Frej Prahl
Foto: Klaus Rudbæk Drop forventningspresset til dig selv, hvis du gerne vil øge din sexlyst, lyder opfordringen fra psykolog og parterapeut Frej Prahl.

Parterapeut: Nej, vi har ikke mere lyst til sex, bare fordi vi er sammen 24/7

Hvorfor kaster vi os ikke over vores partner, når nu vi har tiden – og muligheden – for det under corona-karantænen? Det skyldes blandt andet forventninger til os selv og vores partner, skriver parterapeut og psykolog Frej Prahl.

Det er ofte blevet sagt, at et dårligt sexliv kan føre til kriser i et parforhold. Men kan kriser også føre til mere sex i parforholdet?

Det har flere eksperter været ude og forudsige, og det stigende salg af sexlegetøj kan pege i den retning. Eksperterne har således forudsagt, at vi vil opleve et babyboom ved juletid. Indespærringen skal jo fordrives med noget, så hvorfor ikke bruge den på lidt lagengymnastik?

De, som forudser, at den Store Nedlukning fører til den store knaldetur, bygger deres argumenter på erfaringer fra tidligere tiders kriser, særligt Anden Verdenskrig. Ikke længe efter Danmarks befrielse oplevede vi herhjemme en drastisk stigning i fødsler. Der var blevet knaldet godt og grundigt bag de nedlukkede gardiner i spærretiden.

Men hvordan kan vi forstå, at lysten til sex stiger i farefulde tider? Er det blot for at undgå kedsomhed?

Sex lig med overlevelse?

Nogle mener, at det er dybe evolutionsmæssige impulser, som træder i kraft. Hvis krige truer med at udrydde en stor del af en befolkning, opstår der i de enkelte individer et behov for at bidrage til befolkningstilvæksten igennem reproduktion. Først og fremmest er der helt klar evidens for, at seksuel lyst og reproduktion hænger sammen.

Vi kan således se, at mænd har mere lyst til kvinder, når de har ægløsning, kvinders lyst hæmmes, når hun ammer, fordi det undertrykker hendes ægløsning, og kvinder i overgangsalderen oplever oftest et dalende lystniveau.

Men det er tvivlsomt, at den nuværende krise skulle vække artens behov for at reproducere sig. Nok vil mange lade livet i forbindelse med corona-krisen, men det vil fortrinsvist være ældre mennesker, og upåagtet hvor smertelige de tab måtte være, er det ikke nogen, den kyniske evolution som sådan ville bekymre sig meget om.

En anden seksualmoral

En anden farlig hypotese er, at den sex, som har ført til de store babybooms, nødvendigvis har været gensidig lystfuld. Der herskede en helt anden seksualmoral i 40’erne. Hvis manden havde lyst, var det kvindens pligt at efterkomme dette ønske. Det var endda formaliseret i loven.

Amerikanske og engelske lovtekster fra den tid udsiger, at kvinden, ved at indgive ægteskabsløftet, under enhver omstændighed må acceptere samleje med sin ægtemand (Kinsey, et al., 1953). En afvisning af ægtemandens seksuelle henvendelser blev således betragtet som et grusomt ægteskabeligt svigt og var en åbenbar anledning til skilsmisse. Flere ægtemænd trak på denne måde deres koner i retten, hvor de klagede over dalende seksuel frekvens. Endda næsten dagligt samleje blev i enkelte tilfælde anerkendt som utilstrækkeligt og som legitim grund til skilsmisse. I mange, mange år har det været almindelig praksis, at voldtægt indenfor ægteskabet ikke er blevet anerkendt, uanset hvor meget samlejet har været imod hustruens vilje. 

Så måske er der blevet dyrket meget sex i tidligere tiders indespærringer. Men måske har det ikke altid været lige lystfyldt for begge parter. Det er i hvert fald farligt at drage den konklusion.

Når VPC-centret er aktivt

Tværtimod ser jeg, at forholdene for seksuel lyst er totalt fraværende.

