Har du også oplevet, du bliver mere social, lige inden du får influenza?
SPONSORERET indhold

Har du også oplevet, du bliver mere social, lige inden du får influenza?

Hvordan kan dyr i dine øjenbryn afsløre, hvor du kommer fra, og hvordan styrer dine tarme din psyke og dit helbred? I den nye Talk Town-podcast ’Mennesket’ gør biolog Johan Olsen og journalist og BA. i arkæologi, Nanna Winther, os klogere på, hvordan vira fucker med din hjerne, og at vi ændrer personlighed hele livet.

Af:: Maria Bruun-Schmidt Dorrens Foto: Klaus Rudbæk
04. maj. 2021 | Livsstil

Vidste du, at du bliver mere social lige inden, du får influenza – så du kan smitte allerflest?

Dét og flere tanker om, hvad det egentlig vil sige at være dig og mig, kan du høre mere om i den nye Talk Town-podcast ’Mennesket’, hvor biolog – og forsanger i Magtens Korridorer – Johan Olsen og journalist og BA. i arkæologi, Nanna Winther, gør os klogere på, hvad kroppen består af, og hvem vi deler den med.

For det viser sig, at vi lever sammen med godt 40 milliarder mikroorganismer på vores krop – både bakterier, svampe og dyr. De er i overtal. Og bakterierne påvirker vores forbrænding, immunsystem, vores helbred, men også vores mentale tilstand.

”Vi kan ovenikøbet gå så langt som til at sige, at organismerne i din krop påvirker hele din forståelse af din omverden - også din personlighed. Vi er styret af mange andre ting, end dem vi tror,” forklarer Johan Olsen.

Er vi de samme mennesker?

I podcasten ’Mennesket’ spørger værten Nanna Winther, Johan Olsen: Hvad forstår vi egentlig ved at være menneske – både fysisk og biologisk?

”Vi fortæller os selv, at vi er det samme menneske hele livet. Men det er vi ikke. Og gudskelov for det, vi ændrer os hele livet igennem. Ikke kun fysisk, men også i risikovillighed og holdninger,” siger Nanna Winther.

”Du kommer til at høre om, hvem der bor i dine øjenbryn. At dine tarme muligvis styrer dig som om, du var en gravko, og at forskningen viser, at vores personlighed skifter gennem tiden. Og på den måde bliver vi også helt andre individer med tiden,” siger vært Nanna Winther.

Og ser vi bagud, er vi mennesker rent faktisk skabt af stjernestøv. Og atomer, der bor i vores kroppe, har med stor sandsynlighed tidligere boet i fx en dinosaur. Svært at forstå? Så lyt med.  

”I denne podcast vil vi gerne gå ned i detaljerne omkring mennesket og blive klogere på os selv. Jeg håber, at lytterne bliver klogere på deres plads i biologien, i filosofien, i kosmos og i deres forhold til andre mennesker og organismer,” siger Johan Olsen.

“Og så håber jeg i øvrigt, at lytteren føler sig underholdt og får smilet og grinet sammen med Nanna og mig,” siger han.

Lyt til ’Mennesket’ i Apple Podcasts i dag.

Anbefalet til dig