Pelle Emil Hebsgaard: "Jeg gad godt kunne læse min kones tanker"

Hvilken bog betyder mest for dig?

– Jeg tror først for alvor, jeg forstod, hvilket magisk univers bøger kan hive dig ind i, da jeg læste Tolkiens ”Ringenes Herre”. Lige siden da har jeg læst og læst og slugt alle de bøger, jeg kan. Dog uden at finde en, der kunne nærme sig det, jeg fandt i den trilogi.

Har du en tilbagevendende drøm?

– Den er sjælden og dog tilbagevendende, hver eneste gang jeg er tæt på en premiere på for eksempel en musical. Det er den helt klassiske ”skuespiller-er-pludselig-nøgen-og-taber-ordene-foran-en-milliard-mennesker-drøm”, hvor jeg står foran det helt store premierepublikum, salen er proppet med anmeldere, kolleger og gode venner, og jeg glemmer ALT om, hvad jeg skal sige og gøre. Som om min krop bare slukker. Enormt angstprovokerende. Heldigvis er jeg god til at ryste den slags af mig og komme videre med det virkelige liv.

LÆS OGSÅ: Morten Hee Andersen: "Jeg var tæt på at drukne på en rejse i Vietnam"

Hvad kan få dig til at grine?

– Der er én ting, der er min kryptonit: Når man står på scenen, og én blandt publikum griner hjertet ud og ikke kan stoppe. En såkaldt ”hyler”, som jeg har døbt dem. De lyder som en luftalarm, og man kan mærke, hvordan hele salen bliver smittet af det gigantiske skraldgrin. Og lige præcis dér har jeg det allermest sjovt. Jeg kan slet ikke holde igen, hvis der først er én ærlig hyler derude i mørket.

Hvornår synes du, andre mennesker er barnagtige?

– I disse dage med stort fokus på #MeToo synes jeg, at tendensen til at smide krænkelses-kortet er blevet for stor. Man skal huske, at der ofte er to til en tango. Selvom jeg naturligvis har kæmpe respekt for de mennesker, der har turdet stå frem og fortælle om alvorlige misbrug og krænkelser, de er blevet udsat for. Generelt har jeg det bare sådan, at jeg efterhånden får et slagtilfælde, hver gang nogen føler sig krænket over de mindste ting. Hver eneste gang nogen har brug for at blive hørt, så vræler de løs om trafiklys, cykelstier og vorherre til hest. Jeg forstår vitterligt ikke, hvordan en generation, der er vokset op med ”South Park” og ”The Simpsons”, kan ende med at blive vrede på det plan. Jeg synes, det er vigtigt at huske, at vi er mennesker, der stadig skal kunne interagere med hinanden uden at blive omdannet til robotter.

LÆS OGSÅ: Søren Pape om at være adopteret: Jeg har altid følt mig som et ønskebarn

Hvilket talent ville du ønske, du havde?

– At kunne skrive sange. Eller, det vil sige, jeg ville ønske jeg var bedre til det. Jeg gør det gerne henover mit flygel en aften, min kone ikke er hjemme. Så sidder jeg der med blokken og en flaske rødvin og åbner op for sluserne ind til mit hjerte. Det er enormt dejligt, men jeg tror aldrig, verden får de sange at se. Jeg gad også godt have et talent for at læse min kones tanker.

Hvad er det vigtigste, dine forældre har lært dig?

– Det vigtigste, de har lært mig, og det har jeg først fattet, da jeg blev ældre, det er at være ærlig. Især over for min partner in crime: min kone. Derudover har de lært mig at se positivt på livet og altid prøve at finde det gode i alle situationer. Samtidig har de givet mig en kæmpe retfærdighedssans, der får mig til at ville kæmpe for dem, der har det hårdt, og dem, der bliver trådt på.