Vinterpynt
SPONSORERET indhold

Skab hyggelig stemning i haven med lygter, uroer og guf til fuglene

Pynt op uden for og nyd synet af lysene i mørket og fuglene, der flokkes om den spiselige del af de fine sager.

Af:: Nicoline Olsen Foto: Christian Petersen
03. dec. 2021 | Bolig | BoligLiv

Stol.jpg

Velkommen

Et stilleben på terrassen byder gæsterne velkommen. Lammeskind, laurbærgrene, lærkegrene og træstub skaber en hyggelig stemning. Skind fra Jolander. Lysegern, kande og kop fra Area.

Fuglekasse med snemotiv

Fuglekasse med snemotiv

Tegn først motivet med blyant. Brug evt. en skabelon, hvis du ikke er en sikker tegner. Mal derefter med hvid mat hobbylak. Hvis malingen skal holde længe, så laker med mat lak til sidst. (Fuglekassen er fra Panduro Hobby).

Koglekrans til hoveddøren eller havens træerKoglekrans til hoveddøren eller havens træer

Saml kogler i naturen, og sæt dem på en tyk stålring med ståltråd. Mal dem med hvid mat hobbylak fortyndet med vand, så malingen bliver transparent. Dekorer med et hvidt bånd. (Stålring og maling fra Panduro Hobby).

Potter med frøPotter med frø

Frostsikre lerpotter kan fyldes med fuglefoder og stilles rundt omkring i haven. De pynter også fint i sommerens store potter.

LÆS OGSÅ: Forkæl havens fugle med hjemmelavet fuglefoder

Lysende stenLysende sten

De små lys formet som sten er fra granit.se. Du kan også købe rigtige natursten med plads til fyrfadslys hos stenshoppen.dk.

Uro til vinterhavenUro til vinterhaven

Beklæd en metalring med hvidt garn. Bind det helt tæt. Træk hvide træperler, naturkugler, perlemorsperler og træskiver på snore, og hæng dem på uroen. Sæt ophæng i, og hæng et sted i haven. Den hvide pynt danner flot kontrast mod havens sorte grene. (Perler fra Panduro Hobby og 1001 perle, naturkugler og træskiver fra Panduro Hobby.)

Støb lys i skallerStøb lys i skaller

Har du store skaller fra sommerens strandferie liggende, så brug dem til at støbe smukke lys. Smelt stearin i en skål over vandbad (du kan også bare tage vægen ud af nogle fyrfadslys og smelte dem!). Læg væger i skallerne, og fyld op med flydende stearin. Placer lysene på stubbe og brændestykker i haven. (Lysmasse og væger fra Panduro Hobby.)

Lanterner med vintermotiverLanterner med vintermotiver

Lim et klistermærke af f.eks. en snehare eller et andet vintermotiv på sylteglas. Mal derefter med mat hvid hobbymaling. Når malingen er tør, fjernes klistermærket. Skriv et vinterdigt på siden med en tusch, der kan tåle vind og vejr. Sæt kraftig ståltråd i lanternen, og sæt den ud i haven med lys i.

Stilleben i havenStilleben i haven

Lad ikke sommerens havebord stå øde hen, men lav i stedet et skønt stilleben. Pynt f.eks. med tørrede blomsterstande, zink, levende lys og keramik. Fyld også skåle med løgplanter, for de kan tåle let frost og pynter fint op selv uden blomster. (Lanterne, fugl og skål fra Area, skål med pigge fra Susanne Harder. Zinkdåsen er privateje.)

StjernestunderStjernestunder

Stjernerne er foldet af madpapir og efterfølgende sat op med tape.

Lysende egernLysende egern

Det fine egern fra Area er faktisk et stearinlys, men vi nænner næsten ikke at tænde det, fordi det pynter så fint.

Havets lysHavets lys

De dekorative lys i skaller lyser flot op i mørket.

BuskpyntBuskpynt

Pynt havens buske med mejsekugler, små træfuglehuse og glas med vinterens første løg. De små fuglehuse er dekoreret med hvid maling. (Alle materialer fra Panduro Hobby.)

TrækuglekæderTrækuglekæder

De smukke kæder kan både pynte på havens store træer eller ved udhæng og lignende. Kæderne er lavet af trækugler, træskiver og hvide træperler. Mal nogle af trækuglerne helt over med mat hobbyfarve, mal nogle med mønstre og lad andre beholde træfarven. Træk det hele på kraftig hvid snor. (Perler fra Panduro Hobby og 1001 perle, naturkugler og træskiver fra Panduro Hobby.)

KogleriKogleri

Lærkekogler og fyrkogler er skøn vinterpynt. Skålen er fra Area.

Kollektiv i træetKollektiv i træet

Der er nok ikke nogen hjemme i vintermånederne, men pynt alligevel op med fuglekasser. Her er kasserne omkranset af en fjerlet lyskæde fra Areastore. Fuglekasse øverst fra byggemarked, med bemaling fra Panduro Hobby, nederst fra Areastore.

Smukke pinjekogler til sultne fugleSmukke pinjekogler til sultne fugle

Du skal bruge:

  • 200 g palmin
  • ca. 5 dl vildfuglefrø
  • 4 stk. pinjekogler
  • snor

Smelt fedtstoffet i en gryde, og tilsæt vildfuglefrø. Dyp koglerne i blandingen, mens den er flydende. Du skal bruge en ske for at få foderet godt ind i koglens åbninger. Lad koglerne tørre på køl. Sæt snor i, og hæng op som pynt og foder i havens træer.

Anbefalet til dig