Vi er bekymrede for vores økonomi, nogle for vores helbred, vores børn er omkring os hele tiden. Og i andre dele af verden kan vi se, at skilsmissestatistikkerne er eksploderet, efter karantænen er ophævet. Par er simpelthen blevet trætte af hinanden. Jeg går ikke ud fra, at skilsmisserne skyldes, at der er blevet skruet op for orgasmerne…

Et forskningsstudie fra 2012 viste, at et særligt center var inaktivt, når vi følte lyst til sex: Det Ventromediale Præfrontale Cortex (VPC). Det er dét center, som er aktivt, når vi tager hensyn til andre, når vi tænker på andres behov før os selv. Et ganske udmærket sted i hjernen, som har ført vores civilisation til, hvor vi er i dag.

Desværre er det også aktivitet i det center, som gør, at vi mister lysten til sex. Vi kan se, at mennesker med skader i det neurologiske center, bliver hensynsløse og egoistiske og meget liderlige.

Forventningspres dræber al lyst 

Hvis du er nysgerrig på, hvornår dit center er aktivt, kan du forsøge at identificere følgende tanker: ”Åh nej, nu har han/hun lyst igen, og jeg burde jo også, jeg er vel nok en dårlig kæreste, fordi, jeg ikke har lyst?”, ”Åh nej, jeg orker ikke at skuffe ham, jeg ved bare, at han så gerne vil, og jeg vil jo egentlig også godt, jeg har bare ikke lyst…” 

Alle former for forventningspres, dårlig samvittighed over ikke at leve op til partnerens eller normens forventninger, bærer vidnesbyrd om, at VPC er aktivt. Hvis det var et problem tidligere, kan man kun forestille sig, at det problem er accelereret nu, hvor man går op og ned ad den partner, som har lidt mere lyst, end man selv har, 24/7.

Der findes ikke en større lysthæmmer, end følelsen af at sex er forventet af én. At man føler sig fanget og forpligtet til at give det. Noget, mange af os nok føler lige nu, hvis vi er fanget i vores lejlighed med en partner, som har mere lyst end os. På den anden side fremelsker uvisheden, det fremmede og uventede vores lyst til sex. Altså alt det modsatte af, hvad vores partner repræsenterer lige nu, hvor mange af os er sammen hele tiden. Og måske er det ikke par, men singler, som står for det stigende salg af sexlegetøj.

Drop burde'rne

I et eksperiment med mus så man, at det ændrede musenes parringsadfærd betragteligt, hvis man gjorde det umuligt for hunmusen at flygte. Spærrede hende inde med hannen. Hun mistede lysten, og parringsfrekvensen blev markant lavere.

Mange af os mennesker føler os også spærret inde. Ikke bare i fysisk forstand, i vores små huse og lejligheder, men også i psykisk forstand.

I forskningen kan vi se, at noget af det, allerflest kæmper med, er forestillingen om, at de burde have mere lyst til deres partner, end de har. At deres u-lyst er forkert. Og den forestilling bliver i sig selv en selvopfyldende profeti, idet den lukker for alle de centre, som har med lyst at gøre.

Derfor har vi lige nu en unik mulighed for at hjælpe hinanden med at bryde den forestilling. Vi kunne blive enige om, at sex i karantæneperioden var forbudt, vi kunne indstifte, ikke et udgangs-, men et indgangsforbud. Blive enige om at skrue op for flirten, men ned for forventningerne.

Det er ikke uden grund, at verdens mest benyttede teknik til behandling af seksuel dysfunktion, ”sansemættet fokus”, indeholder et forbud mod sex. For i det øjeblik sex bliver forbudt, forsvinder forventningspresset, og man får endelig lov at mærke sin lyst igen.

Nu, hvor vi sidder i et ”fængsel” sammen, kunne vi sammen forsøge at gøre op med vores indre fængsel af forestillinger om, hvordan lysten eller ulysten burde se ud.

Om psykolog og parterapeut Frej Prahl

Se, hvad vi ellers skriver om: Corona, Sex og Parforhold