Oscar 2015: De mest rørende øjeblikke

Der var den gang i 2013, da Jennifer Lawrence snublede over sine egne ben på vej op på scene for at modtage sin Oscar. Og den gang i 2002, da Halle Berry tårevædet takkede for sin pris. Og for at den endelig – for første gang - blev tildelt en afroamerikansk skuespillerinde. For ikke at tale om den gang i 2011, da vores egen danske Susanne Bier vandt den eftertragtede statuette for sin film "Hævnen".

En af årets største prisfester, uddelingen af den amerikanske Academy Award, bedre kendt som Oscar, har det med at skabe ganske særlige øjeblikke, vi husker længe efter stjernerne er trådt af den røde løber. 

Det var bestemt heller ikke uden rørende øjeblikke, den 87. Oscar-uddeling i nat blev broadcastet til tv i alverdens stuer fra The Dolby Theater i Hollywood. Længe før den fejringen af film løb af stablen søndag, har der været kontrovers om de politiske aspekter af årets uddeling, som er blevet kritiseret for at være meget hvid. Hvad der fik det traditionsrige show til at udskille sig i år, var da også især de mange politiske budskaber, vinderne dedikerede deres taler til, fortæller Lise Ulrich, der er filmskribent på magasinet Soundvenue:

Gav stjernerne våde øjne
- Man forbinder typisk Oscar-taler med Gwyneth Paltrow-lignende ørkenvandringer af snottede hulk og "Tak til min frisør og hund Larry!" Men i år kom der nye boller på suppen, og vi blev således trakteret til adskillige både sjove og stærke taler, med politiske budskaber vævet ind mellem den klassiske navneoplæsning, siger hun.

- Den absolut mest rørende stod den unge manuskriptforfatter Graham Moore for, da han modtog sin Oscar for "The imitation game", filmen om det homoseksuelle matematikgeni Alan Turing. Moore benyttede lejligheden til at dedikere prisen til de mange homoseksuelle unge, som lever med angsten for at være anderledes – og lagde sågar ud med at afsløre, at han selv have forsøgt selvmord i en alder af 16 år, fordi han følte sig forkert. Hans tale fik stående klapsalver, og gav mangen en Hollywood-stjerne og seere våde øjne.

Krøllet papir og våde øjne
Ganske som ventet skulle Patricia Arquette på scenen for at modtage prisen for den bedste kvindelige birolle. Den fik hun for sin præstation som hårdt prøvet mor i filmen "Boyhood". Hun startede med at takke sine smukke og stærke mednominerede, sin mand for at have givet hende sine børn, og fortsatte sin tale med at dedikerer den "til alle kvinder, der har født. Til alle, der betaler skat", som hun sagde. Og slog et slag for lige rettigheder for både kvinder og mænd i de forenede amerikanske stater.

- Akkurat, som da hun vandt samme pris ved årets Golden Globe, indtog Patrica Arquette scenen bevæbnet med læsebriller og et godt krøllet A4-ark med takke-noter. Lidt nørdet, men ganske charmerende, takket være Arquettes afvæbnende personlighed, siger Lise Ulrich.

- Det er første Oscar til Patricia Arquette, hvis lange, ofte besynderligt snørklede karrierevej har været præget af lige dele op- og nedture, fra "True Romance" til "Little Nicky". Arquette har dog alle dage udmærket sig som en yderst naturlig, ligefrem artist, hvis sagte lillepigestemme på fascinerende vis vibrerer med en indre passion og viljestyrke. En egenskab, Linklater (instruktøren, red.) udnyttede til fulde i "Boyhood", hvor Arquette tegnede et hverdags-kvindeportræt, tusinder kan spejle sig i, fortæller Lise Ulrich

Lad os finde en kur!
Det kom heller ikke som en overraskelse, at det var Julianne Moore, der blev tildelt prisen for den bedste kvindelige hovedrolle for sin fortolkning af en Alzheimers-ramte sprogforsker og familiemor i "Still Alice". Moore var ét stort smil, da hun fra scenen fortalt publikum, at hun netop havde læst en artikel om, at det at vinde en Oscar, kan forlænge livet med op til fem år.

- Tak til Akademiet, sagde hun.
- Min mand er yngre end mig.

Også hun tilføjede et mere alvorligt budskab til sin takkestrøm:

- En ting ved film er, at de kan få en til at føle sig set. Folk med Alzheimers har brug for at blive set, så vi kan finde en kur!

- Moore har ryddet bordet ved samtlige prisuddelinger denne sæson, så det kom hverken bag på hende selv eller de fire andre nominerede skuespillerinder, da Matthew McConnaughey kaldte hendes navn i Oscar-showets sidste minutter, siger Lise Ulrich.

- Den 54-årige skuespillerinde har siden 1998 været nomineret tre gange før uden held, og skønt "Still Alice" bestemt ikke er noget mesterværk, fortjener Moores præstation bestemt at blive fremhævet. Om end det dog ikke er hendes karrieres bedste, hvis ret skal være ret. Det kan således diskuteres, om ikke franske Marion Cotillard måske nok også havde fortjent sejren (mindst) lige så meget for sin rolle i "To dage, en nat", men oppe imod Hollywood-stjernen Julianne Moores tåreperser-tour-de-force stod Cotillard ikke en chance. Det vidste alle.

Det danske islæt
Spænding omkring, hvorvidt vi igen i år kunne kalde en Oscar for dansk blev også udløst i nat. Til trods for, at den danske Oscar-nominering "Ida" faktisk var polsk instrueret, og blot dansk produceret.

Dansk eller ej, så kun de to filmproducenter Christian Husum og Sofie Wanting Hassing i nat fejre, at "Ida" vandt en statuette.

Og apropos danske aftryk og statuetter, så blev en anden dansk stolthed blandet ind i nattens show, da duoen Tegan and Sara optrådte med nummeret "Everything is Awesome" fra filmen "The Lego Movie". De havde selv bygget deres Oscar-statuetter af gule Lego-klodser, og delte dem ud til publikum. Pludselig sad både Oprah Winfrey og skuespillerinden Emma Stone med hver deres hjemmebyggede danske Oscar.

Årets skuffelse
Men selv om det forgange Oscar-år ifølge Lise Ulrich har budt på en perlerække af fantastiske nominerede film og skuespilpræstationer, var hun dog ikke imponeret over den præstation showets vært, lagde for dagen.

- Jeg har et ret godt øje til showmanden Neil Patrick Harris, og elsker generelt Oscar af et håbløst nostalgisk hjerte. Kombinationen af de to lå lige til højrebenet, men blev aldrig den sprudlende succes, jeg sad og håbede på, siger hun.

- Harris spillede sine kort for sikkert, og med en ukarakteristisk nervøs energi, der med al tydelighed afslørede, hvor enorm en opgave det er, at styre verdens største live filmprisfest. Alt for mange jokes flagrede akavet af scenen uden den store respons fra publikum, og man savnede den velskrevne "spontanitet", Ellen DeGeneres (der var vært i 2014, red.)bragte til sidste års show, siger Lise Ulrich og afslutter:

- Ét komisk stunt ramte dog plet, da Harris backstage strippede til sine kridhvide underhyllere og med stolt strittende brystvorter helt oppe i det håndholdte kamera gengav scenen i "Birdman", hvori Michael Keaton i ditto outfit render over Times Square i New York. Det var sjovt og tilpas frækt, præcist som resten af showet burde have været det.

LÆS OGSÅ: Oscar 2015: Her er vinderne

LÆS OGSÅ: De 10 vildeste vægttab i Hollywood

LÆS OGSÅ: Hollywoods dyreste damer er 40+