podcast
Foto: Getty Images Udnyt sommerferiens lange bil- eller cykelture til at blive klogere på alt fra politik og religiøse sekter til DNA og dinosaurskeletter.

8 podcasts, der gør dig klogere

Bliv klogere på alt fra politik til stress og verdenshistoriens mest skræmmende sekter, mens du sidder i bilen, pruster på cyklen eller rører i gryden med disse lærerige podcasts fra Talk Town.

Tristan Otto

I slutningen af februar 2020 bakkede en lastbil ind i gården hos Geologisk Museum i København. I lastbilen var der et hav af kasser med 66 millioner år gamle knogler fra en vaskeægte Tyrannosaurus Rex. Det er første gang nogensinde, at en T-rex er på dansk grund. Følg med i fortællingen om T-rex Tristian Ottos vej til Danmark – og konservatorens arbejde med at samle det fire meter høje og 12 meter lange skelet.

Lyt til "Tristan Otto" her

DNA

I denne podcastserie kan du blive klogere på alt fra etnisk ophav til alvorlige arvelige sygdomme. Professor Eske Willerslev og BA i arkæologi Nanna Winther dykker ned i forskningen for at prøve at opklare det største mysterium af alle: Hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra? 

Lyt til "DNA" her

Danmarkshistoriens største helte & skurke

Nogle af de danskere, der har sat deres aftryk i historien, har været geniale og sympatiske, mens andre har været psykopatiske og magtsyge. Enkelte har været det hele på én gang. Danmarkshistoriens største helte og skurke udpeges af journalist Asger Juhl med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og historiker og feminist Jytte Larsen.

Lyt til "Danmarkshistoriens største helte og skurke" her

Følg med mig – når bevægelser bliver til skræmmende sekter

Masseselvmord, UFO-religioner, okkulte drab. Gennem tiden er sekter endt i kollektive selvmord og masseforførelse. Sekter kan virke absurde og uforståelige. Men er der mening bag galskaben? Hvordan lykkes det sektledere at få folk til at opgive deres eget liv for at følge dem? Måske helt ind i døden. Vært Kristoffer Lind ser på mekanismerne bag nyreligiøse sekter sammen med landets førende sekteksperter.

Lyt til "Følg med mig" her

Fedeabes forklaringer

En podcastserie eller et opslagsværk? I Fedeabes forklaringer forsøger Anders Lund Madsen at danne sig et overblik over al akkumuleret viden i verden. I hver episode kontakter han en ekspert for at få en flig af verden afdækket, katalogiseret og sat på plads.

Lyt til "Fedeabes forklaringer" her

EUfori

Rejs med rundt i Europa, når filosoffer, økonomer, politiske tænkere, journalister og folk på gaden undersøger og udtaler sig om identitet, nationalisme og fællesskab i den Europæiske Union. Medlemslandenes indgang til det fælleseuropæiske projekt samt konsekvenserne af medlemskabet for de enkelte lande undersøges. Hvad er konflikterne, og hvad er fordelene?

Lyt til "EUfori" her

Politiske dynastier

Ellemann-Jensen, Krarup, Auken, Møller, Helveg… Dansk politik har som erhvervslivet sine familiedynastier. I denne podcastserie møder politisk reporter Knud Brix familieklanerne. Han har sat sig for at finde ud af, om sønnerne og døtrene kan slippe fri af deres arv og blive politikere i egen ret.

Lyt til "Politiske dynastier" her

Stressepidemien

Mere end en halv million danskere føler sig ofte eller hele tiden stressede. Så hvis det ikke er dig, er det måske din bror, nabo eller kollega. Men hvor mange bliver rent faktisk syge på grund af stress? Det er svært at finde ud af. For stress er ikke en sygdom. Denne podcast undersøger, hvorfor vi moderne mennesker bliver stressede, og hvordan man forhåbentligt kan undgå, at stress bliver en decideret folkesygdom.

Lyt til "Stessepidemien" her

Talk Town - Historier du ikke kan slippe

FB_profilbillede.jpg

Lyt til de bedste podcasts i appen Talk Town.

Talk Town er Egmont Publishings podcastunivers med masser af podcasts for både børn og voksne. Det er gratis for alle, der abonnerer på Egmonts ugeblade eller magasiner og koster ellers 59 kr/mdr. De første 14 dage er gratis og uden binding.

Find stærke, personlige fortællinger og masser af inspiration om alt fra parforhold og børn til mode og sundhed. Talk Town er et nyt podcastunivers med kvalitetsindhold fra velkendte brands som ALT for damerne, Euroman, FIT Living, Vores Børn, ALT.dk mm.

Prøv 14 dage GRATIS nu.

Kun 59 kr./md. efter endt prøveperiode. Ingen binding

Download via iTunes lige her

Download via GooglePlay lige her

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Podcast og Lister