Ólöf er ekstremt matematisk begavet: "Jeg kan se mønstre i alting"

Hvornår gik det op for dig, at du har en særlig evne?
– Allerede da jeg var lille, lavede min mor matematikopgaver til mig, fordi jeg syntes, det var så sjovt. Selv om jeg var den yngste i klassen, fik jeg ekstra matematikbøger for ikke at kede mig. Inden jeg kunne læse, havde jeg en vane med at gruppere ordene i tv-underteksterne efter om der var to, tre, fire eller flere bogstaver i ordene. Der var kun få sekunder til at tælle dem op, og så kom næste undertekst. Jeg har altid klaret mig godt i skolen og til eksaminer, men jeg forstod ikke helt hvorfor. Jeg tænkte, at jeg nok bare havde været heldig, og at jeg ikke ville være så heldig næste gang. Som teenager var jeg med i nogle matematikkonkurrencer, og jeg blev da også regionsmester i Island, hvor jeg boede dengang.

– Først som voksen, da min ældste datter skulle starte i skole, spekulerede jeg over, hvad det er, jeg kan. Hun er også kvik, men alligevel gik det ikke godt i skolen. Var hun måske understimuleret? Jeg tog nogle Mensa-tests for sjov. Det gik godt, og så tog jeg en rigtig Mensa-test og fik at vide, at jeg er i den øverste ene procent af befolkningen, når det kommer til IQ.

LÆS OGSÅ: Silas Holst: "Pludselig stod tiden stille i en blanding af angst, panik og helt ubeskrivelig lykke"

Hvordan vil du beskrive din særlige evne?
– I dag kan jeg se, at jeg har evnen til at lære. Jeg ved overhovedet ikke alting, men jeg har rigtig gode forudsætninger for at lære og forstå nye ting. Jeg kan se mønstre og systemer i alting, hvad enten det er tal eller arbejdsprocesser. Jeg er for eksempel også god i et køkken, for jeg kan fra starten regne ud i hvilken rækkefølge, jeg skal gøre tingene. Men det er især matematiske ting, jeg er god til. For nyligt var jeg på Eksperimentarium, hvor jeg skulle spille et spil, hvor man skulle lægge tal sammen. I starten var det lette regnestykker, men det blev sværere og sværere. Da jeg kom til niveau 10, sagde medarbejderne, at der aldrig var nogen, der var kommet så højt op. Da jeg kom til niveau 47, lukkede Eksperimentarium. Nogle gange går der sport i at lægge tal sammen. For eksempel ved kasseapparatet, hvor jeg tit prøver at lægge priserne sammen og se, om jeg rammer det rigtige beløb.

Er der nogen ulemper forbundet med din særlige evne?
– Jeg kan ikke lade være med at analysere, og det kan være drænende for mig selv og andre. Jeg ser meget hurtigt løsninger, men jeg skal lære, at det ikke betyder, at det så også altid er mig, der skal løse opgaven. Jeg kan faktisk have svært ved at samarbejde, for jeg skal hele tiden holde igen. Derudover kan jeg hurtigt miste interessen for ting. Jeg gider for eksempel ikke en professorterning, efter jeg har løst den. Jeg havde også engang en app, der hedder Brainfight, som kombinerer huskespil med regning og hurtighed. Da jeg blev nummer et på verdensranglisten, gad jeg ikke mere.

Hvornår er din evne en fordel?
– Da jeg læste økonomi, blev jeg skilt og stod pludselig som enlig mor. Dengang levede jeg af islandske studielån, men man fik kun betaling for de fag, man bestod. På grund af skilsmissen havde jeg ikke været til alle timerne i statistik. Jeg var nødt til at bestå eksamen for at få min økonomi til at hænge sammen. Det var en eksamen med hjælpemidler, så jeg tog derhen med mine bøger og en anden studerendes noter, som jeg havde lånt, men uden at have forberedt mig. Jeg fandt hurtigt et system, og jeg løste alle opgaverne på nær den sidste, da tiden løb fra mig. I stedet skrev jeg, hvordan jeg ville have løst den. Jeg fik 10.

LÆS OGSÅ: Jan Gintberg: ”Jeg har egentlig aldrig en følelse af, at jeg er lykkelig”

Hvad kan du til gengæld ikke finde ud af?
– Jeg er ikke særligt god til at komme til tiden, for jeg er kronisk tidsoptimist. Jeg skal virkelig gøre mig umage for at komme til tiden.