bare tage til fest en torsdag aften, hvis jeg har træning dagen efter,” fortæller Carina.
Hvad er den største udfordring som bueskytte?
“At ramme i midten hver gang. Det handler om at få opbygget en teknik, der fungerer, og så ellers holde hovedet koldt, selv om der står 2.000 mennesker omkring én, og kameraerne klikker,” slår Carina fast.
Inge Jacobsen, 24 år, billedkunstner og brodøse
Da Inge Jacobsens broderede kunstværker for Georg Jensen i vinter blev præsenteret på et pressemøde, sprang vi af sted med blok og fotograf. En talentfuld pige, som broderer på fotografier og magasinforsider? Det måtte vi se.
“Jeg er vokset op i Irland, hvor jeg er født, og i Ballerup i Danmark, hvor min bedstemor bor. I 1999 flyttede jeg til England og har boet i London lige siden,” fortæller Inge.
I 2011 blev hun færdiguddannet på universitetet i London, hvor hun læste kunst og fotografi.
“Ideen med at brodere kom på universitetet, hvor alle forsøgte at finde deres unikke kunstneriske stemme. Jeg besluttede mig for at bruge tråd til min kunst, for jeg havde en masse liggende og havde lært at brodere, da jeg boede i Danmark,” siger Inge.
Hun begyndte at brodere oven på sine yndlings-magasinforsider og fotos, og projekterne udviklede sig hurtigt.
“Georg Jensens folk kontaktede mig og spurgte, om jeg ville være interesseret i at brodere på deres forår/sommer-kampagne med modellen Freja Beha. Hvilket jeg selvfølgelig supergerne ville! De leder altid efter nye talenter, fordi Georg Jensen har en tradition med at hjælpe upcoming kunstnere på vej,” fortæller Inge.
Lige nu arbejder hun på at sætte en udstilling med sine værker op i London og håber på at kunne samarbejde med nogle af de modefotografer, hun har mødt igennem Georg Jensen.
“Det er jo så enkelt at brodere! Det overrasker mig, at der ikke er flere mennesker, som gør det,” siger Inge.