”Pigerne” fra TV2 Zulu: Instagram er et millisekund af vores liv i den perfekte vinkel

Hvor lang tid tager det så at tage de billeder?

Josefine: Det behøver ikke at tage lang tid. Det kan tage to minutter at tage 150 billeder, fordi man holder knappen nede…

Signe: Og så er mange af billederne med lukkede øjne.

Hvordan karakteriserer I et godt billede?

Signe: Det er jo et millisekund af vores liv, der er taget i den helt perfekte vinkel. Det er derfor, det ser så godt ud. Man skal virkelig ikke tage det alt for seriøst eller få mindreværdskomplekser over at være på Instagram, fordi man ser et godt billede af en anden. For det er vitterlig et millisekund, der er blevet taget ud af ens hverdag, og sådan er det ikke resten af tiden.

Men er I godt klar over det, når I er på Instagram? Bliver I ikke forblændet af det, andre lægger ud?

Signe: Nej, for man skal tænke på, at der altid er en historie bag billedet. Der er ingen, der har et perfekt liv.

Cecilie: Det, man ser på Instagram, er det, man godt kan lide ved ens liv. Et lille glimt. Jeg ville jo aldrig lægge et billede ud af mig selv, hvis jeg lige havde slået op med min kæreste.

Hvorfor ikke?

Cecilie: Det er der nogen, der gør, men jeg synes, at det skaber en dårlig stemning.

Josefine: Det handler om, hvilket udtryk man har på sin Instagram. Vores udtryk er, at vi gerne vil inspirere andre med nogle flotte billeder og flotte motiver, men der findes jo også andre Instagrams, der har andre ideer. Nogen vil gerne bryde med kropsidealer og lægger curvelicious billeder ud, fordi de gerne vil gå imod det perfekte. Der er hende Vilde fra SKAM, som har en helt anderledes Instagram, som jeg også følger. Jeg synes, det er mega nice, at hun ikke har perfekte billeder.

Cecilie: Vores Instagrams bruges til inspiration. Mange spørger mig, hvor min bluse er fra, og hvor den og den restaurant ligger, som jeg været på. Jeg følger også mange, der går i flot tøj og spørger også dem, hvor deres tøj er fra.

Josefine: Mine følgere følger mig, fordi de gerne vil inspireres og se pæne billeder, så hvis jeg pludselig lagde en helt anden type billeder op, så ville jeg enten få flere følgere eller miste nogle, fordi de tænker, at det var ikke derfor, de startede med at følge mig. Det er ligesom, hvis man åbner et bilmagasin, så forventer man heller ikke at se nøgne damer, man vil se biler.

Men tænker I over, hvilke signaler I sender? I har jo også lagt billeder ud, hvor man kan se jeres bryster.

Josefine: Man skal ikke være så kropsforskrækket… Der er flere kendte mennesker, der har lagt billeder ud af dem i et badekar med deres børn, og det har folk flippet helt ud over, fordi det har været på de sociale medier. Men det er jo naturligt - hvorfor skal vi ikke vise det naturlige frem? Jeg ser bare kroppen som et hylster. Folk behøver ikke at seksualisere min krop, bare fordi jeg har en bikini på.

Signe: Jeg lægger ikke så mange bikinibilleder ud, fordi det ikke er mit udtryk på Instagram. Men dem, der gør, gør det måske som en protest, fordi de gerne vil vise, at flotte kvinder ikke behøver at blive seksualiserede. Hvis en dreng lægger et billede op med bar overkrop, så er det fint, men hvis en pige lægger et billede op i bikini, er det skandaløst.

- Lige meget, hvordan man ser ud på det, skal ens krop ikke shames. Hvis kvinder er tynde eller tykke, bliver det ofte et statement, når de tør at lægge et billede op af sig selv på Instagram – men hvis man har en normalvægtig krop, så bliver den ofte bare seksualisere. Vi er alle sammen lige, og alle har en krop, der er smuk på hver sin egen måde.

Josefine: Uanset hvordan ens krop ser ud, ender man altid med at få negative kommentarer på de sociale medier. Enten får man at vide, at man er et sexobjekt, eller også er man dum. Hvis en tynd pige lægger et billede op, får hun at vide, at hun er tynd, men det ved hun nok godt selv, ellers også skriver folk: ”Spis en burger”. Det får hun det da mega dårligt over.

Cecilie: Lige meget hvad man lægger op, vil folk altid have en holdning til det. Hvis man er tro mod sig selv og føler, at det, man gør, er rigtigt, så er det fint.

Men I lægger også billeder op fra dyre restauranter, og når I drikker champagne. Tænker I over, hvilket signal det sender?

Signe: Jeg kunne da godt tage et billede, hvor jeg sidder i mit nattøj, inden jeg skal sove, men det gider jeg ikke at kigge på. Derfor lægger jeg billeder op, jeg selv synes er nice. Og det skal alle have lov til.

Josefine: Jeg har det sådan: hver ting til sin tid. På Instagram lægger jeg highlights op fra mit liv. Det, der er fedt, ser flot ud og er glamourøst. På snapchat lægger jeg mit hverdagsliv op – også billeder, hvor jeg er grim.

Så Instagram er ligesom jeres polerede virkelighed?

Signe: Jeg synes ikke, at der er noget ved Instagram, der er virkelighed. Det er et billede på din telefon, og alle likes er virtuelle.

Cecilie: Ej…

Signe: Jo, alt det, vi laver lige nu, er virkelighed.

Cecilie: Ja, men hvis jeg tog et billede af dig lige nu på den sofa og lagde det ud, er det jo også virkelighed…

Signe: Ja, men livet indeholder jo så meget mere end det, der vises på Instagram.

Josefine: Instagram viser måske 30% af ens liv, og det er de 30%, hvor man har det mega fedt, spiser på restauranter eller lige har fået lagt make-up. 70% er skole, arbejde, og mig, der løber på et løbebånd og sveder. Men det bliver bare ikke vist.

Og det har I heller ikke planer om at vise?

Signe: Jeg synes, det er okay ikke at vise det. Hvis jeg kun vil vise de 30%, skal jeg have lov til det. Hvis andre vil vise noget andet, er de velkomne til det.

Josefine: Det er der nemlig også plads til på Instagram. Der er plads til alle.